På mandag flyver vi til Grønland – Ninjaman, jeg, vores yngel, min fætter vildmandsdrengen og hans kæreste.
Vi skal besøge min moster, der bor der, og generøst har inviteret.
De mindste af pigerne har ikke prøvet at flyve før, og kagemesteren spurgte bekymret, om vi havde fået stå eller siddepladser i flyveren…
De sidste 15 år, har vores sommerferiepakning været noget med at smide lidt blandet tøj i en IKEA-sæk, og så køre til Jylland, hvor vi byttede hus med nogle venner.
Så jeg er ude af træning mht pakning af tøj til andet klima – eller metodisk pakning i det hele taget.
Er derfor gået i gang allerede, og huset flyder med fleece, gummirøjsere og tasker.
Men så ringede min moster lige, med skumle historier om løs isbjørn i de område vi skal være…
Og forrige gang jeg talte med hende, handlede det om ørne, der havde så stort vingefang som en flyvende dør, og snildt kan snuppe et lam.
(eller min supertumling?)
Så nu overvejer jeg at droppe alt det praktiske overtøj, og fylde en af kufferterne med de her:
Ja, det er grydelåg.
Googlede lige hvad man gjorde i tilfælde af isbjørneoverfald – grydelågslarm lød som bedste løsning.
Så vi skal allesammen have grydelåg på os, hele tiden.
Tager ingen chancer.
Googlede også ørneoverfald, og lærte der, at det er begrænset hvor meget vægt de kan slæbe, så den anden kuffert fylder jeg blylodder og sand i. Ingen ørne kommer til at kunne løfte mindstebarnet, når jeg først har fået fyldt hendes ble med sand og bly!
Det var den pakning.
Føler mig roligere nu.
Tror faktisk heller ikke vi får brug for al det varme tøj, sådan en omgang nonstop-grydelågs-klapning giver sikkert varmen.
Er der nogle af jer erfarne grønlands-rejsende der har forslag til andet man skal pakke, end bly og grydelåg? Eller til hvad der SKAL opleves i Nuuk og omegn?
Da jeg var afsted i starten af juni for to år siden mødte jeg en del myg og havde alt for meget varmt tøj med. Jeg synes I skal vandre og sejle alt hvad I kan komme til – det er oplevelser man aldrig glemmer. Og så selvfølgelig torvet foran Brugsen på lønningsdag og Poul Nyrups gamle ministerbil, som nu bruges af rigsombudsmanden.
Du skal klart pakke mig i rygsække – jeg er god til bjørne, ørne og vægt 😉 og jeg vil SÅ gerne til Grønland. Jeg kan også godt slå armene om dig, hvis du fryser……så skulle du være dækket godt ind 😉
Ih sikken et tilbud! Tak! Tror desværre ikke jeg får lov til at have dig i kuffert?
Min mand har lige været deroppe og arbejde, og han fortalte at det er ret dyrt med øl og slik deroppe. Så hvis ungerne skal have lidt snold imens i er deroppe, er det en gid ide at tage det med hjemmefra.
Tak for tip! Har også hørt rygter om dyre grøntsager, så fylder kuffert med den slags til min moster.
Altså – hvis der er plads for grydelågene.
Lige en lille note; ALT er ekstra dyrt på Grønland! Intet koster almindelige danske priser og det skal man være lidt obs på hvis der er bestemte ting, man absolut skal have 🙂
Jeg var på Grønland i januar sidste år, så har ingen “sommer” råd, men vil ønske jer en rigtig god tur! Der er SÅ flot deroppe 🙂
Ja, noget myggedims.
Er i øvrigt vildt misundelig.
Har du ikke været der siden din barndom?
Det må være noget med at sy nogle fleecedragter og så lave indbyggede lommer til bly, og en hale af nogle grydelåg der kan rasle bagefter. Jeg vil godt sy dem, hvis jeg må komme med 🙂
HA set lyder sgu effektivt!
Tak!
Husk for guds skyld alt det myggespray l kan samle, der er så mange myg 🙂 jeg var deroppe på denne tid for 4 år siden og de djævelske myg stak igennem mine jeans!
Vi havde også sådan nogle myggenet til at tage over hovedet, så man ikke slugte myggene og det var også rart 🙂
Hvis l på nogen måde kan komme afsted med at tage færgen til Ilillusat så kan det klart anbefales, det er det smukkeste syn jeg har set! Kan ikke huske hvor langt det er i båd fra Nuuk… Vi så ikke så meget i Nuuk fordi færgen var forsinket og fordi vi var meget søsyge, så området kan jeg ikke hjælpe med.
Vi var overrasket over, at der ikke var koldere, der var ca. 15-20 grader i de 14 dage vi var der. Vi havde regntøj, en vindstopper/fleece, vandrestøvler og langærnede t-shirts og jeans, og det var ret passende, fordi der var så mange myg, så skulle vi helst ikke have for meget med bart 🙂
Kan l have en fortryllende tur!
Superfint råd, tak!!
Vi skal sejle til sommerhus i qournoq(det er ikke stavet rigtigt, men lyder noget i den retning).
Tror illulissat er for langt?
Åhh gid jeg var god til geografi, men jeg kan ikke engang den danske 🙂 så Grønland er jeg virkelig presset på….
Men Ilillusat er der hvor der komme kæmpe isbjerge forbi, det er derfor det er så fantastisk smukt 🙂
Glemte jeg at nævne, at Jeg helt skkert mener at grydelåg og blylodder hører hjemme i enhver rejsekuffert, når man skal til Grønland… Grydelågene kan man slå mange myg ihjel med på en gang, så også her er de nyttige, og der hvor man har blylodder, kan de skide myg vel ikke stikke 😉
Hvad f. laver myg på Grønland? Er de rejst med det forkerte fly?
Det tænkte jeg også!
Jeg læste dit første “Grønland” som et Grækenland… Det blev dit indlæg lidt underligt af men også ret sjovt! Rigtig god ferie!
Haha! Ja det må være global opvarmning, hvis isbjørnene har sneget sig derned!
Jeg har absolut ingen fornuftig kommentar i forhold til alle de andre og deres gode råd.
Men god tur, det kan jeg da ønske 🙂
Bum! (det er dejligt at møde artsfæller der også bruger det i flæng, eller, det ved jeg jo ikke om du gør, men altså…!)
Har kun besøgt Grønland om vinteren, og gad vildt godt at opleve det om sommeren. Særligt pga en ting – hvaler. Så sørg for at komme ud og sejle på fjorden så I kan se de fantastiske skabninger tæt på. mht. myggeforebyggende sager kan man sikkert købe en masse stads deroppe med så mange forbudte (i DK) tilsætningsstoffer i, at det slår selv den mest kamplystne myg omkuld. Alternativt kan I anskaffe jer et af de der myggenet a la burka-style, så I kan vandre på fjeldtur som 5 flagrende fjeldgængere 🙂 Ha en fantastiske tur.
Hvad er det nu Barbapapa gør. Der er en bjørnefamilie der tager deres madkurv og så kommer der også en ørn og hugger noget fra deres skovtur – nå ja barbarød og barbagul laver sig om til luftballoner, for de var også oppe på et bjerg de ikke kunne komme ned fra og… Ej det dur nok ikke… Jeg er sikker på det nok skal gå
Hej
Jeg har fulgt lidt med i din blog mens jeg slæbte mig igennem at skrive mit meget lange og indviklede speciale sidste år. Din blog gjorde frikvartrerne fantastiske!
Nå, men til sidst blev jeg færdig med specialet og fik et job i Nuuk. Her har jeg haft travlt med at se og opleve de allervigtigste ting lige siden. Det går meget godt med det synes jeg. Det er oplagt at vandre, sejle, grille og kigge på midnatssol og is der driver. Men man kan også få café-nachos-sessioner i lange baner og biografture er her også i den lille by – også med børnefilm – hvis det bliver tåget eller snevejr eller anden galskab. For tiden er det fedt vejr, så alle er fulde af pep. Og myggestik, desværre. Myggene er så småt vågnet, men folk siger at jeg ikke har set det værste endnu: Der bliver efter sigende så mange senere på sommeren, at man spiser store mundfulde myg hver gang man trækker vejret… Du kan nok høre, at historierne går. Og alle ved også alt om alle, så på den måde er her måske ikke så forskelligt fra Jyllandsprovinsen alligevel.
Selvom temperaturen kun viser 8-12 grader, så føles det som 20 eller mere, fordi luften er tør. Har jeg fået forklaret. Solen er her hele døgnet når den gider, og den er skarp, så solcreme er godt, med mindre man går efter det der seje læder-udtryk i ansigtet, som mange fangere har.
Husk at sætte jer ved vinduer hvis I kan, når I flyver fra Sdr. Strømfjord til Nuuk. Man kan se indlandsisen hvis det er klart vejr, og den er altså ret flot. Man kan også se den fra det store fly fra Danmark, men der har man ikke selv så meget at skulle have sagt ift. vinduespladser..
Hvis I får brug for specificerede (og mindre dyre) bud på aktiviteter i og lige uden om Nuuk, så skriv blot til mig. Jeg hjælper også gerne med hvad jeg nu kan, hvis I får brug for det. Jeg er her dog kun indtil d. 6. juli, hvor jeg skal hjem på ferie og kysse min kæreste..
I får sikkert mere travlt end I aner, her er mange spændende og smukke oplevelser at få.
Tænker man skal tyre temmelig hårdt for at nakke en isbjørn med et grydelåg.
Har heldigvis en veludviklet kastearm!
Jeps, husk grydelåg, vi har haft besøg af et par isbjørne allerede i år!
Myggeting kan I købe heroppe (hvis der er mere i byen), men husk en god varm trøje, når I skal ud og sejle. For det skal I jo! Vandreture er også et hit, også de kortere så hele familien kan være med. Kulturhuset Katuaq er klart et besøg værd, og her finder man byens mest familie- og børnevenlige café. Husk solbriller og solcreme, det er sommer og solen er stærk. Og kamera og en kikkert til hvalsafarien 🙂
Gå på brættet og køb frisk fisk og hvad der nu ellers lige findes. Det er billigt og lækkert.
God tur 🙂
Tak!! Nu er vi pakket og klar, og meget spændte!