Kender i ikke de folk, der absolut skal gå ned i de mindste sygdomsdetaljer, når de er forkølede?
Bare man kommer til at konstatere:”nå, sikke du hoster…”, får man et timelangt foredrag om mængden af snot, hvor lidt de har sovet, præcist hvor de er ømme i kroppen, og hvor ondt det gør at hoste.
Jeg synes de er dræbende kedelige, de der forkølelsesforelæsninger, og forstår egentlig ikke at folk selv gider bruge så meget tid på at snakke om noget så kedsommeligt.
Selv bliver jeg yderst sjældent syg – en influenza hvert femte år, og lidt forkølelse hvert andet – men fordi jeg er så uvant med at have det dårligt, er jeg så den mest pivede, klynkende, selvynkende, navlepillende og halvvejs døende person, bare jeg har lidt let snue.
Det har jeg så nu.
Ikke engang noget særligt, bare lidt snot og hoste.
Og shit: hvor ER jeg dog belastende at høre på, når jeg er småsløj!
Hele morgenen fik jeg småklynket op af mand og unger, over hvor synd det var for mig, at jeg snorker så højt når jeg er forkølet, at det vækker mig selv.
Hver gang jeg falder i dyb søvn, bliver jeg forstyrret af den der vanvittige ZZZRRRRRRZzzzzzRRRRRRYyyyRRRz- lyd, der irriterer mine drømme og til sidst vækker mig, hvor jeg så endnu engang kan konstatere, at lyden stopper når jeg vågner, og kommer fra min egen dumme næse.
Underligt nok havde de ikke ondt ad mig – muligvis fordi vi sover i samme rum.
På arbejdet blev jeg hele dagen forfulgt af denne her kedelige dame, der konstant ledte alles opmærksomhed hen på hendes lille fesne forkølelse: ved frokosten hørte jeg hende adskillige gange udpensle, at hun desværre ikke kunne smage maden; bagefter underholdt hun med hvor svært det var at køre bil og nyse på samme tid, og da hun gik ned for at lave te, var der heller ikke mange der ikke lige fik et foredrag om lidt øm hals.
Mens hun hostede lidt ynkeligt.
Havde det været en hvilken som helst anden person, havde jeg gemt mig for hende – men det var desværre mig selv.
Og udover at være nødt til at høre på mig selv, der klynkede til alle der gad bare lytte lidt, måtte jeg også høre på alle de ting man ikke siger så højt – der blev afspillet kedelige monologer inde i mit hoved, om hvorvidt man mon kunne hoste så meget og længe at man tissede i bukserne – og når hosteanfaldene stoppede, blev jeg ydermere udsat for min hjerne der råbte:”KNIIIIIIIIIB! KNIIIIIIB!” og prøvede at lokke mig ud i lidt kniveøvelser, bare lige for at kunne stå imod hosteanfald….
Det er derfor jeg ikke har fået blogget i dag, før nu: snue.
Mit kæmpestore hoved, kan rumme så forbløffende store mængder snot, at det skvulper når jeg går.
De der skvulpelyde udelukker de fleste andre tanker – så forvent ikke noget særligt klogt fra min side de næste par dage.
Og møder I mig – så spørg endelig ikke hvordan det går med hosten: jeg gider altså ikke skulle høre den kedelige dame gå i selvsving over sin forkølelse igen!
Af en kedelig dame at være – så er du sgu meget sjov, Superheltemor!
Haha – tak så!
Men tvivler på du ville synes det samme , hvis du havde været sammen med mig hele dagen…
Åh, det værste er nu alligevel alle de mennesker, der skal blande sig i ens snot! Jeg har en frygtelig høfeber og kan på en dag snige på op 50-60 nys! Det i sig selv er hvad der er, men desværre skal folk altid kommentere det, når jeg smækker 4-5 nys afsted af gangen! Jeg hader det, specielt fordi nogle insisterer på at proppe et prosit ind mellem hvert nys – det er belastende, når man er ved at omkomme af iltmangel, når nys nummer 7 kommer ud i et springvand af snot og savl! Og god bedring i øvrigt! (Ville sende noget medfølelse er ked af at jeg blev lige så frygtelig, som den type du foragter i dit indlæg :))
Hahaha – jamen det er jo det der er pointen: man er NØDT til at være frygtelig når man er snottet, og det må man så lige huske, når de andre også er det.
Men puha – høfeber er en ufed ting… Føler med dig!
Håber du så er iført maske når du bevæger dig ud i verden for at sprutte og snotte på folk omkring dig?
Jeg kan godt holde ud at høre på folks snothistorier, men det tænder mig totalt af når folk går herodisk på arbejde og smitter hele banden.
Ved at jeg er en joy-killer med det… så lad mig slutte af med historien om dengang jeg kom hjem fra Indien med lungebetændelse og diaré på grund af amøbe … og var nødt til at tage ind til heldagsforhandlinger på arbejdet.
Hver gang jeg skulle hoste, skulle jeg klemme ualmindelig godt samme på de nedre regioner, for ikke også at skide i bukserne … det gør ikke en til en stærk forhandlingspartner …..
Heldigvis smittede ingen af delene – så min elendighed til trods, kunne jeg være tro mod mit eget mantra om ikke at gå syg på arbejdet og smitte mine kollegaer.
Havde en kollega i mange år, der ofte sad og pralede med, hvordan hun havde brækket sig hele natten, eller iøvrigt havde 40 i feber – ville så meget ønske hun bare havde holdt smittefaren væk!
Men jeg er ikke som sådan syg nu – bare snottet. Hvis man skulle blive hjemme for det, ville man ikke se mig på jobbet fra oktober til april, hvor jeg så var nødt til at holde mine konstant snottede børn hjemme.
Og jeg hoster iøvrigt ikke på nogen.
Smuk tyndskidshistorie 😉
Åh ja – de sygdomsbefængte hellige 😉
Og jeg er måske ekstrasart, fordi jeg lige er kommet mig over en ordentligt omgang (dødelig) mandeforkølelse, overleveret af storspruttende sidemand, til et heldagsmøde.
Jeg flyttede mig faktisk fordi jeg nærmest kunne mærke hendes viraflod oversvømme mig mere og mere.
Hun blev pænt fornærmet og 3-4 dage senere blev jeg under alle omstændigheder syg,
God bedring! Og føler med…. din familie! HAR-HAR-HAR. Ps: sover I virkelig i samme rum alle sammen? (…det gør vi også!)
Jeps, vi sover sammen
http://superheltemor.dk/2011/01/om-samsovning/
Haha du har godt nok ondt af dig selv, men det skal man også have, hvis man ikke har det optimalt 😀 Bare husk på følelsen næste gang du hører nogle brokke sig over, at de er forkølede 😉
I øvrigt kender jeg mirakelmidlet mod forkølelse, Echinaforce fra A. Vogel (se link) – det har virkelig hjulpet mig mange gange!
Tak for rådet