I går kom jeg som sagt til at lime mit undertøj fast til min krop, i et mislykket forsøg på at fjerne lidt kropshår med voks.
Jeg jokede med at “så ville jeg heller ikke behøve bekymre mig om, at komme til at spontanstrippe til den fest jeg skulle til om aftenen”.
I virkeligheden burde jeg have sagt mig selv, at selvfølgelig var lige den fest sådan en, hvor det var passende at danse semi-nøgen – og jeg var den eneste påklædte freak.
(Det er faktisk ikke helt rigtigt, men der VAR en del light stripning, og nostalgiske minder om “nøgen-nytår”, så os med påsvejset undertøj havde trange kår…)
Jeg og en anden påklædt freak, sad og iagttog de glade og smukke halvnøgne dansende, mens vi funderede over hvor voldsomt man egentlig kunne danse nøgen, hvis man ikke ville slå sig selv bevidstløs med egne svingende bryster.
Det er bare en af den slags skader, man nødigt vil skulle forklare på skadestuen: kraniebrud af pat.
Det var en fantastisk fest, med god mad og søde mennesker.
Det sidste jeg tænkte over, da jeg vaklede ind under min dyne, var hvor uelegant man mon kunne ryste sine mere løstsiddende kropsdele, under nøgendans – måske ville det være mere passende at have nærstuderet et par penisorigami-tricks til festlige lejligheder? Så giver det pludselig mening at holde nøgenfester!
(Til dem der ikke kender penis-origami, har jeg beskrevet det her)
Stadig med den tanke i hovedet, måtte jeg lige se om jeg kunne google sjove fotos af kunstarten, og her så jeg så til min glæde at de kommer til Danmark igen lige om lidt HER.
Det er plat, ekstremt barnligt og ret klamt – men jeg tror jeg er nødt til at se det igen…
Nu skal jeg så til børnefødselsdag… Med onde tømmermænd.
I det mindste sidder mit undertøj ikke fast længere, så jeg kan vel overveje at spice den fest op med lidt let strip?
Seriøst, hvor finder man de fester?! Helt sikkert ikke i det mørke Jylland.
Så dem i Edinburgh, da jeg var på fringe festivalen for at opstøve dukketeater for voksne. Det var nok gået lidt for hurtigt med at lave program, for jeg tror ikke helt jeg var klar over indholdet – især ikke fordi jeg havde inviteret en ukendt mand med ind at se forestillingen som tak for at jeg måtte couchsurfe hos ham… A tiny bit akward…
Hahaha – fandme sjovt! Totalt akavet date – kunne han grine af det?
Jeps – han var heldigvis med på det totalt akavede (selvom han var asiat) og det grinede vi meget af over en fish n chips efterfølgende. Jeg tog ham herefter med ind for at se en børneforestilling som bod på min fejltagelse, og det var desværre så dårligt, at han må have fået en meget interessant oplevelse af dukketeatergenren…