Jeg sad i går i min sofa, og kom til at kigge op i loftet.
Det ser sådan her ud:
Som man kan se, er det aldrig rigtigt blevet malet, i løbet af de 12 år vi har boet i huset…
Da vi flyttede ind, valgte vi af en eller anden grund, at nougatbrune vægge var hyggeligt at have i en lys stue – dette fortrød vi ca 4 sekunder efter det var malet, men var lige 5-6 år om at have tid og råd til at male dem hvide.
Men lofterne var altså for uoverskuelige at male, og indimellem bliver jeg dødirriteret over hvor grimme og grå de er.
“Det er det grimmest malede hus jeg nogensinde har boet i!” spruttede jeg surt, men blev rettet af min kære mand, der mindede mig om den lejlighed jeg boede i, da vi mødte hinanden i 1997.
Da jeg købte den, var jeg 20 år, og havde boet først et år i et telt i Australien(hvor man af gode grunde ikke kunne male vægge), og så to år på et kollegieværelse(hvor væggene kun måtte være hvide).
Så da jeg købte denne her lejlighed, og flyttede ind sammen med en veninde og en kæreste, skulle der fandeme males!
Der var lige en kort periode der i midthalvfemserne, hvor svampemaling var det hotteste hotte – så vi sparede hverken på farver eller svampeteknikker.
Stuen var lysegul, med udtværet brun, i den ene halvdel – og skriggul med skrigorange i den anden halvdel.
Det så sådan her ud – og jeg var voldsomt stolt af det.
Køkkenet var kanariegult og skinnende, gangen mørkeblå, og vores soveværelser røde.
Det var ikke engang pænt malet:
Til gengæld malede vi også lige lampen med en rest orange…
Jeg indrømmer: det var grimmere. Meget endda.
Men drømmer alligevel om en dag at få taget mig sammen til at male de der lofter.
Og paneler.
Og gang.
Og de andre ting, der aldrig er blevet malede.
Største problem vil så nok være at male uden om alle edderkopperne – måske kunne man bare male dem over, og lege det er savsmuldstapet? Den trend kan jeg nemlig desværre ikke prale af at have været med på.
Orale … fnis
Nøj, nogle alternative farver i den første lejlighed.. Undskyld, men det ligner lidt sådan én italiensk resturant, som ikke er blevet malet i evigheder 🙂
Ja der var fandme grimt!
Jeg har tit tænkt på, om det mon er med vilje at dine billeder er så små? Eller også er det bare mig der skal ha’ et par briller snart 😎
Næ, vidste ikke de var små… Blogger altid fra mobilen, så kan ikke se det selv – vælger mellem størrelsen faktisk.
Prøver at ændre til næste gang
hahaha – mit soveværelse var orange med gul svampe dup – gangen fik resten af den gule. Tænker lidt på de arme mennersker der skulle overtage efter mig – forstiller mig de har måtte male 15 gange hvid for at dække mine udfoldelser
Det tænker jeg også, om dem der købte min lejlighed. Årh mand – hvor var det grimt, altså…
Hvis vi laver en “mal-hos-superheltemoren-dag”, så vil jeg gerne stille mine hænder og erfaring til rådighed 🙂 Man skal vel udnytte at man har læsere der er bygningsmalere! 😉
Hvor er du supersød! Pas på med hvad du siger – for en eller anden dag, så skal det loft altså have en tur!
Du siger bare til 🙂
Da jeg lige var flyttet hjemmefra, var det første, jeg gjort, at male alle mine karme sorte og min dør postkasserød. I løbet af en måned kom der er rød og grøn (wtf) margurit på væggen, og efter et besøg fra kunstnerveninden, var der Alice i Eventyrland ud over det hele.
Ville ønske, jeg kunne sige,det var en fase, jeg skulle igennem, men drømmer stadig lidt om at male den ene væg i køkkenet rød. Godt kæresten stopper mig, før jeg kommer for godt i gang.
Hahaha!
Min Ninja har også haft et stort, grimt vægmaleri, på gul baggrund. Sådan lidt Dali-inspireret
Jeg var også med på den der bølge. Og da jeg ikke kunne få farverne klare nok (læs:skrigende) så malede jeg faktisk med lak med farvepulver i.
Mit soveværelse var også skriggult med svampemønster. Kan huske engang jeg havde en overnattende ungersvend med, der ikke havde set rummet i dagslys. Jeg var vågen da han vågnede op og jeg kunne direkte se ham hoppe i sengen da han slog øjnene op.
Men faktisk kan jeg godt blive nostalgisk over mit magiske loft i stuen. Det var malet en helt fantastisk turkis … og fordi der var stuk og alt muligt var der en bred hvid kant omkring det. Også malet med svamp og det lignede en sommerhimmel i middelhavet.
I dag har jeg to turkise vægge i mit køkken – malet for 12 år siden da jeg flyttede ind i lejligheden … og jeg går lige nu i malertanker (og tak for at bo i lejelejlighed med vedligeholdelseskonto) og jeg ved ikke om den væg skal gentableres eller væk,
Det lyder seriøst hidsigt!M
Ha ha ha 🙂 Hvor er jeg egentlig glad for, at jeg dengang kun var barn og boede hjemme, og dermed kun nåede at “smadre” mit værelse med en såkaldt kongeblå (tangerende lilla) farve, som jeg år senere brugte en evighed på, at få til at blive hvid igen.
Ja det er det værste ved de der mørke farver: umulige at få malet over. Vores brune stue måtte også males tre gange…
Svampemaling – been there, done that! Og borter sådan lidt over midten af væggen. Med blomster. Lavendel, så vidt jeg husker.
Det er lidt skræmmende, at jeg nu er blevet så gammel, at jeg har gjort de der kiksede ting. Dengang vi grinede af 80’ernes skulderpuder og crepet hår, kunne jeg rigtig pege fingre, for jeg var barn i 80’erne og bortset fra koslikket var jeg ikke rigtig med på noget af det “seje”. Men nu, hvor det er 90’erne der er det kiksede, kan jeg sætte “tjeck” ved alt for meget.
Sådan har jeg det også! Lad os endelig grine af 80’erne – men 90’erne er lidt pinligere, fordi man selv var en aktiv del af pinlighederne
ER du rund, der var knald på farverne i midt-halvfemser-hybel, hvar? Mht. edderkopperne: hvorfor ikke spartle dem ud først og SÅ male henover dem!
Arh – gider sgu ikke det spartling… Lavede rigeligt af den slags da vi købte huset
Jeg boede stadig hjemme, da alle de der farver var på deres højeste. Mit værelse gik fra at være vandret delt i to, den øverste del var græsgrøn, den nederste gul – delt af en tapetbort, selvfølgelig til at blive mørkeblåt og – hold nu fast – neongrønt. Ja, neongrønt. Av. Det krævede fire lag hvid maling at komme af med det igen. Og kun to år efter insisterede jeg på en sort væg. Shit manner, mine forældre var godtnok eftergivende på malingfronten.
Wow… Meget eftergivende forældre!
Har faktisk selv sagt nej til ældstebarnets ønske om en sort væg
åh ja jeg drømmer også om at blive en af dem der med overskud til at male boligen. Har flere venner og kolleger som, når man spørger dem hvad de skal lave i ferien nævner adskillige ting omkring at shine deres hjem op, herunder at male deres soveværelse eller gangen eller lignende wtf jeg er altid flyttet så hurtigt fra steder at jeg aldrig har overvejet tanken om at man kunne male EFTER at man havde boet på stedet i et stykke tid igen…. hmmmm men vores hvide vægge (og ungernes værelser i hhv blåt og grønt) trænger nu altså gevaldigt nu efter vi har boet her i samme hus i 8 år.. Jeg magter det bare ikke… har simpelthen ikke energien eller lysten til at lege maler når jeg endelig har fri. Synes der er rigeligt med andre ting der fortjener min opmærksomhed i ferien fx at få bund i Mount Washmore i kælderen eller strikke små nissehuer til de nullermænd der ligger i krogene…. ævs, stik mig lige en gang “fiks din bolig” program minus det med at komme i fjernsynet (gider ikke kaste mig for reality løverne), så skal jeg glædelig tage på ferie og hyle begejstret over resultatet når jeg kommer hjem igen.
Åh ja – som at høre mig! Og mine naboer bruger timer hver weekend på at lave nyt og friskt på huset, mens vi ligger i en bunke børn og ser fjernsyn… Får altid dårlig samvittighed
Pingback: Ugen i billeder « ronjapilgaard
Det kunne da godt være, at du snart skulle til at få malet så 🙂 Kender det alt for godt det med at man bare lader væggene stå hen uden at gøre noget ved dem og så bliver det pludselig for meget.
Arh, men det er sgu så besværligt, med afdækning – og vi har ingen penge til maling.
Pingback: Ugen i billeder | Ronja Pilgaard