Om hvordan man får en god start på morgenen – et mandagstip

De tre store superpiger, har selv valgt dagens emne;”sådan får man en god start på morgenen” – et meget relevant tip, sådan en mandag morgen!

Krea-Girl 10 år:” det er en god morgen, hvis man ikke skændes med sine søstre.”

Frk fantastisk 7 år:”vi kan skændes om alt!”

Krea-Girl:”jeg vil gerne vækkes af at far eller mor vækker – jeg hader at blive vækket af mine søstre der snakker, eller ser helt vildt høj youtube film.”

Frk fantastisk:”jeg hader når nogen siger:”SÅ SKAL VI OP!”, jeg vil helst sidde med en dyne i sofaen og se fjernsyn i en halv time, før jeg tager tøj på. Og bagefter kan jeg godt synes det er svært at vælge tøj, fordi jeg har så lidt der er pænt… Jeg ønsker mig rent faktisk en sparkedragt med sådan en stjerne i toppen, og sådan nogle striber – så ville jeg have nemmere ved at finde tøj… Eller noget med nogle seje pailetter, og sådan noget sort farve. Vi har aldrig tid nok til mine morgener, det er lidt synd for mig…”

Kagemesteren, 5 år:”jeg vil gerne vækkes ved at der dufter godt! Af morgenmad. Jeg er altid skrupsulten når jeg vågner!”

Krea-Girl:”jeg kan godt lide god morgenmad! Min yndlingsmorgenmad, er hvis der er aftensmadsrester: pizza, lasagne, pasta, sushi, wraps og den slags – det er totalt lækkert!”

Frk fantastisk:”jeg kan godt lide det her jeg får nu: brød, med ost og skinke.”

Kagemester:”det er godt hvis man allesammen sidder og spiser samtidigt. Det gør vi næsten kun når der er nogen der har fødselsdag…”

Frk fantastisk;”ja, mor ligger lang tid i sengen og snorker, og far spiser rigtigt hurtigt, mine lillesøstre er sultne hurtigt og spiser lige når de vågner, jeg er langsom og de siger:”SKYND DIG!”, og min storesøster spiller meget smart, og er hurtig til det hele – siger hun selv. Men hun er langsom til at få sko på…”

Krea-Girl:” jeg synes at den bedste morgen er at få lov til at sove så længe man vil, allesammen spise sammen; nogen skal servere maden, og man har slet ikke travlt med at spise.”

Frk fantastisk:” jeg bliver glad når vi hører god musik i bilen – jeg elsker “here comes the sun” med Beatles, for den er en glad lille sang!”

Krea-Girl:”jeg hader når mor oversætter sange for de små, for så kan jeg ikke høre dem rigtigt imens. Der er mange Beatles sange jeg kan lide at høre. Jeg kan godt blive træt af ham med den dybe stemme(Cohen), for det hørte far altid da vores lillesøster var baby og han skulle putte hende, så jeg bliver lidt træt når mor spiller det i bilen, for jeg synes sangene er meget ens. Jeg kan også godt lide at høre Jason Mraz, det har vi bare hørt lidt for meget da vi var i sommerhus sidste år…”

Kagemesteren:”jeg synes det er hyggeligt når vi kører og synger med.”

(Visited 53 times, 1 visits today)

12 thoughts on “Om hvordan man får en god start på morgenen – et mandagstip

  1. Årh, Frk. Fantastisk. Det gør jeg også. Elsker “Here comes the sun” – den er nemlig en glad lille sang. Glædelig mandag.

    • Sej yndlingssang;).
      Den ældste og hendes veninde er store Beatles fans, så det er de små også vilde med, bare for at være seje

    • Jeps – og til at give mig dårlig samvittighed over hvor sjældent jeg egentlig får gjort de der småting, som de nyder sådan… Vidste faktisk heller ikke at de savnede vi spiste morgenmad sammen – lærer også selv nye ting af mandagstips ind imellem;)

  2. Frk fantastisk:”jeg hader når nogen siger:”SÅ SKAL VI OP!”, jeg vil helst sidde med en dyne i sofaen og se fjernsyn i en halv time, før jeg tager tøj på. Og bagefter kan jeg godt synes det er svært at vælge tøj,fordi jeg har så lidt der er pænt… Jeg ønsker mig rent faktisk en sparkedragt med sådan en stjerne i toppen, og sådan nogle striber – så ville jeg have nemmere ved at finde tøj… Vi har aldrig tid nok til mine morgener, det er lidt synd for mig…”

    Som talt ud af min mund…….

      • Helt korrekt. Men om morgenen tænker jeg i tåger og kunne godt ved en fejl komme til at ønske mig sådan en at hoppe i. Jeg er virkelig hjælpeløs lige efter jeg er vågnet. Også lidt senere efter jeg er vågnet. Og man ville kun være nødt til at famle sig frem til ET stykke tøj med sådan en sparkedragt, ikke sandt?

  3. Gotta love Krea-girl! Aftensmadrester til morgenmad 🙂 Hvad vil pigebarnet dog gøre, når hun bliver gammel nok til tømmermænd? Spise A38 med frugt?? Hov, undskyld, Superheltemor – den tid skal hurtig nok komme 😉

    • Sssssjhhhhh! Hun er slet, slet ikke
      Tæt på tømmermændsalder – heller ikke om 5 års tid. Satser på hun sidder artigt hjemme og laver lektier…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *