Om traditioner og nisselandskaber

Da vi fik vores første barn, begyndte jeg at spekulere i alle de spændende ting man kunne finde på, som hun kunne gå og glæde sig til: påskeægstril, tandfeer, julemænd, risengrød til nissen, påskeharer, forårsfester, og fødselsdagsfejringer med faste ritualer.

Jeg kommer ikke selv fra en familie med særligt mange traditioner, og havde glædet mig til at give den fuld skrue med magi, eventyr og fine ritualer, når jeg selv fik børn.

Nu er det så ikke lige hverken vedholdenhed eller perfektionisme jeg er mest kendt for, så meget af det er blevet ved historierne, og så engang imellem en spontan omgang nu-triller-vi-æg-med-alle-vennerne, nu-holder-vi-sommerfest-hvert-år, nu-husker-tandfeen-at-hæve-en-tyver, eller noget i den dur, der er blevet til noget en gang eller to, men aldrig rigtigt som en fast tradition.

Det er ok – i virkeligheden hader jeg også, hvis ting skal gøres præcis på samme måde hver gang, og vil hellere planlægge noget nyt.

Nu er der så sket det, at børnene er blevet store nok, til at kunne huske fra år til år – og de er vilde med alt hvad der er lidt rituelt.

Sidste år sagde jeg(hårdt presset) ja, til at de måtte lave et nisselandskab i vindueskarmen, komplet med 9000 meter pladevat, og et kaos af playmobilmænd, lerfigurer og sølvpapirsinstallationer.
Det var pissegrimt…

Vi bor 6 mennesker på ret lidt plads, og vi roder som vanvittige i forvejen, så det nisselandskab, var ikke noget der fik os med i en artikel i “Bo bedre”…

Jeg pakkede det væk længe før jul, med en fesen undskyldning om at mindstebarnet åd leret – og svor til mig selv, at den slags gad vi ikke igen!

Der tog jeg fejl.

“Moar – det er d. 26 November i dag” informerede ældstebarnet mig i går aftes:”det er jo i dag vi plejer at sætte nisselandskabet op, det kan jeg huske, for der er en uge til min fødselsdag – som er den dag, hvor vi plejer at hænge julepynt i vinduerne!”

Mellempigerne nikkede entusiastisk samtykkende – og jeg mærkede med gru, hvordan hver eneste fikse ide jeg lige får til et hurtigt projekt, nu bliver tradition fremover.

Tror altså kun de ting er sket lige sidste år – året før pyntede vi kun træ, og året før det, var vi vist ikke engang hjemme i julen.

Har foreløbigt udskudt projektet lidt, med fesen undskyldning om pladevatmangel…

Tror jeg må til at holde igen, med indførelse af nye ritualer – eller bare give los, og lade børnene lege eventmakere, med traditioner til hvad som helst.
De er sikkert også bedre end mig til rent faktisk at få udført planerne – og jeg kan vel lige smide et par forslag om ekstra mange mors dag, med i puljen?

Og nisselandskabet? Det må I godt se billeder af.
Hvis der altså kommer pladevat i butikkerne igen…
(Min mobil foreslog:”nosselandskabet”, hvilket faktisk er et meget dækkende ord, for mine følelser omkring det!)

4 thoughts on “Om traditioner og nisselandskaber

  1. Her tæller matriklen kun 4 personer og jeg vil stædigt holde fast på at nisselandskaber ikke kan finde plads her i hvert fald ikke i fællesrummene. Skal dog kun diskutere med et barn da yngstemanden kun netop har rundet 7 mdr. Men der er en tradition og det er at julemanden sidder på DAB radioen i køkkenet i hele december. Og det kan jeg vist godt lige overkomme…

  2. Var sammen med min niece på 8 fra fredag til lørdag og hun var hele tiden ved at boble over af glæde over at lige om lidt var det december og de gaver hun skulle lave, dem hun skulle have og julekassen der skulle frem.

    Sidstnævnte af deres egen stod i et skur hvor der åbenbart var kommet vand ind og måske en lille smule mug/svamp eller lignede … barnet var fuldstændigt ved at gå op i limningen over evt. skade på kassen, for så kunne det jo ikke blive lige præcist som sidste jul!

    …… et eller andet sted handler det vel bare om at tage vare på den entusiasme og (jule)glæde – for vi ved jo alle, at der på et eller andet tidspunkt bliver skruet på knappen – og det er sjældent opad.

  3. Må jeg foreslå at rydde en hylde – f.eks. gerne bag en dør hvor man bedre kan passe på (læs skjule) nisselandskabet. Forstår efter jeg har læst indlægget, hvorfor min mor altid ryddede hylden med kogebøger BAG køkkendøren til nisselandskab.
    Sjovt nok står det hun laver med børnebørnene frit fremme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *