09/15/12

Om 11 års bryllupsdag

I dag har jeg ikke hjerne til at skrive noget rigtigt sammenhængende.
Har bryllupsdag i dag, og I kan da få en lille Update på dagen – men forvent ingen pointe eller højere mening med indlægget…

Sidste år bloggede jeg, temmeligt selvynkende, om at være alene hjemme på vores 10 års bryllupsdag.
I år nåede Ninjaman lige hjem til bryllupsdagen, efter fire dages kursus, og vi havde endda babysitning hele dagen (tak, mor og søster!)

Det er altid fantastisk at have lidt voksentid, og det sker sjældent, så vi var helt opsatte på at lave noget ganske særligt.
Men Ninjaen havde uklogt nok valgt at sidde og spille poker med sine kolleger til den lyse morgen aftenen inden, og jeg var udmattet helt ind i knoglerne, af at have jongleret hverdag alene, så mest af alt var vi bare et par zombier, der gik lang tur i regnen, og ikke rigtigt kunne finde på noget der var særligt – og som vi også havde råd til.

Egentlig havde vi begge to mest lyst til at krybe hjem og snuppe en lur, men blev enige om at det var hyggeligere at gå og snakke.
Trods zombietræthed undlod vi at æde hjerner, men fandt et sted med lækre italienske sandwiches.
Skulle egentlig have været på rigtig restaurant, men budgettet til at spise ude, skrumpede lige til halv størrelse, da vi konstaterede at en af ungerne havde lus… Det koster altid 300 kroner i lusemidler.
Hentede glade unger ved 8 tiden, og fik en udførlig beskrivelse af alle de skænderier mellem midterpigerne vi havde misset, af beredvilligt ældstebarn.
Fik også fine tillykke-tegninger fra hele flokken,bl.a denne:

20120915-213823.jpg
Og nu må i have mig undskyldt, for jeg skal lige nå at ligge i ske i sofaen, med min zombie.