Gæsteblogger: Trixyworld del 1

Trix blogger ærligt, vedkommende og humoristisk om sit liv på bloggen HER, og har sagt ja til at være min ferievikar i dag, ved at svare på mine dumme spørgsmål.
Og så har hun endda svaret så grundigt og sjovt på dem, at jeg har valgt at dele interviewet i to dele – del to kommer i morgen!

interview, del 1, Trix
Hvor mange penge skulle du minimum have, for at tage en bid af en vandmand?

Altså. Nu er sagen dén, at jeg er ret meget på røven. Altid. Jeg har aldrig nogen penge. Derfor kan forholdsvis små beløb betyde alverden i min økonomi. Og jeg er ikke for fin til at være skummel – så længe jeg ikke skal i nærheden af en edderkop, forstås. Og altså. En bid er jo ikke det hele. Og hvor slemt kan det egentlig være? Jeg mener, Tequila får mig til at kaste op i munden på mig selv, og det forsøger jeg mig alligevel med, med jævne mellemrum. Bare lige for at tjekke, om det virkelig ER så klamt, som jeg husker. (Og jeg betaler endda for det!)
Så faktum må være: En bid, lille til middel, ikke noget med at proppe munden, men bare én bid; 1000 kroner med ketter, 1500,- uden. (Ja, jeg sagde jo, at jeg er en skøge!)

Hvis du kunne rejse tilbage i tiden og give gode råd til en teenagevariant af dig selv – hvad ville du så sige til hende?

Jeg havde nok bare forklaret mig, at lægen, mor, farmor, de søde lærere og alle andre voksne tog fejl, når de sagde, at jeg ville ‘gro ud af mit hvalpefedt’. Og så havde jeg sendt mig på slanke-sommercamp eller julemærkehjem, bare for jeg kunne prøve at være en at de tynde i et forum. Forhåbentlig havde det lukket kæften på mig, så jeg ikke evig og altid var igang med at spise.

Jeg havde også fortalt mig, at jeg skulle fortælle nogen om min fars drikkeri. Nogen som jeg ikke var i familie med. Måske en lærer eller sådan noget. Og så vil jeg råde Trix-15-år til at få de voksne til at sladre til min fars arbejdsplads. Så de kunne blive en del af løsningen i stedet for en del af problemet.

Hvis jeg kunne tale med mig selv som teenager, ville jeg fortælle mig, at jeg var smuk. Og at jeg skulle købe bukser som nåede op til navlen og ikke tage mig af, hvad de andre sagde. jeg ville sige, at jeg skulle være lidt mere ond overfor dem som var onde ved mig, og bede om de ting jeg ville have. Fordi man ikke får noget, hvis ikke man beder om det, og tanken om et nej er ofte værre end nej’et i sig selv.

Og så ville jeg be’ mig selv om at kravle lidt mere i træer, mens jeg havde formen og frygtløsheden til det.

2 thoughts on “Gæsteblogger: Trixyworld del 1

  1. Pingback: Lålålålålåååå! | Trixyworld

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *