Jeg var til julefrokost på mit arbejde i går.
Vi var inviteret til klokken 15, men vidste ikke hvad vi skulle lave.
Min chef er en meget kreativ mand, og jeg både glædede mig til, og frygtede, hvad vi mon skulle.
Han har gjort det nogle gange før; den ene af gangene var overraskelsen at vi var skulle overnatte i luksussommerhus, og en lækker massør kom og gav os alle massage på skift – en anden gang, var det en utroligt kikset clairvoyant dame, der kom og talte med ånder og kommenterede på vores auraer…
På vej derhen, talte jeg med en af mine kolleger, om hvad den værste overraskelse kunne være.
Jeg hader at danse, og gør det kun ind imellem, for ikke at fornærme folk eller virke alt for kedelig.
Men jeg hader det faktisk intenst, og synes at den værste overraskelse kunne være sådan noget som salsaundervisning.
Min kollega mente at et eller andet alternativt helseagtigt kunne være værre – især sådan noget som tarmskylning – og vi blev enige om at det allerværste, ville være en kombination af de to: tarmskylning, mens man danser salsa…
Det var heldigvis ingen af delene – og selv om det var grænseoverskridende, var det enormt morsomt.
Havde jeg ikke så vilde tømmermænd i dag, ville jeg også skrive hvad det var nu – men i må udholde spændingen til i morgen, for jeg har brug for, at ligge lidt i fosterstilling nu, og ynke mig selv, mens jeg lytter til pigernes snakken, og ser hvordan de overtager hele min stue,
med en omfattende by af plastikfigurer…
Det er hyggeligt.
(Men jeg kommer nok til at fortryde det om lidt, når de giver sig til at skændes om hvem der skal rydde op…)
Men hvad var det så I skulle lave?