Om negative overspringshandlinger

Til hverdag ærgrer jeg mig ofte over hvor lidt tid jeg reelt har til at skrive i – er sikker på at der ville sprøjte både fantastiske romaner og rigtigt velskrevne blogindlæg ud, hvis bare jeg havde mere tid…
Det er så sandsynligvis løgn, må jeg sande, efter at have haft en hel lang formiddag hjemme, sammen med febervarme frk fantastisk, der helst vil sidde foran computeren og spille sims, indpakket i dyne
Jamen jeg har da kunnet skrive mindst en halv roman i dag – eller ihvertfald bare et ordentligt blogindlæg – men har i stedet brugt dagen på lamme overspringshandlinger, kombineret med selvhad, over at jeg ikke bare tager mig sammen…

Overspringshandlingerne har heller ikke været konstruktive: kunne vel have hygget mig med en bog, eller tvunget mig selv ud i noget (hårdt tiltrængt) oprydning – har i stedet valgt at:

1): ærgre mig over at min frisør ved en fejl farvede mit hår grågrønt for en måned siden, og gav mig en orange shampoo, der kunne tage det grønne skær, ind til han ville omfarve det igen næste uge, når farven var feset lidt ud. Brugte en halv times tid på at tage fotos af eget hår, for at se om det er sandt hvad Ninjaman siger, om at det har fået et næsten neonrødt skær. Det er det…

2): funderede over hvad jeg egentlig skal stille op med bloggen – om nogle måneder er jeg færdig med Bloggers delight, og hvad vil jeg så med den?
Skal den skifte navn? Gider jeg egentlig stadig blogge? Holder den? Er der for meget om børnene – eller for lidt?
Og så brugte jeg over en time på at læse gamle indlæg igennem, og prøve at vurdere om den havde ændret sig til det bedre eller værre. Endte med bare at hade den, hvilket er en meget demotiverende holdning at have…

3): som opmuntring efter blog-selvhad, kiggede jeg gamle fotos igennem – og blev ganske mor-vemodig over hvor hurtigt tiden går, og hvor små børnene var for få øjeblikke siden – og hvor store de er lige om lidt.
Måtte derefter kigge mobilen igennem, for at trøste mig med de nyeste fotos, og glæde mig over hvor fine de også er, i den alder de har nu.

20121010-133422.jpg
Det her er fra i søndags, og et eller andet ved det, får mig til at føle at jeg egentlig har gjort det godt nok… De ser så søde og store og hjælpsomme ud, med ranke, glade rygge.

4): bekymre mig over hvad min lækre mand egentlig mente, da jeg spurgte til det dykkerkursus han er ved at tage(han er væk hver eneste aften 17-22, og hele weekenden) – og fik at vide hans dykkermakker var:”den flotteste pige på holdet, og det var sjovt så jaloux de unge fyre så ud over det!”
Da han så jalousien i mine øjne, tilføjede han galant nok:”bare rolig: ingen 40 års krise på vej, jeg elsker dig utroligt højt, og tænker slet ikke på 25 årige piger, og deres stramme, stramme, stramme og faste kroppe!”
Lod mig berolige der – men da jeg tænkte over det senere, var der alligevel et par enkelte “stramme” for meget i den sætning?

5); spise en halv pakke pålægschokolade, og plukke et alarmerende langt hår på min kind.

Pludselig var der gået 5 timer, og jeg havde ikke fået tid til at skrive…
Men HVIS jeg havde haft lidt mere tid, så havde jeg sikkert fået skrevet noget virkeligt godt!

50 thoughts on “Om negative overspringshandlinger

    • Tak! Stopper nu heller ikke med at skrive om dem – de fylder jo en del i mit liv – men jeg kan se at jeg skriver langt mindre om dem nu, end jeg gjorde i starten. Tror det er fordi de er blevet større, og det er mere ok at fortælle sære ting 3 årige har sagt, end det er hvis det er en 8 årig. Ved de selv griner af gamle anekdoter, men er blevet ældre og mere blufærdige, så det føles ikke rigtigt at skrive om dem på samme måde nu

  1. Hvis og hvis….. den parole lever jeg også efter. Pudsigt nok tryller du jo alligevel et rigtigt fint indlæg ud med et yderst relevant og genkendeligt tema. Du må være udmattet efter sådan en omgang selvhad og overspring. Jeg ved, jeg bliver det. Så må man godt trøste sig selv med en rigtig god kop kaffe og lidt ekstra kram fra de der skidesøde små, der lige om lidt er larmende monstre…… 🙂
    Jeg kan så godt lige ægtheden og den ligefremme tone i din blog. Keep up the good work

  2. Jeg synes det er vældig godt det du har skrevet nu her. Også selvom det bare er overspringsagtigt tankestrøm. Og som de andre også siger, bliver jeg ALDRIG træt af at læse om dine dejlige børn. Især fordi du skriver så uprætentiøst og ærligt om livet som mor til 4 forskellige skrupskøre tøser. Jeg fortæller tit om din blog til alle mulige. Det er næsten blevet ligesom “Der er altid en Friends-episode til en enhver lejlighed” Altså at hver gang der skete et eller andet pudsigt, så udbrød jeg “Det er ligesom der i Friends hvor Monica….” Det er ved at være det samme med din blog. “Det er ligesom det med dengang Superheltemors piger ville købe klistermærker hvor der stod “I love sex” på, og så sagde hun at det betyder “Jeg elsker at bolle” og så satte Hulk mærket på hende og sagde at hun da måtte elske at bolle, siden hun havde fået fire børn” (Ja det er mit yndlingsindlæg – Om at være en sexgal tosse”

    Keep ’em coming.

    Jeg prøver på det samme på min blog, altså en morblog med sjov slagside, men jeg er bare hverken lige så morsom på skrift eller flittig ved tasterne.

    Please don’t stop!

    • Fandeme godt at høre!
      Tror egentlig også jeg bliver ved – kommer lidt an på hvor dyrt det er at få flyttet bloggen her fra, men hvis det er inden for budget, bliver jeg nok ved.
      Elsker alle jer rare mennesker, og fine kommentarer – og synes det er fantastisk at have et sted, hvor man kan hælde sine ord hen, de dage man kan skrive!

  3. Åh hvor jeg kender det. De onde overspringshandlinger, der efterlader skuffelse og irritation over sig selv.
    Heldigvis (som de andre også har skrevet) blev dit tankestrøms-indlæg alletiders, relevant og fint.
    Don’t stop blogging. Især ikke om din KÆMPE og skøre familie.
    – du er jo en superheltemor!

  4. Jeg vil også gerne melde mig i nej-koret. Jeg elsker dine indläg, og isär dem om dine börn, så jeg ville väre ked af at miste dem. Selvfölgelig er det din blog og du skal göre med den hvad du vil, men i mine öjne er den rigtig god, og det synes jeg at du skal vide.

  5. Du er stadig den sejeste, jeg kender i blogland! Og i øvrigt det eneste sted jeg ikke spilder min tid! Jeg får sgu altid et smil på læben og noget eftertanke i gang i mit potte – langt mere end fra de der glimmerdåser, jeg desværre også af og til bruger (spilder, spilder, spilder) min tid på!

    P.S – jeg mødte op til min første dag på nyt studie med lilla hår. På rusturen var mit hår samme farve som dugen, for slet ikke at tale om hvordan jeg så ud, da jeg også fik rødvinstænder! Lignede den lilla, gode heks fra Andeby!

    • Årh mand, rødme, rødme… Fiskede altså ikke efter ros, var bare indebrændt – men tak! Og ros fra selveste madam Mim, er virkeligt sej ros! 😉

      Men du skulle se mit hår… Fuck, hvor ER det grimt… Og skrigorange… Og kikset.
      Vi aftalte “lys karamel, naturligt look” – jeg fik grågrøn,
      Med tisgule striber. Og en flaske neonorange shampoo, til at tage det grønne…

      • Apropos farve, kan jeg kun anbefale frisørskolen, der er billig (120 kr) og jeg er aldrig kommet derfra med mærkeligt hår, de får nemlig ikke lov at sende en af sted med et dårligt resultat. Rigtige frisører har dog gennem tiden mishandlet mit hår:(

  6. Sgu da et røvgodt indlæg! Og ærligt. Og sjovt. Og ganske rørende. Og fedt foto af småkravlet! Og bliv ved med at blogge. Og er du fra koncepterne? Dine tidligere blogindlæg er da noget af det mest sprudlende, underholdende og dejlige! Tag dig dog lige sammen! ;o)

    • Hahaha – tak for opsang!
      Er stadig sur på mig selv, over spild af dag – Men verbal lussing hjalp!;)

  7. Du må GERNE skrive mere om dine børn, det er simpelthen det bedste læsning nogensinde. Min kæreste og jeg sidder ofte og læser igennem ældre blogs af dine og griner af hvor sjove børn er og glæder os til det en dag bliver vores tur 🙂

    • Ih hvor dejligt at høre – men, ja, jeg skrev flere anekdoter om børn før end nu, og tænker på om det så har “ødelagt” bloggen for læsere, at den del er ændret?
      De er stadig lige sjove, men større, og mere blufærdige.
      Glæder mig til mindstebarnet begynder at sige sjove ting – savner de der rablende 4-5 årige!

  8. Er altså også glad for bloggen :o) Især dine fortløbende historier med hvordan I mødte hinanden, fødsler og den stærke om Ninjamans nedtur. Og billeder af barn, som prøver at bryde ind under toiletdør, gør bare livet lidt sjovere og minder sært om ens eget :o))

  9. Jeg er vild med din blog – også selvom jeg sjældent skriver en kommentar.
    Der er blogge man læser fordi man lige har tid, og så er der blogge som man ikke kan vente med at få tid til at læse! For mig er din blog kategori 2. Du skriver så godt og sjovt.

    Billedet af dine 4 piger der går der – Det er smukt! Jeg kan sagtens sætte mig ind i den følelse du beskriver.

  10. Du må helt bestemt ikke stoppe nu! Jeg har jo først lige fundet dig 🙂 og når jeg lige har 5 min (som oftest bliver meget længere, det er jo ikke så spændende det dersens oprydning) hedder min overspringshandling superheltemor – jeg har jo flere års blogindlæg at hygge mig med (tror dog jeg er ved at være i bund det er jo afhængighedsdannende)

    • Ih jeg ELSKER når folk siger de har gidet læse bagud i bloggen også – så er alle de gamle ord ikke “spildt”.
      Men så må du jo være ekspert, nu du har den frisk i erindring: har den ændret sig meget?

      • Jeg har tænkt længe over hvad jeg skal svare dig, men sandheden er at det kun er følgetonen der er læst i rigtig rækkefølge og efter flere fordelte kvarter hist og pist har jeg opdaget jeg slet ikke er næsten færdig 🙂 men når det er sagt er den store forskel på nye og gamle afsnit om Hulk har fået navneændring eller ej og så kommer små børn med flere sjove guldkorn end de blufærdige store, selvom frk fantastisk kom med et godt guldkorn du kan huske på til næste gang du er lidt negativ: ‘i det mindste har du ikke tyndskid’

  11. Jeg synes det siger meget om hvor god din blog er (og lidt hvor god jeg er til overspring) at jeg læser enhver af kommentarene bare for at få min superheltemorblog-fix

  12. Lukker Bloggers Delight? Eller er det bare dig, der flytter? Og koster det penge for dig at få dine egne ord med dig derfra igen? Det lyder da godt nok mærkeligt.

    Nå, men jeg vil også gerne melde mig under “NEJDUMÅIKKESTOPPESOMIOVERHOVEDETIKKE”-fanerne. Jeg kan sagtens sætte mig ind i din krise over, hvad din blog kan og skal. I de fire et halvt år jeg har blogget (pralepralebelærendegammelfrans-bvadr), har jeg haft sådan en krise i hvert fald en gang om året. Det er meget naturligt, når livet flytter sig, at man bliver nødt til at justere bloggen efter det, hvis man skal kunne fortsætte. Det er bare et sundhedstegn, tænker jeg. Vi flytter os jo livet igennem, og de gode blogge afspejler deres forfattere netop ved, at de også må flytte fokus engang imellem.
    Jeg kan vældig godt lide din blog – og dig, som jeg har lært dig at kende gennem den. Flyt dig og flyt bloggen (ikke kun i forhold til domænenavn) og jeg lover dig, at vi som læsere flytter med.

    Kærlige, virtuelle fan-kram herfra

    • Mange tak, din erfarne gamle rotte;)
      Nej BD lukker vist ikke, det er bare mig der har opsagt kontrakten.
      Jeg skal vist selv betale for at få flyttet bloggen væk fra dem, og renset for reklamer og hvad ved jeg… Skal lige have set på hvor dyrt den slags er, for faktum er, at jeg ikke har nogen penge til overs, så hvis det koster tusindvis af kroner, er jeg måske nødt til at starte forfra, med nyt blognavn – eller stoppe, og det tror jeg egentlig ikke jeg er klar til.
      Men Hey – måske er det ikke så dyrt som frygtet, at få den flytter?

      HAR haft mange perioder hvor jeg syntes bloggen stank, eller var presset over at have den, men hver gang er det gået over, og jeg har fundet glæden igen. Så ville savne den for meget, hvis jeg lukkede helt.

  13. Du må ikke stoppe, kan ikke undvære dig i min travle hverdag med blot 3 børn.
    Du får mig til at grine lidt mere, både af dig, men også af mig selv.
    Tak
    Helle

  14. Til gengæld fik du lige skrevet et meget komisk blogindlæg! Må foreslå: Fotos af pigerne fra i søndags skal forstørres og i ramme. Virkelig fint! Kender til ideen om, at “hvis bare jeg havde tid”, så ville mine utroligt begrænsede (af tid, børn, pligter osv…), men ufatteligt store talenter for… alt muligt – udfolde sig til min egen og andres store henrykkelse. Og så har man en halv dag og dalrer den væk og fik ikke engang støvsuget, som jo bare lige skulle overståes, inden man kom til det vigtige/sjove/længe-ventede…
    Støtter gerne flokken, der meget nødigt vil undvære at læse dine ord på bloggen!

  15. Selv om jeg nok er dobbelt så gammel som mange af dine andre fans, nyder jeg at læse om din dejlige familie og din hektiske hverdag. Du skriver bare så godt. Jeg er inde og kigge hver dag, om der er nyt fra dig.

  16. slutter mig til koret – du MÅ ikke stoppe! Jeg har store børn (10 og 13 år) og læser din blog som overspringshandling og slik 🙂 den er underholdende og til tider meget tænksom og får mig til at overveje mit eget liv fra forskellige kanter som jeg ikke lige havde set, og så er du dejlig uperfekt ligesom jeg selv er og det er rart at have nogen at spejle sig i på den måde. Keep up the good work, med og uden børneindhold (for ja de bliver lidt mere følsomme omkring at blive udstillet med alderen) men kors ellers for et skønt billede du har taget 🙂

  17. Kender godt følelsen – overspringshandlinger giver mig altid dårlig samvittighed 😀 ikke den eneste der har det problem.

    Ville håne jeg havde en løsning 🙂

  18. Pingback: Når en dør lukkes… | Sneglcille

  19. Jeg synes det samme som de andre! Stoppe?? Du må da være vanvittig. Jeg har fulgt dig fra før, jeg anede hvad blogging var. Og fik total noia over, at almindelige mødre kunne skrive så fabelagtig morsomt og rørende. Og tænkte “det der blogværk, det er åbenbart også andet end “Se her har jeg taget et hipstamatic af min sunde hjemmelavede müsli.”

    Kender dog alt til 5 timers overspringshandlinger. Og derpå 5 timers oversprings-selvhad. Tror det hører med til at være kunstner. Og kunstner, dét er du!

  20. Åh, hvor jeg kender den med at sidde og ærgre mig over overspringshandlinger, der ikke engang var sjove, – jeg ku’ i det mindste ha’ læst i min gode krimi, der skal afleveres om fem minutter, hvis jeg ikke ku’ få taget mig sammen til at lave noget ordentligt!
    Jeg tror, jeg fremover bare vil droppe overspringshandlingerne i opløbet og MED DET SAMME sætte mig med noget chokolade og en bog…

  21. Pingback: Når en dør lukkes… « Sneglcille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *