Om føljeton-fortsættelse

Ved juletid startede jeg med at skrive min og Ninjamans kærligheds-historie, lige fra første møde, til kæresterier, bryllup og baby.
Det var sjovt, men svært at skrive, og jeg skulle overvinde mig selv en del for at skrive den, for jeg syntes den gik tættere på, end jeg normalt skriver.

Jeg gik i stå igen, fordi jeg var ved at nå til noget der igen var grænseoverskridende at skrive om – men nu er jeg ved at mande mig selv op til at fortsætte.
Hvad siger I: gider I læse videre nu?

Den kan læses her:
Første møde: del 1, del 2, del 3, del 4(Ninjamans version)
Forelskelse:del 5, del 6, del 7, del 8
Kærestetid før børn: del 9, del 10(den med de ens frisurer)
Huskøb: del 11, del 12 (den med lort)
Graviditet: del 13
Bryllup: del 14
Fødsel: del 15

Der mangler jo lige 3 x unger, og lidt op og nedture, hvis den skal være helt færdig…
Hvad så: gider I læse det? Og hvis ja: er der noget der er sjovere at læse om end andet?

46 thoughts on “Om føljeton-fortsættelse

  1. kære Superheltemor
    Vil med glæde læse om alle de op og ned ture, +3 børn mere og tæt eller ikke tæt på privatlivet, sluger din blog med stor glæde i forvejen og har læst med/om dig andre fora også. Elsker din skrivestil og livsanskuelse.
    MEN et stort men
    pas på dig selv og skriv kun de mere private sager hvis du selv ønsker det, bloggen er for dig. Det din ikke vores.
    Bloggede selv en lang periode både meget private sager og mere flyvske, men kunne pludselig mærke jeg kun skrev for at nogen skulle læse det, ikke mere for min egen skyld.
    mistede lysten til og skrive.
    Den erkendelse gjorde at min egen blog har stået stille ½ år+ nu, sort samvittighed har jeg ikke engang over det mere.
    Selv om jeg ikke er så flittig til og skrive kommentarer, læser jeg flittigt og vil savne din blog hvis du pludselig stoppede, men tænker alligevel du må have dine gode grunde hvis det sker en dag.
    Kram og tanker.

  2. Ja. Vil elske at læse om det hele. Både de små skæve betragtninger, men også der hvor livet gør ondt. Jeg tror der er stor refleksion mulig i andres livshistorier – så ville elske at høre din. Men kun i det omfang hvor du selv er med i projektet!

  3. Ja ja ja, skriv skriv skriv – vil gerne læse det hele!
    P.S. Småfniser stadig lidt af indlægget om kyllingebalderne 🙂

  4. JA, skriv løs… har savnet føljeton;)
    God weekend;)
    Og tak dine skønne tøser for forslag til navn til lillesøster;) Det er noteret og sat på listen;)

    God weekend;)

  5. Meget gerne 😉 elsker din skrivestil og dine fortællinger
    blive endelig ved <3
    kram herfra Vibeke

  6. Jeg er forholdsvis ny læser herinde – i hvert fald er jeg kommet til efter du har lavet føljetonnen, så jeg har netop gennemlæst det hele – og glæder mig allerede til en fortsættelse! 😀

  7. Har lige læst alle afsnitene og vil ha MERE! Bor i stadig i det søde dukkehus (det minder det mig om:)).. Og må vi ikke se flere billeder… Måske et billede fra jeres vielse på rådhuset? Og.. Og… Og…. Bare MERE af det HELE.

  8. jaaaa 🙂 fokus på dine og jeres følelser – hvor banalt det end lyder, men det er jo det, man kan bruge til noget som mennekse, føler jeg

  9. Kan kun tilslutte mig at der kommer mere.
    Din måde at fortælle på er simpelthen fantastisk og jeg underholder ofte min arbejdsplads med dine blogindlæg når vi ikke har travlt. Det er guld værd!

  10. Ja, for søren!! Jeg har faktisk været meget meget skuffet over, at der ikke kom mere 😉
    Glææææææder mig!
    Anne

  11. Jeg har lige startet min fridag med at læse samtlige afsnit, som jeg ikke har fået læst før .. Jeg blev helt grebet af dem og min kæreste der flere gange (meget) utålmodigt har forsøgt at afbryde mig endte med at give op, for jeg var ikke til at komme i kontakt med! Fortsæt endelig i samme stil – og tak fordi du lige har reddet min temmeligt nederen morgen med mega jetlag med din skønne humor og fantastiske historier!!!

  12. Pingback: Om det der kærlighed – føljeton del 16 | Superheltemors bekendelser

  13. Her sidder jeg og læser og læser. Og læser. Og læser. Startede med afsnit 28 og begyndte så forfra. Skal hente min søn og skulle være gået for 10 min. siden. Men hold og hvor jeg smiler, det er virkelig en fantastisk historie. Jeg bliver helt glad af at læse den (men nu må jeg hellere se at komme afsted efter sønnen…. 😉 Mange tak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *