Havde en urolig nat, med vågne børn, og en særdeles presset arbejdsdag.
Kunne høre min sofa kalde på mig, allerede da jeg kørte fra jobbet, og skyndte mig at få hentet 4 x unger + en af deres legekammerater.
Legekammeraten blev køresyg, og afleverede 3 liter opkast på mit bagsæde i bilen – og for at toppe det hele, havde hun åbenbart også spist makrel i løbet af dagen…
(Det er totalt løgn, at der var tre liter – det var kun ganske lidt.. Nærmest intet – men opkast er så klamt, at jeg er nødt til at overdrive kraftigt, for at i får ondt nok af mig!)
Da bilen var afvasket, og kun lugtede svagt af sur fisk, glædede jeg mig til den der sofasidning – men en stor, fed lus, hoppede fra frk fantastisks hoved, og ned på det papir hun tegnede på, og jeg kunne ikke rigtigt lade som om, jeg ikke havde set den…
Så startede febrilsk kæmning af fire unger, og en dyr lyntur på apoteket.
Fik jeg nævnt at jeg derudover også var eneste voksen hjemme i dag?
Min mad-entusiastiske næstyngste, fattede godt, at jeg var brugt op, og forsøgte at muntre mig op, med det trick hun selv synes virker bedst: planlægning af bagværk.
“Se mor – jeg har lavet den kage, du skal have til din næste fødselsdag!” triumferede hun, og viste mig denne her, på min mobil.
Jeg havde faktisk også på fornemmelsen, at det måtte være 83 jeg blev næste gang…
Imponerende at du kan berette om din dag i positive vendinger!!! 🙂 Rock on, superheltemor!
Ha! Det der er straffen for at berette om brækfobi tidligere! Jeg talte bilforsikringer igennem med min kollega i forrige uge. 2 dage senere lå en pæn seddel i min forrude ‘har ved et uheld påkørt din bil’. (Der lå heldigvis tlfnummer også) men jeg taler ALDRIG mere om bilforsikringer!
Pis også… Må til at tale meget mere om, at jeg godt gad vinde i lotto!
Wauv det kan man da kalde træt med træt på – kom du slet ikke til at græde lidt eller bare snøfte? evt råbe lidt af et barn? hvis ikke så er du i sandhed supermor. Omend en ældre en af slagsen – men den slags skal vi da også have plads til. Har faktisk flere gange tænkt over det fænomen at alle superhelte ser ud som om de er lige gamle omkring de 25-30 år. Gad vide om deres mødre blev strålet fra Tjernobyl på samme tid……
Så er det, der bare INGEN retfærdighed er til i denne verden. Kagen var dog en ret fin tanke – gad vide hvad den yngste lavede? Var i gang med at bage det, den næst-yngste havde planlagt? 🙂
Hvis man nu vender det lidt på hovedet og siger du er årgang 83 – hjælper det så??
Det ville hjælpe meget;)
Men bliver faktisk 38, og tror det var det hun ville skrive…
I sommer blev jeg, på et marked, spurgt om det var min søn jeg havde med. Det var det ikke.
Det var min mand. Vi er begge i tyverne og han endda ældre end jeg.
Se, dét er aldersrelateret neden!
…Eller nederen om du vil.