10/8/12

Om håndhygiejne

Jeg er træt i dag.
Og har fået en knæskade af at gå i høje hæle hele weekenden – piver og klynker, som et alderdomshjem på strækmarch, bare jeg skal rejse mig fra en stol…
Så det eneste jeg kan bidrage med lige nu, er denne sæbeautomat, som en ven sendte mig et billede af:

20121008-142720.jpg
Jeg undrer mig over, om det virkelig var det bedste de kunne hitte på, til forbedring af håndhygiejne – og så på et herretoilet?
Men samtidigt gad jeg godt eje sådan en – så barnlig er jeg nemlig…

Nå, tror jeg får en konkurrence klar senere – desværre ikke med diller-sæbeholder som præmie. For nu, må jeg hellere humpe ind og passe mit arbejde.

10/8/12
20121008-202120.jpg

Vind en donut

konkurrencen er slut og vinderen fundet

I sidste uge var mine unger med til et arrangement hos “bobles“, hvor de fik lov til at tumle i et bjerg af store, bløde donuts, og bagefter fik en med hjem til test.

20121008-202120.jpg
Donuten er en slags halvflad, luftfyldt pude – lidt som en oversavet fitnessbold.
Man kan ligge i den, hoppe på den, stable flere, lave gymnastik på den, trille med den og meget mere.

Mine børn har skændtes om den i båndsløjfe siden den blev pakket ud, og den er ALDRIG ubemandet: der sidder hele tiden mindst et barn og hopper på den….

Teknisk set burde jeg vel sagsøge Bobles for de buler og kradsmærker mine børn har fået, siden donuten flyttede ind – men jeg forstår godt begejstringen: det er altså et sjovt og velgennemtænkt møbel – har selv sneget mig til at lave yoga på den, når de besidderriske børn sov.

(og nej: jeg får altså heller ikke penge for at sige noget af det her – det er ganske ærligt).

20121008-203229.jpg
og nu til det sjove for jer: en heldig vinder kan vinde en donut i valgfri farve – bare skriv en kommentar her, og nævn hvilken farve du drømmer om: Aqua, lilla, jade, rosa (den grå er udsolgt)
Konkurrencen slutter d. 13-10/2012

konkurrencen er slut, vinderen blev: gravidgrahvad