En læser har mailet mig, og udbedt sig et mandagstip, om emnet:”hvordan får man børn til at gå ud i haven, når det er efterår?”
Nu er mine piger ikke de store ude-mennesker, men vil selvfølgelig gerne spille kloge om emnet alligevel.
Frk fantastisk, 7 år:” man kan lokke mig ud i haven, ved at love jeg må spille computer bagefter. Jeg synes computer er sjovt – jeg kan godt lide at spille “sims”, hvor man laver sine egne mennesker og huse.”
Kagemesteren 6 år:”jeg vil gerne derud, hvis det sner meget. Men ellers kan jeg ikke lokkes derud… ”
Frk fantastisk:” jeg kan lokkes derud med et bål! Så kan jeg lave snobrød og skumfiduser, og så sidde og fortælle historier! Det synes jeg OVERHOVEDET ikke vi gør nok…. Sidste gang lavede vi kun skumfiduser, jeg savner at lave snobrød. Jeg ved faktisk ikke hvordan det smager, for jeg har aldrig lavet det…”
Supertumling, 2 år:” jeg også lave brød. Jeg slog lige en bøvs! Jeg lide gynge… Og flyverdragt! Og… ved ikke…”
Kagemesteren:”da det var vinter sidst, legede vi lygte-gemmeleg om aftenen. Det var noget med at gemme os i haven, når det var mørke. Min mor var også med, og naboen. ”
Krea-Girl:”jeg hader at være udenfor om vinteren! Kun når der er sne, er det ok…”
Kagemesteren:” jeg kan godt lide sne! Jeg kan lide at bygge snemænd – altså kun hvis der er sne… Og lave snekamp! Vi har mange æbler i haven. Jeg har prøvet at presse dem, og lave saft. Det var sjovt! Så var det mine storesøstre der plukkede dem, og jeg pressede dem. Min mor var dårlig, og så gav jeg hende æblesaft. Så blev hun frisk.”
Frk fantastisk:” hvis der var et Tivoli i haven, SÅ gad jeg godt gå ud! ”
Kagemesteren:”‘der skulle være rutsjebane, karrusel, luftballoner og sådan noget! Det skulle være lige som på Bakken!”
Frk fantastisk:”man får lyst til at gå ud, hvis der er andre ude. Så går man ikke glip af noget. Hvis min mor går ud i haven, bliver jeg nysgerrig og går efter. Men hun vil hellere læse avis inde i stuen, så det er også hendes egen skyld, hvis jeg ikke gider gå ud… Vores nabo er meget ude. Jeg kan godt lide hvis vi laver noget sammen med dem i haven – leger i træet eller sådan noget.”
Jeg håber det var et tip du kunne bruge!
God mandag til jer alle!
Ægtemanden og jeg overvejer at anskaffe et par katte, så jeg vil være meget interesseret i et mandagstip om hvad man skal tænke på hvis man skal have en kat.
Spørger gerne – men deres far tåler ikke katte, så de går også og drømmer forgæves om en…
Dit børnepanel er genialt. Der er generelt ALT for få forældre, der sørger for at have et tivoli i haven, på trods af, at de ved, hvor vigtigt det er, at børn kommer ud og får noget luft 🙂
Forældre er egoistiske røvhuller…
Åh for fanden, hvor er dine børn gudeskønne med de mandagstips!!!
Og så lige den 2-åriges kommentarer midt i det hele. Det rocker bare:o) Så kært.
Og gu’ er det da morens skyld hvis ungerne ikke gider rende ud…. HAHAHA! ;O)