I dag har pigerne besøg af deres kusine, pippi, der gerne vil hjælpe med at svare på spørgsmål fra en læser:“hvordan forkæler man sin kæreste, fx på hans fødselsdag?”
Ff:”man skal spørge dem om hvad deres yndlingsfarve er, så man kan vide hva man vil købe til ham. Til min far ville jeg købe et spil på fjernsynet. Eller nogle bukser. Eller noget han ønsker sig.”
Krea-Girl:”eller en hyggeaften, hvor man giver massage og spiser slik”
Pippi:”man kan jo holde en dejlig aften hvor man kigger i bøger og spiser chips og taler sammen”
Ff:”og kysser!”
Kagemesteren(Hulk):”men det med at kysse skal man kun gøre hvis man kender hinanden…”
Pippi:”min mor og far kendte ikke hinanden da de kyssede. De begyndte bare at lave tungeklasker! Engang havde jeg en kæreste der hed Pelle. Han var skaldet som et æg! Han prøvede at kyssede mig, men så råbte jeg på georg, som kom og gav ham en lussing! ”
Kagemesteren:”haha, så kan han lære det!”
Pippi:”nogle gange driller kærester. Så skal man ikke forkæle dem! Ham Georg drillede meget en der hed Amélie, han prøvede at sprænge hende i luften, og skubbede hende ned af en bakke og alt muligt!”
Ff:”en henne i min gamle børnehave prøver også altid at kysse mig. Det er så klammo!”
Kagemesteren:” jeg tror man forkæler, ved at gøre noget der gør dem glade. Sådan at de ved man kan lide dem. Jeg forkæler min lillesøster ved at hjælpe hende med at finde musik på mobilen. Så krammer hun mig. Jeg holder hende også i hånden, og løfter hende, når hun falder. Min mor forkæler mig når hun læser. Eller laver kager.”
Ff:”ja, men nogle gange bliver hun sur og råber at vi ikke må slå hinanden, mens hun laver mad. Det er ikke forkæle, det er bare rigtigt tarveligt, man må aldrig råbe af sine børn…”
Kagemesteren:”man må heller ikke råbe af kærester. Eller slå dem. Ihvertfald ikke på deres fødselsdag!”
Ff:”voksne slår altså aldrig… De kysser bare og sådan noget. ”
Kagemesteren:”når vi har fødselsdage, laver de andre brunch. Og så får man sange hele dagen. Og gaver. Og man giver gaver til sine søstre også. Og bestemmer hvad vi skal lave – men man må ikke vælge to gange restaurant, det er for dyrt… Hvis nogen ville forkæle mig, så skulle de give mig en tur i biografen!”
Om hvordan man forkæler sin kæreste
(Visited 78 times, 1 visits today)
Pippi har den bedste fantasi!
Ja hun er ret vild, og kan virkeligt køre derud af! Megasjovt barn!;)
Det ser ud som om Pippi, passer fint ind i flokken:-) Tænker lidt på hvordan man sprænger nogen i luften i den alder…??
Hendes mor mente nu nok at det bare var noget han havde truet med at gøre – men pippi holdt på sit.
Når du engang skal være mormor, bør du faktisk samle de bedste tips til dine piger. Måske, når afkommet er omkring 4-5 år? “Man må ikke råbe af sine børn. Det er tarveligt”….
Mange ting har de godt nok lige gennemskuet i deres mandagsråd. Det er sjovt at læse!