Status denne uge: er stadig forbistret træt.
Arbejder dobbelt, og møder meget tidligere end jeg plejer.
Begge vores kalendere er så proppede af møder, at jeg hverken kunne komme med til fest i aften, i anledning af min venindes nye cd, eller til forældre-gør-hele-skolen-rent-weekend, på mine børns skole.
Græder godt nok kun over at gå glip af det ene af de to arrangementer – men alligevel.
Travl.

Og i baghovedet sidder bloggen.
Fra jeg mødte kl 7.45, til jeg endelig havde hentet børn hjem kl 16.30, havde jeg højst 2×5 minutters pause.

Dem brugte jeg på at have indre samtaler med mig selv, i retning af:”Ai – og du har jo ikke engang blogget? Kan ikke finde på noget, siger du? Du har sikkert skrevet alle de ord du havde i dig – alt inspiration er tømt, det er slut, med at være en der skriver… For evigt. Folk er sikkert sure nu, og føler sig snydt, nu hvor det er tydeligt, at du bare lod som om. Taber!”

Sådan har jeg det i perioder.
På et tidspunkt, for et halvt års tid siden, stoppede jeg faktisk med at blogge helt.

Gad bare ikke gå og hate på mig selv dagligt, over mangel på inspiration, til at skrive noget, jeg dybest set gør, fordi det er sjovt.
Blognedlægning holdt to dage – så kom skrivelyst igen.

Men mens jeg lå og puttede børn – der iøvrigt var en time om at falde i søvn, så jeg ikke nåede at tale nok med min yndligsfætter der kom på besøg – fandt jeg denne HER(klik på link, den er god!) fabelagtige tegneserie, og genkendte mig selv, og flere andre jeg kender, i samme båd.

(picture borrowed from www.oatmeal.com
Så i morgen – hvor jeg skal have lige så travlt som i dag + yoga + øl med en veninde – vil jeg prøve på ikke også at være sur på mig selv, over mangelfuld blogging.

Related posts:

Om julefrokost-sabotage Om urolig søvn Om indretnings-assistance Om kikset varenavn