Om at være så sur, at det ikke er værd at blogge om

Jeg blogger ikke så meget for tiden, fordi jeg generelt er ekstremt gnaven, klynkende og stresset for tiden – hvilket kun ville give gnavne, klynkende, stressede blogindlæg, som I ikke ville gide læse – og som jeg helt sikkert ville hade mig selv for at skrive.
Så her kommer en forklaring, der dog balancerer lidt for tæt på randen af selvynk.
top 6 liste, over ting I heldigvis slipper for at jeg skriver og klynker over
1. At mindstebarnet har haft lungebetændelse inklusiv feber i ti dage – synd for hende, bekymrende – og pissefrustrerende at skiftes til at ringe på arbejdet og bede om flere feriedage til at passe hende i.
2. Hvor længe siden det er at jeg har fået sex…
3. Hvor meget det stresser mig, at være hovedansvarlig for at holde min fars runde fødselsdag i weekenden – uanset hvor meget jeg håber han får den fest han drømmer om, får jeg stadig lidt tics, over tre dage med fuldtids forberedelser-fest-oprydning. Og den tale han håber jeg holder for ham…
4. Hvor ekstremt rasende og frustreret mit næstyngste barn er for tiden, fordi hun er nervøs over snarlig skolestart
5. Hvor længe siden det er at jeg har ført en samtale med min lækre mand, der ikke blev afbrudt af sætninger som:”Hey – læg den toiletbørste!”, “nå for søren, der kastede mindstebarnet lige op på det rene vasketøj…” og “STOP så med at tæske på hinanden!” (altså – til børnene – ikke ham.)
6. Lus

Men der er også lidt lyspunkter – tænkte bare at det var for sukkersødt til et blogindlæg? Her er det alligevel:
Top 1 over den sødeste kompliment jeg har fået nogensinde, som gjorde at jeg ikke gik helt til i surhed og selvynk i går:
1. En kollegas 7 årige datter – som jeg ikke kender særligt godt – udbrød spontant:”du er så dejlig at se på! Man bliver varm inden i, når du smiler…”

24 thoughts on “Om at være så sur, at det ikke er værd at blogge om

  1. Dine indlæg er fantastiske, og jeg runder dagligt. Men no worries, jeg nupper nogle af de gamle, mens husstanden, fester, uønskede dyr og hvad der ellers måtte være falder til ro.

    Og når dampen står ud af ørene, så tænker du bare på en fantastisk kommentar fra en 7-årig

  2. Ikke give op! Det bliver bedre – ved bare ikke helt hvornår….
    Men at du overhovedet har kræfter til at klage over manglende sex er helt klart et sundhedstegn og et tegn på at du er på rette vej 😉

    • Haha – så er jeg MEGET på rette vej, for der er nok det der irriterer
      Mig mest for tiden…

  3. Jeg er klar tilhænger af brokkeindlæg. Det hjælper at få det ud, OG der er altid nogen, der kan genkende situationen. F.eks. er punkt 5 lige præcis som hos os. Jeg tænker nogle gange, at børnene ser det som en invitation til at afbryde/skændes/græde/lave unoder, når de hører os starte en samtale. Og dejlig kompliment i øvrigt.

    • Oh dejligt at det ikke bare er mig, der har uopdragne børn… Mine skændes eller råber for tiden hver gang jeg taler i telefon, eller prøver aty tale med manden

  4. Lyder godt nok som en hård tid :/

    sikke en sød 7-årig. Jeg fik også verdens bedste kompliment af en flok drenge på 7-9 år den anden dag. Jeg kom gående og så spørger de “eeej er det ikke dig der er topmodel??” Nej siger jeg, men hvor er i søde! “Nå men du ligner altså hende topmodelen” Skal lige siges jeg er 160 høj og ikke slank som en ål, så jeg havde sgu lyst til at kysse dem, hver og en! 🙂

  5. Håber alt går den rigtige vej for dig. Husk det søde kompliment så meget du kan og go’ bedring med mindstebarnet. Puster.. puster og puster så vinden forhåbenlig snart vender…..
    Tanker herfra:)

    • Tak for pusteriet – tror det er på vej den anden vej allerede. Skal bare lige have weekenden her overstået…

  6. Ej… ih altså… skidt med de første mange punkter og fedt med hende den 7 -årige 😀

    …. og så vil jeg melde mig i koret af de som synes brok er okay – engang imellem og iøvrigt skynde mig at komplimentere dine skønne, herlige og livagtige indlæg som faktisk altid får mig til at trække på smilebåndet for enten er det så sandt som noget kan være eller også er det en fantastisk god/sjov måde at fremstille sine meninger på – må forbi… og helst hver dag.

    Sender et skub afsted for at hjælpe alt uvæsen væk fra dig 😀
    Sofie

  7. 1) fordi, du er en stjerne!
    2) fordi, du har de mother-fucking-sejeste børn i hele verden!
    3) fordi, din far alligevel aldrig forestiller sig at festen kan blive bedre!

    3 grunde til alligevel at holde humøret oppe 🙂

    Kh!

  8. Nu føler jeg mig kaldet til at komme med et lille pip. Jeg har haft en lang periode på ca. 4 måneder med angst og tristhed og morgenulykke, men din blog har altid muntret mig op og givet mig et smil på læben, fordi den emmer af kærlighed til dine skønne unger og mand og til familielivet. Nu hvor jeg er ved at være ude af kløerne på angsten, vil jeg bare sige tusind tak for alle dine gode indlæg, og alle de øjeblikke med glæde du har givet mig. Jeg håber, at du snart er ovenpå igen, og vid at du har gjort en forskel i min hverdag.

    Sender mange kærlige hilsner og håb om, at alt snart bliver godt.

    Trine

    • Åh hvor er du sød – og hvor
      Bliver jeg glad for, hvis jeg har kunnet skrive noget der hjalp bare lidt! God
      vind fortsat! Og tak for du læser med

  9. Jeg læser gerne med. Både de gode dage og de mindre gode dage. Dine indlæg er altid enten sjove, tankevækkende eller med til at bekræfte mig i, at livet med børn kan være overvældende – selv for en superheltemor som dig. Tak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *