08/27/12

Om ubehagelige underhylere

Nogle dage går jeg rundt med bar røv, det meste af dagen…

Egentlig ikke fordi jeg har stærke nudistiske tendenser, men mere fordi jeg har en ekstremt dårlig korttidshukommelse, når det kommer til at huske hvilke strømpebukser eller underbukser, der faktisk er så slappe i elastikken, at de falder af.

En hel dag kan jeg gå og hive op i underhylerne, når jeg kan mærke at de igen har blottet min bag, og udsat den for kold luft under nederdelen.

Jeg kan bande indvendigt og være umådeligt irriteret over det, og sværge på at de SÅ meget skal smides ud!

Men det sekund jeg tager dem af – vips – så har jeg glemt alt om det, smider den bare til vask, og lader min stakkels mås udsætte for det samme igen, næste gang jeg kommer til at tage dem på.

For nyligt bloggede jeg om den fæle numsespreder, og her sendte en læser, Nanna, mig dette link: seriøst sære underhylere.
Hvem har dog opfundet det??

Den eneste fordel jeg kan se ved sådan et par, er at DEM kommer man ikke bare til at glemme er ubehagelige, og tage på igen.
Det bliver formentligt en gang, og så aldrig igen.

20120826-201046.jpg
De er jo ikke engang pæne – ligner en blanding mellem et trusseindlæg og en hårbøjle??

Og de ser stive ud, siger sikkert “klonk” når man sætter sig?

Nå, hånden på hjertet: hvad skulle du have for, at gå med de her en hel dag? Mindsteprisen?