10/6/12

Om ting man ikke skal købe

Her et indlæg til almen forbrugeroplysning, omhandlende ting
jeg kraftigt fraråder man anskaffer sig:
1): De glitrende plastiksko

20121006-130318.jpg
Ja, hun ligner en husmor fra “mad
Men”, som hun står der, iført strutskørt og høje hæle og laver mad, og skoene kostede sølle 59 kroner i BR – men køb dem ikke! De slår alle rekorder i larm: ikke nok med den evige KLIKKEKLAKKETIKLIKKETI-lyd de afgiver, der er også alle følgelydene: skrigene, når hun skvatter på dem; skrigene, når hendes søstre tillader sig at prøve dem og skrigene, når hun ikke kan finde dem.
Dårligste køb nogensinde…

2): Hjemme-voks-sættet

20121006-130758.jpg
Det virkede som en smart ide’, at købe det her sæt, brugt, på trendsales.
Brugsanvisningen lovede at man selv nemt og hurtigt kunne fjerne uønsket hårvækst, og jeg tænkte det var smartere end barberskrabere.

Det var det så ikke…

Er stadig smurt ind i klæbrig, pink voks, og tror ikke det fik fjernet et eneste hår – til gengæld fik jeg hevet i huden så mange gange i træk, at jeg fik givet mig selv et stort blåt mærke i lysken…

Ikke at man rigtigt kan se det, for voksen har klæbet mine underhylere godt og grundigt fast til min krop, så der er ingen der kommer til at beundre hverken blåt mærke eller imponerende hårpragt – for jeg kan alligevel ikke få tøjet af foreløbigt.

Lorteprodukt… Hold jer fra det!

(Skal man se det fra den lyse side, behøver jeg nu ikke længere bekymre mig om, at komme til at spontanstrippe, til fest i aften. Ikke at den slags sker så tit – men nu ved jeg da, at det ikke sker…)