Om zombie-apokalypser – igen

Jeg har før blogget om mine Zombiemareridt, om zombie-efterligneren Supertumling, og om løsningsforslag til hvordan man holder zombier fra døren, så derfor sendte en hjælpsom læser mig et link til denne artikel, der handler om at et amerikansk sikkerhedsfirma, laver træningsøvelser, hvor de forbereder sig på zombie-apokalypser.
Jamen det var da på tide at man tog den slags alvorligt!
Det kan da ikke være rigtigt, at det kun er de paranoide zombie-frygtere som mig, der overlever zombieerne – dejligt at der også er profesionelle der bakker op om det, så jeg ikke sidder alene tilbage, i min topsikrede fæstning, mens mine venner og kolleger æder hinandens hjerner nede på fortovet.
Er I klar over hvor ensom jeg ville blive?

Drømte i nat, at jeg sparkede en af mine bedste veninders søde mand ned fra ladet af en kørende bil, fordi han var blevet zombie, og forsøgt at æde mine støvler.
Jeg var høj på adrenalin, og bevægede mig hurtigt som en ninja, mens jeg uddelte zombiespark til hans hoved.
Bagefter måtte jeg undskylde rigtigt meget over for min veninde og hendes to børn, at jeg sådan havde hel-dræbt ham, men de havde lidt svært ved at tilgive mig, så jeg endte med at stå og råbe:”DETTE VAR IKKE SKET, HVIS I SELV HAVDE GIDET BEKYMRE JER LIDT OVER DENNE DAG! STRAM OP!”

En af mine andre veninder, fortalte mig i går, at hun havde besluttet sig for ikke at ville være sådan en der kunne ske grimme ting med – hun ville simpelthen sige til sig selv: ulykker og sygdomme rammer IKKE mig eller mine børn!, og så ville hun stoppe med at bekymre sig.
Jeg syntes det lød som en god ide´. Hold OP, hvor bruger jeg meget energi på at være bange for alt det der kan ramme mine børn!

Men så fandt jeg denne her tegneserie i dag, som viser hvordan man kan bruge sine sådan-overlever-du-zombieangrebs-evner, i tilfælde af mange andre katastrofer også. Så er jeg vel nødt til at blive ved med at frygte zombier, bare for at være beredt?

I øvrigt: når zombierne kommer, så ved jeg hvor vi skal flygte hen: “sticks og sushi”restauranten på toppen af tivoli-hotel i københavn er det perfekte sted. Der er udsigt over hele københavn,så man kan se om de angribende horder er på vej, og kæmpestor tagterasse, hvor man kan holde høns og plante kartofler.Og så er der sprut og sushi nok, til at de første, skræmmende dage sikkert bliver tålelige.
Så husk det nu: mød mig der, når din nabo første gang forsøger at æde din hjerne – jeg gider altså ikke sidde deroppe alene tilbage, med kun mine børn til at grine af mine vittigheder.
og hvis jeg er nødt til at sparke dig ned fra en kørende bil, fordi du ikke har hørt efter og er blevet til en zombie – så forvent ikke at jeg undskylder bagefter.
Det er DIG der burde have strammet op!

(Visited 125 times, 1 visits today)

31 thoughts on “Om zombie-apokalypser – igen

  1. Bare rolig, du kommer ikke til at overleve alene!
    Min mand og jeg ser også alt zombierelateret, og vi har planlagt at A-team af vores familie, venner og bekendte, som vi ved har skills, vi kan få brug for. (Kendskab til våben, transport, overlevelse i natur mv.)

    Vi har dog planer om at starte med at tage forbi et supermarked, hvor vi kan pakke mad. Rå fisk holder jo ikke så længe 🙂
    Så kan vi tage forbi jer bagefter 🙂

  2. Jeg drømmer sjovt nok også tit om at jorden bliver invarderet af zombier! Men fordi jeg har set alverdens zombiefilm og serier (the walking dead! .. er igang med sæson 2, juhu!) så har jeg jo alle tricks til at kunne overleve! Har endda overtalt min far til at lade nogle træplader stå i skuret, så vi er klar til at forsegle vinduer og døre, hvis der skulle ske noget!… og skal snart ud og købe et bat, som skal stå ved siden af min seng! Men det er lige så meget til min anden fobi: klamme mænd som gemmer sig under min seng eller i mit skab!

      • Ej, ej, ej det var ikke det jeg ville linke til, men en artikel i Ekstra Bladet om at DK ikke har nogen zombie beredskabsplan. Nu har jeg prøvet at undskylde og linke til det rigtige, men det bliver ikke posted, så nu prøver jeg uden link. Det var ikke min mening at komme til at linke til mig selv, det var ikke cool sådan at linke til mig selv.

  3. Men hvad gør man så hvis man møder et frådende rumvæsen? Jeg faldt for noget tid siden over hvad Det Amerikanske Sikkerhedsvæsen (eller hvad de nu kalder deres Bruce Willis-eksadrille nuomstunder…) rådede os alle til hvis Jorden skulle blive invaderet af usamarbejdsvillige eksistenser fra fjerne galakser:

    “Søg tilflugt i amazonjunglen eller i huler i ørkenen”.

    Så er gode råd jo dyre her i ikke-jungle og ikke-ørken-Land. Bliver nok fundet ret hurtigt i Mols Bjerge eller Randers Regnskov. Eller henne i Dyrehaven.

  4. I england har de simpelthen zombie apocalypse rollespil i nedlagte supermarkeder og indkøbscentre – det gad jeg godt prøve! Tror godt nok jeg ville tisse i bukserne af skræk, men så kan man jo lige få trænet sine overlevelsesevner (eller mangel på samme)

  5. Åhh, hvor er jeg glad for at se, at andre har det lige som mig. Jeg bliver dagligt hånet af mine kolleger over mine (til tider MEGET detaljerede-jeg ved det godt) beskrivelser af hvordan man overlever zombieangreb. De virker heller ikke specielt interesserede når jeg for 117. gang forsøger at få dem til at forstå forskellene på at udrydde en zombie og en vampyr. Jeg bliver ikke taget alvorligt, men så gnækker jeg for mig selv. Det er nemlig mig der overlever og dem, der bliver føde! Ha, så kan de lære det. Jeg er nu ikke sikker på, at deres sidste tanke vil være, at de skulle have lyttet til mig, men det vil jeg gerne bilde mig ind.
    Jeg bor for øvrigt i Vanløse – nogen der vil være med til at udtænke smarte flugtveje og gemmesteder?

    • Jeg bor ret tæt på Vanløse, og er ret klar på at udtænke noget smart! Tænker at det ultimative tilflugtsted, er:
      1): stort nok til flere
      2): med et minimum af vinduer ud mod gaden
      3): med en tagterasse eller lukket gård, så man kan plante ting
      4)højtliggende, med gode udkigsmuligheder.

      Vanløse kulturhus er faktisk ikke et dårligt sted – så har vi også biblioteket ved hånden, til underholdning?

      • Uhmm, elsker bøger. Kulturhuset vil være genialt. Hvis vi kan få metalskodderne til Føtex til at holde kan vi bruge den som spisekammer – og der er et godt køkken i kulturhuset. Der er allerede forberedt til køkkenhave med de hængende haver på terassen og hvis vi så er så “heldige” at angrebet kommer når der er børnejazz med Trolel og Thormod eller noget andet genialt, er der underholdning til ungerne. Det gør vi – “helle for Kulturstationen i Vanløse” – så er det sagt. Vi var først!

  6. Og I kan altid hente inspiration i denne vejledning til overlevelse. Det er måske lidt for storsindet af mig at dele den, men jeg ved at jeg er i godt selvskab her hos Superheltemor, så det vil ikke blive brugt imod mig.

  7. Du – og alle I andre zombie-tosser – kender måske til app’en ‘Zombies, run!’, som er en løbe-app, hvor man bliver jagtet af zombier og derfor motiveret til at løbe hurtigere.
    Jeg har ikke selv prøvet den endnu, fordi den koster 38 kr. (Ja sgu, det er mange penge for sådan en som mig), men den står højt på ønskelisten, for det skulle være det vildeste adrenalinkick PLUS at man kommer i form. (Og er forberedt på en eventuel zombieinvasion… #justincase)

  8. Pingback: Om natlige spekulationer | Superheltemors bekendelser

  9. Pingback: Om videregivelser af neuroser | Superheltemors bekendelser

  10. Pingback: Om ånde, mareridt og musik | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *