09/30/12

Om spareribs og feer

I går var vi både til arrangement hos bobles, jeg hentede frk fantastisk til børnefødselsdag (hvor jeg på kort tid fik blameret mig over for fremmede forældre, ved at fortælle anekdote om hvordan jeg tit tissede i håndvasken fordi min nabo altid optog fællestoilettet
på bagtrappen), og om aftenen var der mad og vin hos naboerne , hvor ungerne først kom i seng kl 23, og Kagemesteren spiste så meget spareribs, at hun kastede op hele natten…
Fædrene havde lavet maden, og børnene var så imponerede, at de måtte tage fotos:

20120930-133450.jpg
Dagen i dag, startede derfor med fire trætte og sure tøser, og nogle forældre med hovedpine.
Det var svært at forestille sig at de gnavne børn, kunne forvandles til yndige feer – men de var blevet tilbudt et photoshoot hos søde og dygtige Dan, der tager de fineste eventyrfotos, så feer var en del af morgenens plan.
De sure tøsers humør ændredes fuldstændig, da de så Dans skov-i-stuen, og store samling af udklædningstøj.

20120930-134122.jpg
Supertumling var iført ble og balletdragt få sekunder efter vi var trådt ind af døren – og de store var lige så let at begejstre.

20120930-134221.jpg
Det bedste jeg tog med mobilen, er det her, hvor det upassende nok ligner at de deler en vandpibe:

20120930-134338.jpg

20120930-144217.jpg
Frk fantastisk, der står stille! Ikke før fanget på fotos.

20120930-144300.jpg
Og den buttede mindste – med underarmene dækkede af tattoveringer!

Færdige fotos fremvises snarest, og en spændende konkurrencer, med både photoshoots og boble, er på vej!

09/26/12

Om lammere og mænd i kjole

Sidste år var det frk Fantastisk der gik i børnehaveklasse, og bidrog med dette indlæg til klassens telefonbog.
I år er det så kagemesteren der er børnehaveklassebarn, og kom hjem med deres hjemmelavede telefonbog.

Endnu engang måtte jeg fnise lidt, over hvad børn får sagt:”her er min mor – hun kan lide at spise mad, hun spiser mad hver dag!” skriver Bertram, og Melanie har tegnet sin far, ført fuldskæg og kjole:

20120926-125652.jpg
Sådan kan man vel også springe ud, som trans-far?

Ligesom sidste år, var jeg nervøs for hvad mit eget barn kunne have fundet på at fortælle om, men det var en flot tegning af os allesammen, kun krydret med søde ting som:”min mor er pæn og tegner tit med mig”, og “vores hus er cremefarvet med rødt tag, og min far har bygget noget på æbletræet vi kan lege med”.
Jeg komplimenterede tegningen, som jeg kunne se havde taget lang tid, og alle havde forskellige ansigtsudtryk – se selv de tre store piger her:

20120926-130058.jpg
“Hvor er det en sød måde du har tegnet dine storesøstre på – har de armene om hinanden?” spurgte jeg naivt, og fik svaret:”næ – de fyrer hinanden en lammer selvfølgelig – det gør de jo altid…”
Pyha, er glad for at læreren ikke spurgte ind til den del af det – nu kan alle de andre istedet se at vi er søde og nærværende, og har børn der kærligt holder om hinanden.
Det med lammeren holder vi for os selv!

09/25/12

Om badeland

Som jeg bloggede om sidste år, har vi ikke råd til at rejse til udlandet med alle børn, og har derfor valgt, at hvert barn får en ferie alene med en af os, det år de fylder 7.

Jeg var 5 dage i London med den ældste for tre år siden, og skal til Paris med nr tre næste år.
Det land nr to ønsker allermest at opleve – er Lalandia… Og Legoland.
Hun er 7 nu, og skal rejse med sin far, der ihærdigt har talt varmt for alle storbyer i Europa, men hun er ligeglad: hendes lille livlige krop vil altså hellere hoppe, svømme og prøve vilde ting, end vade rundt i “kedelige gader”.
Da rejsebudgettet kun er 5000(sparet op gennem lang tid, og burde egentlig bruges til noget mere fornuftigt, fordi vi er flade…), havde han trøstet sig med, at så havde de vel råd til også at spise på restauranter og måske være der lidt længere – men nej: Lalandia er åbenbart det dyreste land i verden at besøge, så da han ringede og bookede, viste det sig, at de kun havde råd til to sølle dage…
Hvorfor pokker skal det være så dyrt??
Nå, men barnet er euforisk, og faderen tænker at det nok bliver hyggeligt at være alene sammen med hende, uanset hvor.
Men jeg tror han krydser fingre for, at barn fire gerne vil se lidt af verden – umiddelbart er det nok utopisk at tro dette, for hun brugte hele aftenen i går på at svanse rundt i en af storesøstrenes badedragter…

09/23/12

Om mobilfotos og influenzapupper

Ældstebarnet er voldsomt influenzasyg, med høj feber og opkast.
Ligger lige nu og holder hende i hånden, mens vi venter på vagtlæge – og blogger imens, for ikke at have tid til at bekymre mig for meget…

Ninjaen tog sygedage torsdag og fredag, hvor jeg også var ude om aftenen, så hele weekenden har den syge stakkel krævet mor-tid som kompensation.
Jeg har ikke rejst mig fra sofaen i to dage, og da hun ikke orker musik, samtale, tv eller højtlæsning, men kræver en hånd på panden, og den bog jeg er ved at læse er for tung til at læse med en hånd, har jeg brugt dagene til at sidde og glo på mobilen.

Efter at have læst hele internettet(læser som sagt hurtigt…) bladrede jeg mine mobilfotos igennem, og opdagede hvor tydeligt der er, at jeg ikke er den eneste der bruger den.
Supertumling havde fx taget ca 50 fotos af egne kreationer, i diverse spil:

20120923-221638.jpg
Kagemesteren, der altid entusiastisk tager fotos af konditorvinduer osv, havde også ca 50 mesterværker liggende, som dette:

20120923-221851.jpg
Ældstebarnet, Krea-Girl, tager mest fotos med sin egen mobil, men frk fantastisk derimod, har brugt min mobil flittigt og mere innovativt end hendes to yngre søstres lidt monotone motivvalg , og har taget fotos af så forskellige motiver som a):sig selv der skar ansigter b) hendes lillesøstres røve og c): min røv(heldigvis ikke bar, men ganske close up)…
Fik ondt i min slette-fotos-finger. Og delvist i mine øjne.

Svaret på “ser min røv stor ud på denne her telefon?” er ihvertfald JA – og lige så snart vi rejser os fra influenzaland, må jeg have gjort noget ved det.
Måske skaffe en telefon med mindre skærm?

09/21/12

Om zombie-apokalypser – igen

Jeg har før blogget om mine Zombiemareridt, om zombie-efterligneren Supertumling, og om løsningsforslag til hvordan man holder zombier fra døren, så derfor sendte en hjælpsom læser mig et link til denne artikel, der handler om at et amerikansk sikkerhedsfirma, laver træningsøvelser, hvor de forbereder sig på zombie-apokalypser.
Jamen det var da på tide at man tog den slags alvorligt!
Det kan da ikke være rigtigt, at det kun er de paranoide zombie-frygtere som mig, der overlever zombieerne – dejligt at der også er profesionelle der bakker op om det, så jeg ikke sidder alene tilbage, i min topsikrede fæstning, mens mine venner og kolleger æder hinandens hjerner nede på fortovet.
Er I klar over hvor ensom jeg ville blive?

Drømte i nat, at jeg sparkede en af mine bedste veninders søde mand ned fra ladet af en kørende bil, fordi han var blevet zombie, og forsøgt at æde mine støvler.
Jeg var høj på adrenalin, og bevægede mig hurtigt som en ninja, mens jeg uddelte zombiespark til hans hoved.
Bagefter måtte jeg undskylde rigtigt meget over for min veninde og hendes to børn, at jeg sådan havde hel-dræbt ham, men de havde lidt svært ved at tilgive mig, så jeg endte med at stå og råbe:”DETTE VAR IKKE SKET, HVIS I SELV HAVDE GIDET BEKYMRE JER LIDT OVER DENNE DAG! STRAM OP!”

En af mine andre veninder, fortalte mig i går, at hun havde besluttet sig for ikke at ville være sådan en der kunne ske grimme ting med – hun ville simpelthen sige til sig selv: ulykker og sygdomme rammer IKKE mig eller mine børn!, og så ville hun stoppe med at bekymre sig.
Jeg syntes det lød som en god ide´. Hold OP, hvor bruger jeg meget energi på at være bange for alt det der kan ramme mine børn!

Men så fandt jeg denne her tegneserie i dag, som viser hvordan man kan bruge sine sådan-overlever-du-zombieangrebs-evner, i tilfælde af mange andre katastrofer også. Så er jeg vel nødt til at blive ved med at frygte zombier, bare for at være beredt?

I øvrigt: når zombierne kommer, så ved jeg hvor vi skal flygte hen: “sticks og sushi”restauranten på toppen af tivoli-hotel i københavn er det perfekte sted. Der er udsigt over hele københavn,så man kan se om de angribende horder er på vej, og kæmpestor tagterasse, hvor man kan holde høns og plante kartofler.Og så er der sprut og sushi nok, til at de første, skræmmende dage sikkert bliver tålelige.
Så husk det nu: mød mig der, når din nabo første gang forsøger at æde din hjerne – jeg gider altså ikke sidde deroppe alene tilbage, med kun mine børn til at grine af mine vittigheder.
og hvis jeg er nødt til at sparke dig ned fra en kørende bil, fordi du ikke har hørt efter og er blevet til en zombie – så forvent ikke at jeg undskylder bagefter.
Det er DIG der burde have strammet op!

09/20/12

Om det der kærlighed, del 17 – en føljeton

Den ambitiøst anlagte fortælling, om hvordan Ninjaman og jeg mødtes, blev kærester og fik børn, er nu nået til afsnit 17.
De foregående afsnit kan læses her.
Ninjaman havde været sygemeldt i et halvt år med depression, og skulle snart starte på arbejde igen.
Det skulle jeg også, efter halvandet års barsel/pleje af syg mand.
Vores datter havde endelig fået vuggestueplads.

Det var underligt at tænke på, at vi snart skulle lave hver vores ting – vi var på en eller anden måde både enormt langt fra hinanden, fordi han hverken ville tale eller røres ved, og enormt tæt på hinanden, fordi vi havde været sammen hele tiden.

Der lå usagte ting, sorg og vrede mellem os, men også en ny grad af tryghed, fordi vi havde befundet os et halvt år i en puppe, hvor det eneste vi kunne foretage os, var at sidde i samme rum, og vente på at det lysnede igen.

Helt rask var han ikke – stadigvæk halvvejs bedøvet af medicin og følte sig ikke som sig selv, men hans læge var meget forhippet på, at han var rask nok.

I 6 måneder var jeg det eneste menneske han havde set, så for at vænne sig til at være ude blandt andre, købte han en billig brugt ketcher og et par badmintonsko, og meldte sig til et hold.
Han ringede fra skadestuen en halv time efter at han var cyklet hjemmefra: havde spillet to minutters badminton, var trådt et skridt baglæns – og havde revet sin akillessene over…

På en eller anden absurd måde, var den skade med til at gøre det hele nemmere.

I perioden lige efter operationen måtte han slet ikke støtte på foden, så han var nødt til at bede mig om hjælp, og det føltes forløsende for os begge at han nu havde et synligt problem: det var nemmere at forholde sig til at bede om/give hjælp til en, der fysisk ikke var i stand til ting, end til en der bremses af noget psykisk.

At han flere gange dagligt blev nødt til at sige:”kan du hjælpe mig? jeg kan ikke bære det her glas/tage bukser på/nå bunden af fryseren” gjorde det også nemmere at bede om hjælp til de tanker der stadig trykkede, og mens jeg startede på mit arbejde, brugte han sin akillesseneskade-sygemelding til at få nogle ting på plads, hos en psykolog – hvilket han har været glad for lige siden.

Sammenlagt gik der nok et års tid, før han var helt udtrappet af piller, og følte sig rask.

Måske, hvis depression var noget man talte mere åbent omkring, ville han have erkendt det tidligere, og haft et lettere forløb – eller jeg ville have genkendt symptomerne og have kunnet hjælpe ham.
Det er også derfor han har fået mig til at skrive så udførligt om denne del af vores liv sammen – hvis hans sygdomserfaringer kan hjælpe bare en enkelt i samme situation, vil det være det værd at dele dem. Også selv om det gør lidt ondt.
Men det var sådan det var.
Og vi kom igennem det.

09/17/12

Om fremtidsplaner – et mandagstip

I dag står jeg selv for mandagstippet – delvist fordi superpigerne havde for travlt til at give tips i morges(var optagede med at slås, over hvem af dem der havde ret til at spise det sidste af osten til morgenmad), delvist fordi jeg selv synes jeg har lært noget nyt om parforhold, som i andre måske kan bruge:
mandagstip, om emner man ikke skal tage op, hvis man bliver mopset over svaret
Hvis man nu fx har 11 års bryllupsdag, og går med hinanden i hånden og ser på bådene i christianshavns kanal, stopper for at kysse lidt, og tænker at det er rart at være sammen, og endda også planlægge at blive ved med det i al fremtid – så er:”hvad kunne du egentlig godt tænke dig at opleve i vores fremtid?” et farligt spørgsmål.

Især hvis han så svarer:”få et motorcykelkørekort, og en stor motorcykel, og køre megahurtigt!”…

Det svar kan man muligvis tolke som så uromantisk, at ens eget svar på spørgsmålet bliver noget i stil med:”bruge de 800.000 kroner, som jeg får for din livsforsikring når du har kørt sig ihjel på din dumme motorcykel, på at rejse et sted hen, hvor drinks er billige, og mændene er eksotiske og villige”…

Begge svar dæmper romantikken en anelse, og giver en lidt sær stemning.
Bare et lille tip.

(Blev nogenlunde enige om en mellemting, hvor han godt måtte få en motorcykel, men bare ikke køre på den. Og han lovede at være eksotisk og villig til gengæld.)

09/16/12
20120916-101228.jpg

Om bøger – vind to!

konkurrencen er slut
Jeg elsker at læse.
Læser meget og hurtigt, og er lidt ligeglad med om jeg læser en børnebog, en biografi, en slammet krimi, eller et litterært mesterværk.
Har dog to genrer bøger jeg altid glæder mig mest til, og dem er jeg så heldig, at have fået foræret spritnye bøger i begge genrer, til både mig selv og et par heldige læsere!

Jeg elsker velskrevne bøger, hvor man følger mennesker gennem mange år – og gerne gennem mange generationer.
Ken Follet er god til at skrive den slags – jeg nød hans “Giganternes fald”, der foregik i starten af det 20. århundrede og fulgte fem familier, og jeg har nu andet bind:”Verdens vinter”, der foregår omkring anden verdenskrig, liggende og vente på mig.

20120916-101228.jpg
Min anden favoritgenre, er lidt mere hemmelig: jeg har et blødt punkt for noget der er lidt overnaturligt eller fantasy-agtigt – og smuglæser også gerne børnebøger i genren.
Den anden bog jeg har fået, er Joss Stirlings:”soulfinders sky”.
Jeg har ikke hørt om den før, men den lyder spændende – og min ti årige datter har plaget mig for at vi skal læse den sammen. Så den glæder jeg mig også til. (læs mere om bogen her)

20120916-101815.jpg
Hvad er sin favoritgenre bøger?
Og hvilken af disse bøger, vil du helst vinde?
Skriv en kommentar nedenfor, inden d 20-9, og vind en af bøgerne!