Der var rigtigt pænt, da jeg cyklede på arbejde i morges.
Der så sådan her ud:
Tog billedet, glædede mig over hvor pænt der var, cyklede 500 meter mere – og skvattede for fuld skrue i et sving.
Cyklen fløj ud på kørebanen, og blev reddet ind af en nydelig ung mand – mens jeg tog fra i faldet, med min tommelfinger…
Trak cyklen resten af vejen.
Min højre hånd har gjort ondt hele dagen, og blev mere og mere blå og hævet.
Da jeg fik fri, måtte jeg bede en kollega om at lyne min jakke for mig, for min tommelfinger virkede ikke mere.
Ninjaen sendte mig på skadestuen – og her sidder jeg så endnu.
Der er tre timers ventetid, og jeg havde ikke fået nogen bog med, og har kun lidt batteri tilbage på mobil.
Fandt en 50’er i bunden af tasken, og sneg mig i kiosken, hvor jeg købte læsestof.
Vaklede mellem dameblad og bog, men vurderede at jeg læser så hurtigt, at det måtte blive bogen.
Tilbage i venterum, viste det sig at den var solidt plastikindpakket:
Forsøgte at få den op, udelukkende med venstre hånd og tænder.
Prøvede også med en mønt og omslaget til et buskort.
Det lykkedes ikke.
Jeg så mig om i venterummet, men de andre ventende sad enten og blødte eller brækkede sig så meget, at det virkede upassende at bede om hjælp til bogudpakning…
Så jeg rodede tasken igennem igen, og glædede mig over at finde noget spiseligt:
Den viste sig lige så umulig at åbne, med mønt, buskort og venstrehånd…
Nu venter jeg så på røntgen – mens jeg krydser (venstre hånds) fingre for, at den højre ikke er brækket…
Duer altså ikke til at være enhåndet!
Jeg har netop været i New York, der var snestorm og møgglat og jeg faldt selvfølgelig og forstuvede venstre håndled – og jeg er altså venstrehåndet. At være enhåndet er virkelig pain in the ass, man er total hjælpeløs og ynkelig.
Jeg krydser (højrehånds) fingre for der ikke er sket noget alvorligt!
Føler med dig!
Min var også en forstuvning – øv – men selvfølgelig bedre end brækket!
Har lige fået mine børn til, at skære min mad ud. Det skyldte de også…
Nej altså…. Stakkels dig! Håber, du snart får svaret, eller nogen til at hjælpe dig med at komme ind til bogen.
Er hjemme igen – hvor børn har skåret min mad ud, og åbnet bogen…
Det var en kraftig forstuvning. Øv
Altså øv og av for helvede, men kan alligevel ikke lade være med at tænke, at din neglelak sidder skideflot, altså når nu du har skullet vise den frem til alle mulige på hospitalet..
God bedring!
Haha – jamen det frydede jeg mig faktisk også lidt over, nu jeg viste den hånd frem til så mange mennesker!
Kan se jeg ikke er den første der har bemærket det, men tænkte det samme: Godt, faldet ikke gik ud over den perfekte neglelak 🙂 og god bedring!
og det er så bare en pikke spændende bog 🙂
Undskyld undskyld undskyld. Jeg ved godt, man ikke må grine af andres ulykke. Men kan lige se dig, som dette her ulykkelige menneske, der kigger ærgerligt op på opkastende blødende folk, for derefter at gå amok med et buskort.
Men ØV med hånden! Og god bedring med dig.
Håber hånden er i bedring 🙂
Ville vildt gerne lægge en kommentar på din kalenderkonkurrence, men kan vist ikke “få lov”, er der noget, der er i udu?
Anne F. 🙂
Av. Håber ikke den er brækket. God bedring:)
http://hvisvindenvender.blogspot.dk/
Jeg ler og ler! 😀 Billedet af mandarinen fik mig for alvor helt ud over kanten.
God bedring med hånden – er du/den okay?
Tak;).
Grinede også selv.
Absurd – men kedeligt.
Hånd forstuvet og øm. Men overlever.
Gider bare ikke rigtigt skrive noget, så længe det gør ondt
Av da, godt det kun var en forstuvning! Går det bedre med den idag? (og er bogen god? mangler noget læsestof 😉 )
Næ gør pisseondt… Derfor jeg ikke har blogget noget i dag – blev for irriteret på øm hånd.
Men tak for omsorg!
Har ikke læst bogen endnu – var i gang med en anden hjemme – men den er blevet afplastificeret, og jeg skal nok fortælle om den er god!
Æv altså 🙁 Jeg sender dig lige lidt ynk og hvis friskbagte boller kunne sendes havde du også lige fået sådan en portion, selvfølgelig overskåret og smurt 🙂
Arh du er for sød!;)
Øv hvor er det synd for dig! God bedring…