10/1/12

Om at være talentfuld til tis

Her hjemme taler vi rigtigt meget om tis, for tiden.

Supertumling er svært optaget af den slags, og har fundet ud af, at lidt tisse-snak altid udløser fniseanfald og jubel, hos de større søstre, så hun bidrager glad og gerne med serviceoplysninger, som:”jeg har lige tisset i min ble!”, hvilket de store synes er evigt sjovt.

Hver gang vi ikke kan finde hende, står hun oppe på badeværelset og trækker ud i toilettet, med et koncentreret udtryk i ansigtet.

Hun maser sig gerne tæt op af toilettet når vi andre sidder på det, så hun kan heppe, juble og kommentere på mængden af tis.
Selvfølgelig altid rart at få ros, men stadig en kende grænseoverskridende – og jeg vil måske hellere roses for mit intellekt, muskler eller evner som salsadanser, end for mine præstationer på et toilet.

(og jeg danser endda slet, slet ikke salsa…)

Men man må jo tage det ros man kan få, og jeg overvejer meget om “talentfuld tisser” skal tilføjes til mit cv?