10/10/12

Om negative overspringshandlinger

Til hverdag ærgrer jeg mig ofte over hvor lidt tid jeg reelt har til at skrive i – er sikker på at der ville sprøjte både fantastiske romaner og rigtigt velskrevne blogindlæg ud, hvis bare jeg havde mere tid…
Det er så sandsynligvis løgn, må jeg sande, efter at have haft en hel lang formiddag hjemme, sammen med febervarme frk fantastisk, der helst vil sidde foran computeren og spille sims, indpakket i dyne
Jamen jeg har da kunnet skrive mindst en halv roman i dag – eller ihvertfald bare et ordentligt blogindlæg – men har i stedet brugt dagen på lamme overspringshandlinger, kombineret med selvhad, over at jeg ikke bare tager mig sammen…

Overspringshandlingerne har heller ikke været konstruktive: kunne vel have hygget mig med en bog, eller tvunget mig selv ud i noget (hårdt tiltrængt) oprydning – har i stedet valgt at:

1): ærgre mig over at min frisør ved en fejl farvede mit hår grågrønt for en måned siden, og gav mig en orange shampoo, der kunne tage det grønne skær, ind til han ville omfarve det igen næste uge, når farven var feset lidt ud. Brugte en halv times tid på at tage fotos af eget hår, for at se om det er sandt hvad Ninjaman siger, om at det har fået et næsten neonrødt skær. Det er det…

2): funderede over hvad jeg egentlig skal stille op med bloggen – om nogle måneder er jeg færdig med Bloggers delight, og hvad vil jeg så med den?
Skal den skifte navn? Gider jeg egentlig stadig blogge? Holder den? Er der for meget om børnene – eller for lidt?
Og så brugte jeg over en time på at læse gamle indlæg igennem, og prøve at vurdere om den havde ændret sig til det bedre eller værre. Endte med bare at hade den, hvilket er en meget demotiverende holdning at have…

3): som opmuntring efter blog-selvhad, kiggede jeg gamle fotos igennem – og blev ganske mor-vemodig over hvor hurtigt tiden går, og hvor små børnene var for få øjeblikke siden – og hvor store de er lige om lidt.
Måtte derefter kigge mobilen igennem, for at trøste mig med de nyeste fotos, og glæde mig over hvor fine de også er, i den alder de har nu.

20121010-133422.jpg
Det her er fra i søndags, og et eller andet ved det, får mig til at føle at jeg egentlig har gjort det godt nok… De ser så søde og store og hjælpsomme ud, med ranke, glade rygge.

4): bekymre mig over hvad min lækre mand egentlig mente, da jeg spurgte til det dykkerkursus han er ved at tage(han er væk hver eneste aften 17-22, og hele weekenden) – og fik at vide hans dykkermakker var:”den flotteste pige på holdet, og det var sjovt så jaloux de unge fyre så ud over det!”
Da han så jalousien i mine øjne, tilføjede han galant nok:”bare rolig: ingen 40 års krise på vej, jeg elsker dig utroligt højt, og tænker slet ikke på 25 årige piger, og deres stramme, stramme, stramme og faste kroppe!”
Lod mig berolige der – men da jeg tænkte over det senere, var der alligevel et par enkelte “stramme” for meget i den sætning?

5); spise en halv pakke pålægschokolade, og plukke et alarmerende langt hår på min kind.

Pludselig var der gået 5 timer, og jeg havde ikke fået tid til at skrive…
Men HVIS jeg havde haft lidt mere tid, så havde jeg sikkert fået skrevet noget virkeligt godt!