Om indkøb, i Grønland

Umiddelbart ligner indkøbsstederne i Grønland, dem i Danmark.
Der er bare et dekorativt “i” i slutningen af “Brugsen”.

20120719-120833.jpg
Og det er nødvendigt at bede folk om ikke at have pigsko på, inde i Matas.

20120719-120913.jpg
Men så er der priserne: “spar 35 kroner, ved køb af 2 agurker!” var ugens tilbud – ugen efter vi tog hjem.
Med en børneflok der normalt kværner 2 agurker pr dag, er den pris chokerende – og de måtte lære at snacke på noget andet, mens vi var der.

20120719-121132.jpg
Endnu mere chokerende, var alkoholpriserne!
400 kr for en billig kartonvin?
Så de voksne burde også have lært at snacke på noget andet, men det var ikke helt så nemt… Et glas rødvin til maden hører ligesom til, når der er ferie, så vi lukkede øjnene og kørte dankortet igennem…

20120719-121414.jpg
En anden forskel, er at stort set ingen butikker nøjes med at have det varelager de ligner: fiskestangsbutikken sælger også mad og våben, elektronikbutikken sælger dametøj og gryder, og diverse andre kombinationer, som fx: fotograf/frisør/børnetøj, sengetøj/tier-butik, Matas/legetøj/delikatesser, stearinlys/smykker/dimser/souvenirs.

I kontrast til Brugseni’s vakuumpakkede/frosne varelager(selv brød købes frossent), ligger “brættet” lige ved siden af.
Der kan man købe frisk fisk, og midt i rummet står der et par plastikindpakkede spiseborde, hvor man kan beundre noget der ligner en massakre.
Det er såmænd bare sæl.
Sælers blod er ekstrarødt, forklarede den søde fiskedame. (Et eller andet med røde blodlegemer.)
Det ser ihvertfald voldsomt ud, men min madglade næstyngste måtte alligevel ind og stirre på det hver gang vi kom forbi, mens hendes sarte søstre ventede udenfor.

20120719-122426.jpg
Sjovt at se nydeligt damer, stå og udpege slimede tarme, som de fik med hjem til aftensmaden.

20120719-122519.jpg
Adspurgt om hvordan en hel havkat egentlig så ud, mimede den venlige ældre fiskedame gerne dens ansigtsudtryk.
Fantastisk morsomt, og en service, som jeg tvivler på, at fiskeafdelingen i supermarkederne herhjemme ville gide…

10 thoughts on “Om indkøb, i Grønland

  1. Hvor ER det skægt at se dine billeder fra Grønland! Gad virkelig godt ha’ mødt hende den ‘lidende havkat’-mimende fiskedame. Ekstraordinært.
    Skal vist lige ha’ luret lidt mere på din fine blog.
    – Lotte

  2. Jæi, Grønland er så dejligt!
    Har selv boet heroppe i 1½ års tid, og har glædet mig til at læse om Jeres ferie og oplevelser. Fik I ikke set en hel havkat? det er bare et drabeligt dyr.

  3. Fantastiske indvoldsbilleder – klamme på den seje måde!

    Ville så gerne kunne klikke på Blog, Galleri og Kontakt fanebladene – voffer kan jeg ikke det?

    • Tak! Klam, men sej, er mit motto!

      Hm, ved ikke hvorfor menuerne ikke virker, øv! Men tak fordi du siger det, så vil jeg få nogen til at se på det.

  4. Grønland er noget af det smukkeste jeg har set! Og med nogle af de vildeste tilbud jeg har set 😉 vi så 250 g friske ærter på tilbud til 125 kr. Så skal man altså være glad for ærter!

    Og brættet indviger til tider i noget mere klamme ting end i en fiskehal i Danmark! Men med så søde mennesker og dem mødte vi også, selvom vi ikke kendte nogle deroppe, så kan man klare det hele 🙂

    Glæder mig til at læse mere om jeres tur 😉

  5. hey… ikke alt er dyrt i Grønland: benzin/diesel 5,50-6,00-kr literen. Der er ikke topskat, alle betaler det den samme %-sats og har samme bundfradrag.Og vi har altså en bagerafdeling der sælger frisk brød…:-) men dem der ikke kan udvære Schulstads brød må købe det frossent. Der er trods alt 4.000km til DK, og når en flybillet er dyr, så må fragt jo også være det. (har lige købt de 2 agurker, næste uge køber vi så noget andet). Og fisk er frisk og billigt, i sær hvis man selv fanger fisken.
    Men ALLE folk der kommer til grønland ser den med en flyfisk agurk/liter mælk/salathoved og vinen. Nu er det jo også vendt, så DK drikker mere end folk i Grønland – nu kan man være noget så smukt som “Danskerstiv” .

    • Orv, vidste slet ikke at benzin var så billigt? Vildt at det kan lade sig gøre, tænkte der også var lang fragt der?

      Ja selvfølgelig fniser man over agurketilbud – også selv om man ved grunden.
      Fnes også af fryd, da vi opdagede hvor fabelagtigt billigt stenbiderrogn var, og vi tog 1 helt frossent kilo med hjem.

      Tror man ændrer sine spisevaner, når man bor der fast, gør man ikke – lærer at bruge mere fisk, og fx handle efter slagtilbud?

  6. Kan egentlig meget godt følge sammensætningen
    fotograf/frisør/børnetøj

    Nyt tøj til barn – på med det. Nyklippet barn, tjek, og fint, så tager vi også lige en billede til mormor, nu vi er igang. Giver egentlig meget god mening.

    Så kan man også lige selv få tjekket sin frisure på billede, hvis man lige er blevet klippet. I get it 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *