11/16/12

Om yoga-ro

Jeg begyndte til yoga forrige torsdag.

Kom naturligvis for sent, fordi jeg ikke kunne finde en parkeringsplads der var nem at parkere på, med mine ringe parkeringsevner.
Instruktøren hviskede da hun åbnede døren, at jeg skulle skynde mig ind, men ikke larme for de andre lå og mediterede inden timen.
Hektisk fik jeg skiftet kluns og sneg mig ind i den stille sal.

Men det var en god time, og jeg glædede mig til i dag.
Cyklede hjemmefra i god tid, og var stolt af mig selv, der sådan helt overskudsagtigt endda var der som en af de første.

De andre – slanke, stramme slangemennesker – var ved at gøre sig klar, i deres dyre økologiske yogakluns, som de pakkede ud af flotte stofposer, med lotusbloms-motiver og den slags, på.

Jeg anede godt at mit slidte-joggingsæt-i-Nettopose ikke havde helt samme økolækre schwung over sig – men besluttede mig for at være pisseligeglad.
I det mindste var jeg der til tiden!

Jeg så mig om efter min nettopose – der ikke var der…
Den lå hjemme i stuen, hvor jeg havde pakket den.

Så det var alle de lækre, moderigtige yogaeksperter – og så mig, i nylonstrømper, nederdel og en bh og bluse, der gavmildt slap mine bryster helt ud, hver gang jeg bøjede mig forover….

Plussiden må være, at jeg fik brugt endnu flere muskelgrupper end de andre, fordi jeg også måtte kæmpe med nylonstrømper, der fik mine fødder til langsomt og knirkende, at skride bagud, så stillingerne blev hårdere, og samtidigt skulle jeg hive nederdel og løbske bryster op plads hele tiden.

Nå, men nu er der ingen der forventer noget af mig mere, så det kan kun gå fremad!