Om nattesøvn

Jeg elsker børn der sover.
Jamen, de ser sgu da så søde ud, med øjenvippevinger mod de buttede kinder, og bamser knugede i fedtede hænder.

Har taget absurd mange fotos af mine sovende børn – især da de var babyer.
Kan godt se at det muligvis er lidt kedelige fotos, som ingen gider se,men bliver bare lige grebet af det og knipser løs.
Om I må se nogle? Siden I nu plager. Det var så lidt.

20120809-212824.jpg<br /
20120809-212856.jpg

20120809-212941.jpg
Vores hus er virkeligt småt, og den eneste måde børnene kunne få ordentlig plads til leg på deres værelse, var hvis vi rykkede deres senge ind i voksensoveværelset.

Jeg bruger altid tid på at se på dem, inden jeg slukker mit læselys.

Den store af dem har privatliv, med gardiner rundt om hendes køje, så jeg må nøjes med de små: den yngste, der sover med numsen i vejret og savl på puden, den næstyngste, der ligger fladt på ryggen, med favnen fuld ad bamser, og den næstældste, der sover med hoved og arme dinglende ud over sengekanten, og halvt åbne øjne.

For tiden er der dog ikke noget at se på – for de sover ikke…

De to mellemste er pissenervøse over at skulle starte i hhv børnehaveklasse og 1. klasse, så den yngste af dem er ikke til at få i seng – hun vil hellere løbe hujende gennem huset og udsætte det der soveri så længe som muligt, og det er en kamp at få hende puttet.

Den anden af dem falder pænt i søvn(så snart søster er færdig med at råbe), men vågner ved en 2 tiden – og kan ikke sove mere.
I ca 2 timer hver fucking nat, hele ugen, har vi skiftedes til at trøste hende, og prøve på ikke at blive sure imens.

For at toppe det hele, er supertumling ukarakteristisk morgenfrisk for tiden – så ved en 6 tiden, hvor vi har opnået måske fire timers søvn, bliver vi vækket med savlvåde kys og en skinger lille stemme.

Det må godt vende igen snart – er så skidetræt, at jeg ligner en gnu i ansigtet. Helt rynket og surt udseende.

Kan ikke finde ud af at tale i telefon, eller skrive noget som helst – er bare for træt.
Har haft de overtrætte natteravne med mig på arbejdet hele ugen, og trænger snart til en pause. Bare 9 timers søvn, uden afbrydelser, tak.

Men nu hvor de sover så lidt, ved jeg pludselig hvorfor jeg har taget så mange billeder af dem, mens de sover: for at have noget at glæde mig til.
Folk der skal på ferie beundrer billeder af hotelværelser og swimmingpools, mens de glæder sig – jeg ser på fotos af sovebørn – og glæder mig til de (SNART!) sover godt igen.

20120809-212540.jpg

5 thoughts on “Om nattesøvn

  1. Jeg tror også jeg har allerflest billeder af mine basser, hvor de sover. Ej men hold nu kæft, hvor sovende børn bedårende! Har netop stået og savlet over størstebarnet med arme og ben til alle sider og munden let åben. Salig snorken. Mums!!
    Og så har du hele fire af slagsen (når altså lige de gider at sove!) Savler helt på dine vegne

  2. Pingback: Om sovende tidsmaskiner og æggelugt | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *