Jeg er ved at læse en bog, hvor portrættet af forfatteren undrer mig.
Han ser sådan her ud:
Er det bare mig der synes han sidder mærkeligt?
Jeg har formentligt brugt lige så lang tid på at undre mig over det foto, som på at læse bogen.
Hvorfor holder han sin hånd sådan det?
Umiddelbart tænker jeg, at der er fem valgmuligheder:
1. Han syntes det ville se smart ud at støtte sit hoved i venstre hånd, men da den desværre sov, fordi han var kommet til at sidde på den, måtte han bruge højre hånd til at støtte den.
2. Han har en frygtelig tandpine
3. Han har en stor fæl vorte på hagen
4. Hans hoved er usædvanligt tungt, og kan ikke løftes med halsen alene, så han må støtte det med begge hænder.
5. Han er i virkeligheden et væsen fra det ydre rum, med en menneskemaske på, og hænderne skjuler lynlåsen.
Nå. Hvad tænker I det er? Og synes I også det er et aparte billede?
Jeg funderer over hvor gammel den bog er? Skjorten ligner min fars fra firserne, hvem pokker bærer vest nu til dags, og hvad sker der for at det øverste er håret har et mildt sovekammer-præg, for slet ikke at nævne frisuren og den eftertænksomme mine? Hvis det er en moderne bog (læs: fra 2000 og frem efter) så er jeg på rumvæsen-holdet… Der er da tydeligvis noget de har misforstået!
PS hvis jeg havde skrevet en bog ville jeg enten se
1) lige så forundret ud som denne forfatter, over at rent faktisk er lykkes mig at skrive en hel bog!
2) mega glad ud og flashe mit bredeste colgatesmil! Så så man lige mig skrive en bog!
Den er udkommet denne måned;) “Dage med Lilly”.
Synes iøvrigt dine planer for forfatterfotos lyder cool
Han er ihvertfald på toilettet!
Haha – ja den del af det er helt sikker!
hahahaha
Jeg tror… nr.3 er det korrekte svar. Det er godt nok en sælsom posering han har gang i!
For mig ligner det mistænkelig meget gun-tegnet han laver. Så han er gangster! Har fået af vide at man er rimelig gangster når man laver gun-tegnet.. Og tror han prøver at skule det lidt, så han er hemmelig gangster – nok nærmere undercover gangster! Eller også er han mega meget gangster når ham bruger begge hænder, til et understrege denne aparte håndposition på forfatterbillede..
Hm ja, det kan du have ret i
Forlagspersonen er ikke vild med bogen. Den mangler tyngde og er ikke intellektuel nok, mener forlagspersonen. Men skidtet skulle jo gerne sælge godt, så de kan få grunkerne ind til bl.a. det forskud, forfatteren har fået, fordi han er skidegode venner med forlagsdirektøren. Så forlagspersonen har snakket lidt på forhånd med fotografen. “Kan du ikke prøve – lissom – at få noget alvor og noget underspillet åndrighed ind i billedet”. Jo, jo, det kan fotografen bestemt (prøve), men da der blev sparet lidt på bagsidecoverbudgettet, er fotografen ikke den skarpeste linse i fotostudiet, og derfor blev resultatet som vist. Er mit gæt.
Haha – lyder ekstremt realistisk!
Han har kun nået at barbere sig på den ene kind! Og man vil jo ikke se dum ud på billedet, vel 😉
Hans børn har tegnet uartige tegninger på hans kind med en permanent marker og han har forsøgt at få det af, men nu er huden bare rød og stadig med uartige tegninger…
Han prøver desperat at se tænksom og intellektuel ud for at skjule at han er dum som en dør. Og totalt blottet for evner som forfatter.
Ellers er der jo ingen der vil læse hans bog!
Nå, men efter at have sablet forfatteren helt ned, er bogen ellers værd at læse 😉
Haha – ja den er faktisk god – og du kan vinde den her på bloggen!
Pingback: Vind bøger | Superheltemors bekendelser
Min første tanke var helt klart “bums på hagen – så stor den ikke kan dækkes af en hånd”
Så det må være din mulighed nummer 3 jeg hælder til 🙂
Han vidste ikke hvor han skulle gøre af den anden hånd. Og det ville jo se rigtig dumt ud at sidde og vinke med den.
Jeg tror på mulighed 4.
– Han er sikkert en af dem: http://www.flickriver.com/groups/bigheads/pool/interesting/
Jeg tror på mulighed 4.
Han er sikkert en ad dem: http://www.flickriver.com/groups/bigheads/pool/interesting/
Det er nummer 5. Helt klart. Og lynlåsen er ved at gå op. Derfor det bekymrede ansigtsudtryk.
Jeg synes helt klart, du bør skrive til ham, spørg ham hvad hans tanker var med det foto, for jeg kan ikke glemme det efter dine skøre tanker om det.