Påskens mange vekao-kanin-konsumeringer, har resulteret i to kilo ekstra spæk på min – i forvejen polstrede – krop.
Det ene kilo sidder i ansigtet, det andet får bare min krop til at føles sært bølgende når jeg går.
Tog en beslutning mandag aften om at NU skulle jeg altså til at tage mig sammen, droppe hyggerødvin og trøstechokolade, og måske endda få motioneret lidt.
Stadig med sundheds-ånden i tankerne gik jeg på arbejde.
Spiste relativt sund frokost, og sagde kun ja til et enkelt lillebitte stykke chokolade, som en kollega med fødselsdag delte ud.
Som dagen gik, blev sukkertrangen værre…
Der var travlt, og jeg var træt.
Men jeg styrede mig, og fik hentet mine børn hjem, uden at falde for fristelsen til at snige mig ind i kiosk eller netto efter sukker.
Stolt af mig selv!
Hjemme på dørtrinet stod en stor kasse fra børnenes faster: et vekao-påskeæg til dem hver, en kage-kogebog til Hulk, og en svulmende pose slik og chokolademarcipanæg til mig og Ninjaman.
For at det ikke skal være løgn, stod der yderligere to flasker god rødvin, som gave fra en ven jeg havde gjort en tjeneste…
Prøvede at holde mig i skindet, men efter at have læst kogebog højt, og hørt ungerne gnaske slik, endte jeg med at gå amok, og proppe mine buttede kinder med æg.
Den dårlige samvittighed gav mig næsten lige så meget kvalme som selve chokoladeorgiet…
Så modtog jeg sms fra veninde, der går på et yoga-hold, som jeg havde overvejet også at starte på.
“skal du ikke snart starte til yoga? Gad godt have en ven der, med en alm størrelse på krop. De er jo kun muskler de kvinder! Vil have en blød ven. Dig?”
Fnes over den sms resten af dagen – kan i høj grad godt gå for at være blød, ikke intimiderende yoga-buddy.
Vidste ikke det var en kvalitet i sig selv at være blød, men det virkede motiverende.
Tror jeg skal prøve det.
På lørdag.
Er spændt på om der findes muskler under det bløde – og på om jeg mon kan kvæle mig selv i løs hud, under udførelsen af “ploven”?
Hæhæhæ, bløde venner er altid de bedste. Og her kan du se hvornår der er introtime http://www.astangastudio.dk/
Uh så pushy du er! Komplimenten var ellers nok – synes stadig det er ret sjovt.
(mit liv er lidt kedeligt for tiden…)
Og lover at tage den der introtime!
Uh den sukkertrang! Kan også kværne rigtig rigtig mange marcipanæg. Og har da slet slet ikke pillet ved nogle af børnenes påskeæg (dem i stor tyk mørk choko-skal med dessertchokolader indeni..HELT ærligt – den slags er da ikke noget for børn, vel?)….
Bestemt ikke – godt at du klarede dem for den!
Haha, det var da et kompliment der var til at forstå. Held og lykke med yoga – det er faktisk lidt fedt (:
Ja det synes jeg også. Og pisse sjovt.
Ja yoga er egentlig fedt – hvis man får taget sig sammen til det!
Neeej, hvor kan jeg godt li’ det udtryk. Jeg vil også være en blød ven. (Altså jeg ér blød, jeg tror bare aldrig nogen har set det som en bonus som sådan)
Og jeg har det nøjagtigt som dig! Har proppet mig med det dersens chokoladegejl og med påskeøl, imens løbetøjet pænt har passet sig selv. Det står skidt til.
Hepper på dig. Hvis du kan, kan jeg måske også?
Ja du kan!
Jeg starter sundhed i morgen – faldt også i påskeæg-fælde i dag…
Googlede lige ploven… Så skal du altså være meget uheldig 🙂
Og ellers godt kæmpet med afholdenheden, ligner til forveksling min – SUK!!
Arh – det skal du nu ikke sige: da jeg var på barsel gik jeg til mor-baby-yoga, og kvalte næsten mig selv i egne store
ammebryster i lige den stilling.
Har også prøvet yoga, men blev så s**** træt af at man hele tiden skulle gå i ‘downward dog’ – hele kroppen rutchede ned mod hovedet i alarmerende fart, hver gang. Al balance var håbløst.
Men jeg havde heller ikke en ven med. Der var kun Indiske damer som havde dyrket yoga hver dag siden de kunne kravle og chitchattede på hindi. Jeg tror at trikket er at tage en ven med. Det lyder som en rigtig god start!
PS spiste lige det sidste stykke chokolade, da det var skrevet.
Pingback: Om yoga « Superheltemor « Superheltemors bekendelser