Juleføljeton “december uncut”#9

juleføljeton – December uncut, afsnit 9
“Jamen, så ses vi senere, ikke Marcus? Jeg skal til noget… øøhm… møde efter arbejde, så det bliver nok sent. God bedring, min skat!”
Marcus løfter sin hånd, langsomt og svagt, og vinker til sin mor.
Hoveddøren smækker efter hende, og Marcus sætter sig op.

Han pjækker fra skole hele sidste uge. Og nu også i dag.
Hans mor tror på at han har influenza.
Men hun er heller ikke meget hjemme: så snart hun kommer hjem fra kontoret, går hun ned på “Sækken” og drikker øl med vennerne. Det er vist noget med en ny fyr, men Marcus gider ikke spørge.

I dag skal det være! I dag skal han blive en rigtig mand, og så kan han se de andre i skolen, i øjnene igen!

Han tænker på julefesten hos Dennis forrige fredag, og det strammer i maven…
Han havde siddet ved siden af søde Bitten fra parallelklassen mens de spiste, og efter maden havde han forsøgt at mande sig op til at finde hende igen, og fortælle hende, at han elskede hende.
Han fandt hende i køkkenet – hvor hun kyssede med Dennis…

Marcus var gået hjem, uden at sige farvel, og havde tudet ned i sin dyne hele natten.

Næste dag havde Dennis ringet og pralet:”for satan, hun er lækker, hende Bitten! Og med på alt muligt kinky shit! Hun ville have at jeg også tog klunkerne med ind når jeg kneppede hende – det er svært, men heldigt for hende at jeg er så erfaren! Det kunne hun sgu lide!”

Marcus havde ikke vidst hvad han skulle sige.
Tænk at Bitten kunne mærke hvor kikset og uerfaren han var, og havde valgt seje Dennis i stedet…

Søndag, mandag og tirsdag havde Marcus ligget i sin seng og revet den af, mens han forestillede sig hvor mandig og erfaren han selv var, og hvordan han kneppede Bitten – med nosser og det hele indenbords – mens hun tiggede om mere.

Onsdag besluttede han sig for at få den erfaring der skulle til, så han havde afleveret alle mors tomme flasker nede i Netto, og fundet et sted på Østerbrogade, der lød som et godt sted at bruge 1800 kroner.
Det skulle være en ordentlig pige, første gang, ikke bare en eller anden grim gadeluder: Marcus skulle lære nogle tricks af hende, så han kunne stråle af erfaring, og tiltrække “the Ladies”.

Ud for bordellet, på den anden side af gaden, så Marcus hende den pæne der boede i mormors opgang, anden sal til venstre, gå, og han skyndte sig ind af døren, så hun ikke skulle nå at opdage ham.

Han brasede ind i en buttet fyr, der stod lige inden for døren.
“Hvad fanden laver du!” hvæsede manden, og hev et politiskilt frem fra inderlommen, og stak det op i fjæset på Marcus.
“Mikkel Jensen, politi” stod der på skiltet.
“Skrid med dig, eller jeg arresterer dig!”
Marcus bakkede ud af døren igen, mens et selvtilfreds smil bredte sig, på mandens brede ansigt.

Han har været fire dage om at tage sig sammen til at tage der hen igen – men i dag skal det være!

Marcus tager sine flotteste boxershorts på – sorte Calvin Klein med rød elastik – og sprayer godt med deodorant, under de nervøst svedende armhuler.

Han åbner pakkekalendergaven fra mormor: endnu en hjemmehæklet grydelap. Nu har han 17.
Men det er pænt af hende, med den pakkekalender, tænker han.

Han er for spændt til at spise morgenmad; skynder sig i resten af tøjet, og styrer mod Østerbrogade igen, med hånden knugende om de 1800 kroner, nede i frakkelommen.

—–
Der er ingen han kender foran bordellet denne gang – og intet spor af den vrede politimand.
Marcus åbner døren og smutter ind.

Der er stille.
Telefondamen, som han havde set et glimt af sidst, er åbenbart ikke mødt endnu.
Men her må jo være åbent, siden døren stod åben?
“Hallo??” kalder han, og hans stemme knækker lidt.
Han har lyst til at give op, men tanken om Bittens hvide smil og pæne krøller, får ham til at mande sig sammen, og åbne en dør.

Brysterne er nøgne, runde, og ser kunstige ud.
Hun ligger på ryggen, midt på gulvet, og blodet breder sig fra hendes baghoved, og i en pøl under hende. Hendes bryster er lysende hvide, midt i alt det røde, og Marcus når først at tænke det ser flot ud – som om det var kunst – men så registrerer han, hvad det egentlig er han ser, og kaster voldsomt op.

7 thoughts on “Juleføljeton “december uncut”#9

  1. Pingback: Et julemord! | Amrit Maria Pal

  2. Bliver nødt til at spørge, har du erfaring med det der knalden med klunker?! Eller altså ikke nødvendigvis erfaring, men er det rent faktisk noget der sker in real life?!

    • Haha – tvivler på det kan lade sig gøre? Det var bare for at vise, at ham Dennis er fuld af crap, og aldrig har knaldet nogen.
      Giver det ikke mening?

      • Haha, jo giver mega meget mening!! Skulle bare lige være sikker på om der var nogle tricks der var gået min næse forbi 🙂 Thumbs up for din fantastiske blog, min all time favorite!

        • Sig endelig til hvis du afprøver det – lyder interessant;)

          Og TAK, hvor blev jeg glad for at læse det!

  3. Pingback: Juleføljeton afsnit 9, hos superheltemor « Sneglcille

  4. Pingback: December Uncut. Afsnit 10 « Sneglcille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *