07/21/12

Om feriehjerner og fotohøjdepunkter

Nå, en af vores venner manglede akut et sted at bo i nogle uger, og vi havde mulighed for at låne et sommerhus i jylland, så selv om vi stadig kører på grønlandsk tid(kan ikke sove før sent om natten, og synes kl 9 er dræbertidligt), og i virkeligheden burde bruge de sidste ugers ferie på voksenagtige praktiske ting i hus og have, er vi kørt på ny ferie, og har overladt hus til ham.
Det føles så ferieagtigt, med strandlyde og kortspil, at min hjerne er gået lidt på standby, og blogging føles stressende – så forvent ikke den store aktivitet her.

Men jeg har grønlandsferiens flotteste foto her:

20120721-200947.jpg
Det forestiller superpigerne og min fætters søde kæreste(som børnene synes skal hedde “fiskekværkeren”, som blogheltenavn, fordi hun ved et uheld kvalte en lille fisk vi fangede, som vi ville sætte ud igen), ved det sommerhus i fjeldet vi lånte.

Og her kommer så turens grimmeste foto, for lige at opbløde de overdrevne mængder idyl i foregående foto:

20120721-201222.jpg
Ja, og det er så to hunde der reproducerer sig selv, på kreativ vis, foran Brugseni, i Nuuk.
Højdepunktet på de fnisende mellemste pigers ferie, som de insisterer på at I ønsker at se.
Det var så lidt.