07/30/12

Om boligindretning – et mandagstip

Mine to ældste piger, krea-Girl og frk fantastisk, bruger for tiden en del tid på at sidde og tegne huse, indrette dem og tale om hvordan de skal bo, som voksne.
Så derfor har jeg bedt dem give mandagstips om at flytte hjemmefra, og indrette sit hjem.

KG: jeg tror jeg flytter hjemmefra når jeg er 18, for ellers er det lidt for tidligt – og jeg synes det er for sent når man er 30. Det her hus er også ALT for lille til at jeg kan bo her med mine egne børn!
FF: jeg tror også jeg vil være 18, det er det bedste tidspunkt.
KG: jeg vil gerne flytte sammen med en ven, så jeg ikke bliver ensom. Jeg tror det er kedeligt at bo alene.
FF: jeg vil indrette mit værelse med sådan nogle sommerfugle på væggen, og mange farver.
KG: jeg ville indrette med hvide vægge – ikke mørke, for det bliver for indeklemt. Så får jeg “klaus”. Jeg vil have et værelse der er større end det jeg har nu. Og jeg vil have en SOFA! En sort sofa, måske? På væggene skal der være plakater med “the Beatles”, for dem er jeg stor fan af. Mine yndlingssange er:”something”, “across the universe”, “I’ve just seen a face” og “come together”.
FF: jeg skal mest have sommerfugleklistermærker på mine vægge, for jeg er ikke nogen fan. Kun lidt af Beatles, som min søster.
KG: mit køkken skal være stort, det er rart med plads, så kan man lave mad sammen. Det skal indrettes smart.
FF: mit køkken skal have sorte og cool skabe, med låger i brune.
KG: jeg skal lave nemt og billigt mad, fx pasta med kødsovs og tomatsuppe. Når jeg bliver rig, vil jeg have et hus.
FF: jeg skal ikke have en kone, jeg vil hellere have en mand. Men først vil jeg måske bo på kollegium, og finde min kæreste der. Han skal have store muskler og sort hår, og være god til sport.
KG: jeg ved ikke hvordan min kæreste skal se ud, men han skal være sød. Hvis han vil have ting med fodbold hængende over det hele, vil jeg synes det er irriterende… Men han må godt.

07/29/12

Om sure børn og hvepseboer

Mellempigerne tog med ninjamans søster hjem i går, og sov hos hende.
Det er vist ikke sket før, at de begge to har været ude på samme tid, og det var utroligt stille, og mærkeligt tomt, kun at have den store fornuftige pige, og den lille charmerende hjemme.
Vi kørte hjem gennem det smukke landskab, og talte vemodigt om hvor meget vi savner det, når vi er hjemme i forstaden, og hvor gerne vi gad blive her nogle uger endnu.

Mellempigerne havde opført sig overdrevent artigt: havde spist op – uden at brokke sig over menuen, var faldet hurtigt i søvn – uden at klage over at ingen sad og holdt dem i hånden til de sov, og havde sovet til klokken halv-fucking-ni.
Det sker ALDRIG at de sover så længe!
Det var et par glade, sukkerspeedede unger vi fik hjem, knugende hver deres kæmpepose slik, og overlæssede med gaver.
I flere minutter var det dejligt at have hele børneflokken samlet, og de krammede hinanden på kryds og tværs, som om det der døgns adskillelse havde varet flere uger.

Men et helt døgns artighed, giver åbenbart opsparet surhed, så lige så snart vi var alene, uddelte englebasserne de første franske manchetter til hinanden, og de sidste to timer har bestået af kaskader af skænderier, trusler, stjælen af hinandens legetøj, lussinger og:” du er duuuuuuuuum!!”-udbrud.

Sommerhus i regnvejr, med fire rasende børn, føles en anelse mindre afslappet, end at sidde i en bjørnegrotte, fyldt med grizzlybjørne, hvepseboer og elektriske ål…

Er ganske klar til at bytte den smukke udsigt, med et fjernsyn, der kan pacificere flokken.

Og det er sikkert sådan enhver god ferie bør slutte: med en desperat følelse af lettethed over, at man skal hjem og på arbejde – så man ikke dvæler ved længslen efter mere sommer alt for meget.

07/27/12

Om højt græs

Der er så pænt her ude på landet.
Så mange smukke ture at gå, og yndige scenerier at tage fotos af.
Jeg brugte flere timer både i går og i dag, på at sidde på hug på marker, for at forevige fine blomster, i nærbilleder.

20130712-174535.jpg

Der er dog en enkelt – temmeligt ucharmerende – ulempe ved at sidde på hug i flåt-fyldt græs, iført løse trusser og sommerkjole: nødvendigheden af at tigge sin mand om at fjerne flåter, fra steder man helst så, at han beundrede i mere dæmpet belysning, og uden pincet i hånd…

Oh well. I det mindste fik jeg en slags hævn.

Og nogle fine billeder – altså dem af naturen, tog ingen fotos af flåtfjerning…

20130712-175521.jpg

07/27/12

Om sixpacks

Min Ninjaman er sådan en, der kan vælge at smykke sin krop med dekorative muskler, nærmest fra dag til dag.
Får han lyst til at flashe trænede overarme og en sixpack, kræver det bare tre armbøjninger, og tanken om at tage et par mavebøjninger – og vupti: så ligner han mister universe 2012, efter en halv dags træning.

Det er desværre ikke helt sådan jeg er bygget…
Ud over at jeg er ufatteligt doven, og det kræver ualmindeligt flotte udsigter – eller ihvertfald store mængder kage der viftes foran mit ansigt, at få mig med på en gåtur – så er jeg også sådan en der lagrer hver eneste kage jeg spiser på mine balder, så jeg er godt dækket ind, i tilfælde af hungersnød.

Jeg ER faktisk begyndt at løbetræne lidt, og satser på man snart vil kunne skimte lidt muskler på mig – men der er ekstremt lang vej, før jeg får noget, der bare minder lidt om en sixpack.
Derfor glæder det mig, at opdage snyde-genveje som denne opfindelse:

20120727-140553.jpg
Det er da smart!
Man formpresser bare sine deller, ind i en mere muskellignende facon – og så er man strandens ubestridte muskelhersker!
Og al den tid man sparer på at lave mavebøjninger, kan man passende bruge på at spise kager, og derved få endnu mere “materiale” til formning af flotte muskler.
Så ser i mig på stranden denne sommer, så beundr lige mine mavemuskler – der er lang tids formpresning involveret.

07/24/12

Om søvnløshed og sygdom

Nogle af vores tætteste venners ti årige datter, fik konstateret en sjælden type kræft for 10 måneder siden.

Det er ikke noget jeg har villet blogge om, både fordi jeg ikke ville gøre dem kede af det, hvis de faldt over noget jeg har skrevet, men også fordi jeg synes det er deres historie, som jeg ikke har ret til at gå i detaljer omkring (sådan har jeg det stadig, så det her er skrevet uden sygdomsdetaljer) – og så er jeg muligvis også lidt overtroisk, og ville ikke sige højt, hvor bange jeg gik og var…

Når noget så ondt kan ramme et dejligt, og sundt barn, virker det som om, at man ikke er sikker nogen som helst steder, og min alt for gode fantasi har haft travlt med at fortælle mig hvad der ellers fandtes af mulige frygteligheder.

Har forfinet kunsten at græde i smug på toilettet på arbejdet, eller når mine børn ikke skulle se det, og har specialiceret mig i søvnløse nætter, hvor min hjerne spillede frygtelige scenarier for mig, hvor al verdens ondskab ramte alle dem jeg holdt af.

Men nu er hun rask!

Der er stadigvæk ting der er anderledes nu – både for os der har stået på sidelinjen med vores frygt, og for hende, med en svag, arret krop og hår der skal vokse ud – men hun er rask!

Min hjerne vækker mig stadig op midt om natten, klar til lidt søvnløshedspanik, men panikken kommer ikke længere.

Så hvis verden absolut skal gå under i fx de zombieangreb jeg også frygter, skal den gøre det snart – for så vil jeg være den mest cool og afslappede person, der holder hovedet koldt, og redder os alle.
Bring it on.

07/23/12

Om torskefangst – et mandagstip

Kagemesteren, 5 år, har lært at fange torsk i Grønland, og vil gerne give tips.

“Først skal man finde et godt sted: på stranden eller ude på en bro. På en bro er bedst.
Man skal have en fiskestang, med en krog. De der lakseblink er gode, eller dem med mange farver.
Vi har en der ligner en laks med farver, den kan fiskene lide. De tror det er en fisk, når man bevæger den.
Man skal bevæge den sådan til siden eller udad eller indad.
Hvis krogen sidder fast i tang skal man ikke hive, men gå hen til den. For ellers kan man få den i sit eget hoved, eller i andres hoveder.
Når man får bid er den sådan ret hård. Den er rigtigt hård at trække op, og så skal man skynde sig at hive, og dreje rigtigt hårdt.
Så spræller fisken meget når den kommer op, fordi den gerne vil have vand.
Det er ikke synd for den, for man skal jo have noget at spise eller dø – og fisk smager godt, jeg har selv smagt dem.

Hvis den ikke er stor skal man kaste den ud, og det er klamt, for de er lidt våde og føles klamt, men jeg kan godt røre ved den.
Første gang vi fangede en for lille torsk, der skulle smides ud, skreg mig og min mor og vores onkels kæreste, som vi kalder “fiskekværkeren”, da den bevægede sig.
Vi skreg hele tiden, men vi fik krogen ud alligevel.
Det var heldigt den ikke havde ører, for så var den blevet bange!

Man skal altid hive krogen ud af dens mund.
Hvis fisken er stor, kan man beholde den.
Jeg har fanget to store torsk.
Jeg blev så glad da jeg fik bid!

Man skal gokke fisken i hovedet sådan omme i nakken, før man skærer dens hoved af.
Det var sjovt at gokke dem i hovedet, og de sprællede meget.
Jeg gokkede en så hårdt at den besvimede lidt, men de andre fik kun kvalme.
Når man har skåret hovedet af, smider man det ud i vandet med kniven eller med fingrene.

Så skal man skære huden af den, så kødet er tilbage, og så kan man stege fiskefrikadeller eller alle mulige andre ting.
Man kan sikkert også putte den på pizza, men jeg ved ikke om det smager godt…”

07/23/12

Vinderen af bobles – og ny playmobil-konkurrence

konkurrencen er slut nu
Vinderen af den seje bobles-myresluger blev: alice Hansen . Send mig din adresse på superheltemor @ live dk.

Og alle I skuffede ikke-vindere: fortvivl ej, for jeg har fået endnu en fed præmie forærende til jer: den sejeste playmobil-politistation, komplet med fængsel, alarmsystem og fine detaljer.

(Suk – som gammel playmobilentusiast, i en tid hvor det fedeste der fandtes var indianerserien, ærgrer det mig ind imellem, at jeg selv er forbi legetøjsalderen… Heldigvis er mine piger også fans, så jeg får lidt afløb ved at hjælpe med at samle deres ting).
Skriv en kommentar herunder, og deltag i konkurrencen. Vinderen trækkes d. 30-7.

20120723-004255.jpg
Sponseret indlæg
konkurrencen er slut, vinderen blev: Ronja

07/21/12

Om feriehjerner og fotohøjdepunkter

Nå, en af vores venner manglede akut et sted at bo i nogle uger, og vi havde mulighed for at låne et sommerhus i jylland, så selv om vi stadig kører på grønlandsk tid(kan ikke sove før sent om natten, og synes kl 9 er dræbertidligt), og i virkeligheden burde bruge de sidste ugers ferie på voksenagtige praktiske ting i hus og have, er vi kørt på ny ferie, og har overladt hus til ham.
Det føles så ferieagtigt, med strandlyde og kortspil, at min hjerne er gået lidt på standby, og blogging føles stressende – så forvent ikke den store aktivitet her.

Men jeg har grønlandsferiens flotteste foto her:

20120721-200947.jpg
Det forestiller superpigerne og min fætters søde kæreste(som børnene synes skal hedde “fiskekværkeren”, som blogheltenavn, fordi hun ved et uheld kvalte en lille fisk vi fangede, som vi ville sætte ud igen), ved det sommerhus i fjeldet vi lånte.

Og her kommer så turens grimmeste foto, for lige at opbløde de overdrevne mængder idyl i foregående foto:

20120721-201222.jpg
Ja, og det er så to hunde der reproducerer sig selv, på kreativ vis, foran Brugseni, i Nuuk.
Højdepunktet på de fnisende mellemste pigers ferie, som de insisterer på at I ønsker at se.
Det var så lidt.