11/21/12

Om håndskader 2

Ja, min hånd var så bare forstuvet… Heldigvis.

Synes det er møgirriterende, og det gør en del ting mere besværlige, når man har ondt i højre hånd.
Det gør særligt ondt at skrive, så jeg er bagud med klumme til et blad, juleføljeton til blog, og en del skriftligt på arbejdet.

Jeg panikkede lidt, da mindstebarnet valgte at fylde sin ble hele tre gange, mens jeg var alene med børn i går.
De store børn måtte fumle tøjet på hende igen bagefter – og skære min mad ud.
De lavede faktisk også maden: omelet, som er den ret de er bedst til. Får nok æggechok, hvis hånd ikke snart bedres.
Børnearbejde styrer!

Men hver gang jeg slår over i selvynk, over noget så banalt som min ømme hånd, forsøger jeg bare at tænke på den unge fyr, jeg mødte på skadestuen.

19 år, og sådan en lækker ung mand, i smart tøj, og med hår, der tager mindst en time at sætte hver morgen.

Er sikker på at hende teenagepigen der sad og brækkede sig i skraldespanden, i skadestuens venteværelse, faktisk forsøgte at gøre det på en lidt mere sexet måde, mens hun sendte ham beundrende blikke.

Han kom ud med begge albuer i gips, og armene i en sær vinkel ud fra kroppen.

Sygeplejersken hjalp ham med at ringe efter en der kunne hente ham, og mens han ventede, kunne jeg nærmest se panikken brede sig inden i hans kønne hoved: hvem mon skulle sætte hans smarte hår, de næste seks uger? Give ham tøj på? Tørre ham i måsen? Og andre ting, som teenagedrenge gerne vil bruge deres hænder til?

Han var grædefærdig, da hans mor kom.

Og når jeg får lyst til at åbne munden og brokke mig over min ømme hånd, behøver jeg bare forestille mig den stakkels fyr.
Der nu sidder et eller andet sted, med albuerne i gips, og virkeligt kikset hår…