10/31/12

Om forkølelse

Kender i ikke de folk, der absolut skal gå ned i de mindste sygdomsdetaljer, når de er forkølede?
Bare man kommer til at konstatere:”nå, sikke du hoster…”, får man et timelangt foredrag om mængden af snot, hvor lidt de har sovet, præcist hvor de er ømme i kroppen, og hvor ondt det gør at hoste.

Jeg synes de er dræbende kedelige, de der forkølelsesforelæsninger, og forstår egentlig ikke at folk selv gider bruge så meget tid på at snakke om noget så kedsommeligt.

Selv bliver jeg yderst sjældent syg – en influenza hvert femte år, og lidt forkølelse hvert andet – men fordi jeg er så uvant med at have det dårligt, er jeg så den mest pivede, klynkende, selvynkende, navlepillende og halvvejs døende person, bare jeg har lidt let snue.

Det har jeg så nu.
Ikke engang noget særligt, bare lidt snot og hoste.
Og shit: hvor ER jeg dog belastende at høre på, når jeg er småsløj!

Hele morgenen fik jeg småklynket op af mand og unger, over hvor synd det var for mig, at jeg snorker så højt når jeg er forkølet, at det vækker mig selv.

Hver gang jeg falder i dyb søvn, bliver jeg forstyrret af den der vanvittige ZZZRRRRRRZzzzzzRRRRRRYyyyRRRz- lyd, der irriterer mine drømme og til sidst vækker mig, hvor jeg så endnu engang kan konstatere, at lyden stopper når jeg vågner, og kommer fra min egen dumme næse.
Underligt nok havde de ikke ondt ad mig – muligvis fordi vi sover i samme rum.

På arbejdet blev jeg hele dagen forfulgt af denne her kedelige dame, der konstant ledte alles opmærksomhed hen på hendes lille fesne forkølelse: ved frokosten hørte jeg hende adskillige gange udpensle, at hun desværre ikke kunne smage maden; bagefter underholdt hun med hvor svært det var at køre bil og nyse på samme tid, og da hun gik ned for at lave te, var der heller ikke mange der ikke lige fik et foredrag om lidt øm hals.
Mens hun hostede lidt ynkeligt.

Havde det været en hvilken som helst anden person, havde jeg gemt mig for hende – men det var desværre mig selv.

Og udover at være nødt til at høre på mig selv, der klynkede til alle der gad bare lytte lidt, måtte jeg også høre på alle de ting man ikke siger så højt – der blev afspillet kedelige monologer inde i mit hoved, om hvorvidt man mon kunne hoste så meget og længe at man tissede i bukserne – og når hosteanfaldene stoppede, blev jeg ydermere udsat for min hjerne der råbte:”KNIIIIIIIIIB! KNIIIIIIB!” og prøvede at lokke mig ud i lidt kniveøvelser, bare lige for at kunne stå imod hosteanfald….

Det er derfor jeg ikke har fået blogget i dag, før nu: snue.
Mit kæmpestore hoved, kan rumme så forbløffende store mængder snot, at det skvulper når jeg går.
De der skvulpelyde udelukker de fleste andre tanker – så forvent ikke noget særligt klogt fra min side de næste par dage.
Og møder I mig – så spørg endelig ikke hvordan det går med hosten: jeg gider altså ikke skulle høre den kedelige dame gå i selvsving over sin forkølelse igen!
——-
P.s. Hvis du har barn der mangler vinterstøvler, så tjeck konkurrencen HER, hvor frk Fantastisk tester de fine støvler man kan vinde!