10/29/12

Om at holde gode ti års fødselsdage – et mandagstip

En læser har bedt om et mandagstip, med input til at holde en god 10 års fødselsdag.
Det giver superpigerne hermed:

Krea-Girl 10 år:” man kan ligesom holde den på to måder – altså man kan invitere lidt venner med hjem, 2 eller 3, hvor de sover her. Det gjorde jeg engang, så lavede vi selv pizzaer og minilagkager”

Kagemester 6 år:”det kan jeg godt huske! Jeg blev sur da vi lavede lagkager, fordi jeg ikke måtte putte mere flødeskum på…”

K-g:”minilagkager er hvor man laver bittesmå bunde og så en masse fyld. Vi så også film oppe ovenpå og spiste chips og popcorn”

Frk fantastisk 7:”man kan jo godt invitere mange, og så er det kun nogle der må sove der?”

Km:”det er lidt ondt…”

K-g:”man kan også invitere en hel masse – alle ens venner. Hvis der er ti piger i klassen, må man ikke kun invitere otte med, det er synd.
Skulle jeg invitere til en stor fest, skulle alle pigerne fra min klasse, og de piger fra mit band og svømning der går i fjerde eller sjette, med.
Jeg ville også invitere Mathilde, som jeg gik i børnehave med. Hun er sød, selv om vi er ret forskellige.
Jeg ville gerne holde sammen mine søstre, så kan vi låne lokaler på min mors arbejde.

Så til en 10 års fødselsdag: lån store lokaler, inviter en masse, find evt på et tema.
Temaet kan være fastelavn, uhygge, disco – eller noget andet.
Til en diskofest kan man danse limbo eller stopdans, og have diskotøj på.
Mig og mine søstre holder nok en fælles Hawaii-fest. Så inviterer vi med noget der ligner en flybillet, og så har vi lånt lokaler og sat op så det ligner et fly i et af rummene, og så er fødselsdagsbørnene stewardesser og serverer velkomstdrinks.
Så lander vi og alle får Hawaii-kranse på.
Så spiser vi nok frokost, og danser og laver lege.
Man laver vist ikke skattejagter for ti årige, det er mest for børn der er mindre. Men man kan lave konkurrencer og have præmier eller finde på lege der passer til tema. Med
mindre man ikke har noget tema…
Det var egentlig bare det – jeg har ikke
mere at sige om det! ”

Ff:”jeg kan heller ikke finde på noget… ”

Km:”jeg synes maden er vigtig til en fest! En god lagkage, er vigtig! Til en Hawaii-fest vil jeg have lagkage med blomster ud af marcipan eller et eller andet.”

Supertumling 2 år:” mig vil gerne have lidt gave. Og andet gave. Og chips. Og “pomfritte”.”