Søde og cool Cecilie, der blogger HER er dagens vikar, mens jeg nyder de Grønlandske fjelde.
Sneglcille gæsteblogger, om kælenavne:
“Hjemme hos os bliver der hver eneste dag slynget en del kælenavne ud, især af den fjollede slags.
Hvordan og hvornår det præcis startede husker jeg ikke, men jeg har vist altid gjort det, også før jeg fik min dreng.
Stakkels de kærester jeg har haft, som har skulle finde sig
i at blive kaldt navne som Kattegrus og Loppefår.
Nåh, men som sagt er det dagligdagskost i vores hjem og navne som: Sure banan, Prutkanon, Makronbandit, Fnullermåge, Honningged og lignende bliver ofte sagt.
Størstedelen af navnene er hjemmelavede (in case you were wondering) og bliver fundet på i farten.
Mest af mig, men Otto (min søn, på snart 3 år) er også blevet ret god til at finde på skægge ord helt selv, den anden dag kaldte han mig for eksempel for Søde fugleklat og i et
raseriudbrud (som sagt: snart 3 år) blev jeg omdøbt til Dumme numsemor…
Det er en skæg leg, som for det meste kan bløde en del hysterianfald
(primært fra barnets side) op.
Og dog… For en gang imellem giver det bagslag og så står man med en
opløst dreng, som med bævrende underlæbe og skrigestemme råber ” jeg er i-i-i-i-kk-e-e-e-e nogen hesteluuuus” ned igennem Frederiksberg
centeret, og man må undskyldende forsikre ham om at det er han
selvfølgelig ikke og at det bare var for sjov, desværre bliver mine
undskyldninger sjældent taget alvorligt og så har vi balladen, men det
er et helt andet indlæg.
En anden ting, som er mindre heldigt ved denne navnedigtning, er at
det indimellem går lige lovlig stærkt med at finde på sjove
sammensætninger og at man helt uden at tænke over det, har kaldt sin
søn for Mussefisse eller lille mongol. Det er her at man må skynde sig
at lade som ingenting og krydse fingre for at barnet ikke gentager det
nede i børnehaven…”
Hæhæhæ – mussefisse. Gu’ ved hvad pædagogerne ville sige til den?:oD
Hæ! Det gad jeg også godt at vide. Jeg tror man som pædagog hører nogle fucked up ting indimellem (børn er jo vanvittige!)…
Du fortæller så skønt Cille! Det er fandme sjovt med de kælenavne – tak for dagens gode grin på kontoret 😀
Tak! 🙂
hihi åh ja kender det godt – vi har også en fest med at finde på sjove navne til hinanden, men fx er kælenavne som bassemås og særligt bullababs ikke så populære når datterens kammerater er på besøg (hun er 13 så alt er pinligt)….
Ha! Åh ja. Bliver pludselig bragt tilbage til da jeg selv var teenager og mine forældre kaldte mig navne som Culledulledalle og Øffe, såååååå pinligt!
Her er det navne som sveskeøre, skrigeskinke og numsegøj, der har indtaget huset.
Det lyder som noget, der sagtens kunne blive sagt hos os også 🙂
Pingback: Om kælenavne | Sneglcille
Jeg havde en kæreste, som i protest mod de (skidegode, jeg sværger!) kælenavne jeg kom med, kaldte mig snuske-kapers resten af forholdet. Not cool.
Pingback: Om kælenavne « Sneglcille
Pingback: Facts om Snegleparret | Sneglcille