04/30/12

Om komplimenter, med indbyggede torne

Lige da Ninjaman og jeg havde lært hinanden at kende, skulle hans kusine konfirmeres, og jeg skulle møde hele hans familie for første gang, ved samme lejlighed.

Nu kommer jeg fra en hedensk familie, og havde aldrig været til en konfirmation før, så både familien og begivenheden var nyt for mig, og at det endda skulle foregå ovre i store skræmmende Jylland, var stærke sager, for en lille københavnersnude som mig.

“Sikke en pæn kjole” komplimenterede en yngre veninde af familien mig, og jeg følte mig en smule bedre tilpas – ind til hun fortsatte:”jeg var på et tidspunkt ved at købe en der lignede – men min mand nedlagde veto, for den var ALT for konet og pædagogagtig…”

Bum.
En kompliment med en indbygget lussing.
Jeg var unaturligt genert og stille resten af festen, og følte mig umådeligt kikset, i min pædagogagtige konekjole.

Det er 15 års tid siden, og siden da har jeg samlet på den slags komplimenter-med-indbyggede-lussinger, lader mig ikke gå på af dem mere, og synes faktisk det er lidt sjovt.

Frk fantastisk gav mig denne HER kompliment, som jeg faktisk tror var kærligt ment, og hendes storesøster sagde, som mut tre årig der ikke havde fået lov til selv at bestemme tøj:”tillykke mor – vi har BEGGE to grimt tøj på i dag…” – hvilket jeg tror var ment lige så grimt som det lyder.

En af mine favorit ikke-kompliments-komplimenter, er denne:
– “hvor er det bare heldigt at du faktisk har ret tynde skinneben – når nu du har arvet mormors tykke lår!”
(tak mor…)

Nå, må jeg høre: har nogle af jer oplevet raffinerede fornærmelseskomplimenter også – og må vi høre dem, og grine lidt af dem?

04/28/12

Om naturlighed

Det er ikke et helt ualmindeligt syn, at nogen vader rundt uden kluns på herhjemme, og vi er allesammen ret afslappede omkring vores kroppe.

Ninjaman er dog stoppet med at tage brusebad, mens børnene bader i baljen, siden dengang hvor en ca 1 årig Hulk pludselig rejste sig, og brugte hans diller som en lian, og forsøgte at svinge sig ud over baljekanten, med et fast greb i den – men ellers er nøgenhed ret almindeligt.

Det undrede mig derfor en del, da den 7 årige kom nøgen ud til mig på badeværelset i morges, hvor jeg badede den mindste, og med en lille stemme forsigtigt spurgte:”mor, er jeg ulækker, når jeg er nøgen?”
Jeg forsikrede hende om at hun var ganske normal, og hun sagde:”jamen,
Min storesøster sagde:”ad!” da jeg gik ind på værelset for at tage undertøj på…”
Jeg følte mig noget harm over, at den store 10 årige kunne finde på at få sin søster til at føle sig forkert, og sagde at jeg nok skulle tale med hende om lidt.
Kort efter kunne jeg høre den 10 årige råbe:”ad!ad! Hvor er du klam!” og jeg blev virkeligt irriteret på hende – hvordan kunne hun dog være det bekendt?
Jeg badede den mindste færdig, og gik ind og holdt et kort, surt foredrag for den 10 årige, om at vi jo allesammen skulle kunne være her, og at man ikke skulle få nogen til at føle sig forkerte, eller nedgøre deres krop. Bla bla bla.

“du forstår det altså ikke mor – hun kommer hele tiden hen til mig, når jeg sidder hernede på gulvet og læser, og så siger hun:”SE mit røvhul!!”, og viser mig det – og SÅ siger jeg altså ad”…”

Hm… Det er så en lidt anden historie.

Måske skal vi til at arbejde lidt med at nedjustere graden af naturlighed nu?

04/25/12

Om kærestesøndag

I søndags passede min søde søster, hele min samling af børn, i velsignede 4 timer.

Nå, men 4 timers fri-med-kæreste-søndag skulle ikke smides væk på fx en biftur – trængte til at der skete noget helt andet, og havde meldt os til et kursus i kajak-roning…

Det var faktisk også sjovt.
Trods grå himmel var det en pæn og spændende tur.
Havde bare undervurderet hvor slap jeg selv er…
Ninjaman sad bagerst, og splaskede vand i nakken på mig, med hurtige åretag, mens jeg hele tiden måtte tage pauser, fordi mine buttede mormor-arme skreg af smerte.
Det morede han sig meget over, på “HAHA(plaskeplaske)HAHa”-måden.
Dødirriterende…
Havde kæmpet for at finde et vandtæt kamera jeg kunne låne, så jeg kunne forevige kærestetid.
Tog det her foto:

20120425-191311.jpg
Og så løb kamera tør for batteri, så jeg fik ingen fotos af hvor hotte vi så ud i redningsveste og uldent tøj.

Da ungerne endelig sov, hungrede jeg efter voksenopmærksomhed og fysisk kontakt – men den energiske roer, Ninjaman, pev som en tøs hvis jeg så meget som strejfede hans overarmsmuskler eller balder, så det fysiske blev hurtigt droppet – og samtalen røg samme vej, da jeg – efter at have kværnet uafbrudt i ti minutter, til en intenst lyttende mand – opdagede at han sov…
Så måtte jeg nøjes med at snige mig lidt tættere på ham, snuse til hans duft – og nyde at det ikke nødvendigvis var
mig der skulle stå op med det barn der sikkert ville op kl 06…

04/23/12

Om ferier – et mandagstip

Den 5 årige kagemester, sad og drømte om snart at have ferie, i bilen i dag, og foreslog selv at jeg optog hende snakke om :”den perfekte feriedag”, så I kunne bruge det som mandagstip.
Så her er mandagstippet, om hvad der gør en ferie god – så har i noget at planlægge efter:
“hvis man vil have en god ferie, kan man gøre noget med at tage væk. Man kan rejse med flyvemaskine til Grønland eller et andet land. Jeg har aldrig prøvet at flyve, så jeg ved faktisk ikke om det er sjovt… Men jeg tror det!
Mine bedste ferier har altid været i Jylland.
Jeg har heller ikke været andre
steder, men det gør ikke noget, for jeg elsker bare Jylland.
Min bedstefar er faktisk fra et andet land – han er fra Jylland.
Der er gode jordbær i jylland.
Og marker og køer. Hvis man ikke har set Jylland, så skal man gøre det!
Ebeltoft er min yndlingsby i hele verden!
Og Valby… Og den der by der hedder noget med bro?

Hvis jeg skulle sige hvordan den allerbedste sommerdag skulle være, så skulle den være ved stranden. Sådan en sommerdag med solskin og himmel.
Der skulle ikke være alt for mange vandmænd, det er klamt.
Vi prøvede engang hvor vildt mange vandmænd lå på hele stranden, og hvor døde. De trak ikke vejret og de havde ikke nogle hjerter, for det har vandmænd ikke.
Kun blæver.
Vandmænd dør på sandet. Måske er de allergiske over for sand?
Eller også dør de bare af tørst.
Vi gravede dem ned i et hul.
Jeg kan godt lide at grave.
På en god feriedag, skal der være venner man kan grave med, og de voksne skal have venner at snakke med. Om aftenen skal vi have bananasplit til dessert, selv om det er nytårsagtigt.
Og så skal vi lege i haven.
Jeg kan godt lide vores eget hus også om sommeren. Så er vi længe oppe og leger med vores naboer i deres klatretræ og de voksne laver bål.
Æbler på bål smager af lort – men snobrød, uden ild i, er lækre.
Hvis man kommer til vores land om sommeren, så er Tivoli sjovt.
Jeg synes bare folk skriger for meget! Altså – men det kan de ikke lade være med, oppe i den der hurtige.
Min mor har engang brækket sig i dragen på Bakken…
Jeg synes faktisk ikke de skriger på Bakken, der er meget mere stille.
Jeg har kun været der en gang. Vi fik is og det var bare så hyggeligt.
Men vi bruger vores penge på mad, så vi kommer ikke så tit der og prøver noget.
Legepladser koster vist ikke så meget. Der er en god en med en papegøjerutchebane. Der kan man også få is. Jeg elsker den bare!
Jeg gad godt det var mere sommer, for man bliver glad af det.
Selv hvis det regner om sommeren er man glad – for så kan man lave puslespil med sine venner. Jeg har faktisk ikke nogle puslespil, men det er ok….”

04/22/12

Om maskiner

Frk fantastisk og hendes veninde, konstruerede denne her i går: en fejemaskine, lavet af en cykel, en halv kost og noget sjippetov.
Jeg roste dem grundigt for initiativet, og den virkede faktisk – lidt.
De blev enige om at den måske mere var en “sand-udglatnings-maskine”, end en egentlig fejemaskine – men den fik da glattet enormt meget sand ud, på alle stier i haven…

I morges gik frk fantastisk ud for at skrue lidt ekstra på maskinen.
Hun kom flere gange begejstret ind og fortalte mig at jeg HELT sikkert ville blive glad og overrasket, når jeg så hvad den om lidt kunne!

Da hun bad om lov til at låne nogle tændstikker, blev jeg altså nødt til at ødelægge overraskelsen, og insistere på at se maskinen: hun forsøgte at installere ukrudtsbrænderen foran på den, så den nu kunne både udglatte sand, og brænde ukrudt…

Fik hende overbevist om at sandudglatning var en helt fin funktion – og lagde ukrudtsbrænderen lidt højere op…
Men kreativ ide’…

20120422-211220.jpg

04/21/12

Om sikkerhed

Hvis man har en tendens til at falde på numsen, er det altså en smart taktik at placere sin cykelhjelm på den – som her demonstreret af superbaby, der ser tv i min cykelhjelm.
(hvilket også siger lidt om hvor stort mit hoved egentlig er, når min hjelm kan rumme blerøv…)

04/21/12

Om baderingsmærker

Jeg har plaget mig til at måtte skrive en af mine yndlings-pinlig-historier her – om min søsters ungdoms scoringsforsøg, der på alle måder topper mine pinlige datinghistorier – selv den om min og Ninjamans første date – og derudover slår den sådan set også alle mine egne pinlige svømmehals-historier.

Da min søster var 15 år, var hun lun på en 20 årig livredder i den lokale svømmehal – lad os kalde ham Dennis.
Som jeg husker det, var Dennis karseklippet, tyrenakket og havde ikke en IQ på mere end to cifre. Jeg fattede ikke helt fascinationen, men hun var særdeles forgabt i ham, og fik pludselig en voldsom trang til at tage i svømmehallen hele tiden.

Hun svømmede løs flere gange om ugen – men han så ikke rigtigt til hendes side, andet end høflige nik. Til sidst besluttede hun at der måtte hårdere skyts til, for at få hans opmærksomhed, og investerede lommepengene i ny, meget sexet, badedragt.

Han ænsede hende stadig ikke, når hun svømmede forbi, før hun fik den lyse ide’, at drapere sin krop elegant ovenpå en kæmpestor badering man kunne låne – jeg tror det var en slange fra et traktordæk eller noget i den stil.
Yndefuldt poserede hun på den flydende ring, der hele tiden drev tæt forbi ham, så han rigtigt kunne få lejlighed til at se hvor godt den der badedragt egentlig sad.

Han lagde faktisk også mærke til hende.
Især da hun fik vredet sig så meget, at hendes numse røg ned i hullet i baderingen.
Her sad den fast.
Arme, hoved og ben strittede op i luften, bagdel var kilet fast – på en måde hvor det ikke rigtigt var yndigt.

Hun masede diskret for at komme fri – og så lidt vildere.
Nix. Den SAD fast!

Da hun denne gang drev forbi ham igen, med arme og ben hjælpeløst strittende op, spurgte han endelig om hun havde brug for hjælp, og hun måtte ydmyget nikke.

Han sprang i vandet, dykkede ned og skubbede på hendes balder.
Det virkede ikke…

Så tilkaldte han en livredder mere, der prøvede at hive i ringen, mens Dennis selv holdt i hende.
Det var ingen succes…

De to livreddere forsøgte at bakse hende og baderingen op på kanten – det lykkedes heller ikke.

Til sidst hentede den anden livredder noget spidst, og med et gigantisk BANG og efterladende et højrødt mærke bag på hendes lår, sprang baderingen.
Og hele svømmehallen bemærkede det.

Jeg tvivler på at hun har sat sig op i en badering siden…

04/18/12

Om udeliv og seje dyr

Ninjaman er uvenner med nogle fugle, der hænger ud i vores rønnebærtræ, og skider orange bær ud over bilen.
Han ville have fældet træet som hævn, men børnene tog det i forsvar(ægte små hippier), og han endte med at fjerne hegnet om haven, og lægge nogle fliser, så vi kunne køre bilen der op – i sikkerhed for fjerklædte skidere.

Det var sidste år.
Der er stadig ikke kommer hegn op(ingen af os kan bygge noget, og der er ikke lige penge til at hyre hegnbygger), så den snart 2 årige udbryder-tumling kan bare stikke af.
Heldigvis er vi meget rodede, så har bygget barrikade af skrald og pinde, men tror ikke på det holder hende inde….

Desværre er hun et udemenneske.
Som lille sad hun altid og stirrede længselsfuldt ud af vinduet, når søstrene legede ude.
Nu henter hun flyverdragten og skoene, og forlanger luftetur.
Hver dag.
Også selv om det er koldt.

Jeg kan godt lide haven om sommeren. Den passer godt til bål, grill, gæster og kolde øl.
I stiv kuling og småregn er jeg helst fri – men hvis jeg kan vælge mellem timelange og ensformige samtaler med en der kun siger:”sko på? Sko på nu? Mig sko på?sko? Moar – sko? Hvor sko henne? Sko på? Moar – sko på?”, eller sidde og fryse med en kop te ude i haven, mens jeg ser på at hun tyrer alt sandkassesandet ud i hele haven, med lykkeligt smil i fjæset – så vælger jeg egentlig helst det sidste…

Siden vi for en uge siden, endelig fik taget os sammen til at samle den sandkasse jeg købte for 5 kroner i en rodekasse i netto sidste sommer, har skoplageriet nået nye højder, og jeg får tilbragt en del tid derude hver dag, med at bevogte lykkeligt udebarn.

Det gode er, at de store synes det er hyggeligt der er en voksen ude, så de går med, og mens jeg sidder og klaprer tænder, nyder jeg at smuglytte til deres lege.
I går legede de med naboens dreng, og jeg hørte en samtale mellem frøken fantastisk og nabodrengen, der gik sådan her:
Ff:”skulle vi ikke sige at jeg var dit kæledyr – at jeg var en mus?”
Nabodrengen:” Arh, jeg er sådan en kriger – det lyder ikke sejr nok…”
Ff:”jamen jeg er en dræbermus – jeg dræber nedefra! Så har jeg en lille sabel, og de ser ikke jeg kommer. Pludselig er de bare døde nedefra!”
Nd:”ok, hvad hedder du?”
Ff:”Pjuske?”
Nd:”ai, det er ikke sejt…”
Ff:”hmmm… Hvad med… DRÆBER-PJUSKE?”

Desværre hørte jeg ikke om dræber-pjuske blev godkendt, for de gik om i forhaven mens de talte.
Men jeg synes det er et fedt navn, der helt sikkert er på listen, til hvis jeg engang får en hund…

04/17/12

Om madlavning – et mandagstip

“Kagemesteren” på 5 år – der elsker at hjælpe til i køkkenet – vil gerne give nogle tips til hvordan man laver mad:
“Hvis man ikke har prøvet at lave mad før, altså måske hvis man er flyttet hjemmefra, så kan man starte med at lære noget der er nemt, fx kartoffelmad eller tomatsuppe.
Til kartoffelmad skal man bruge rugbrød, smør, kartofler, mayonnaise og ristede løg.
Til tomatsuppe tager man 5 dåser tomater, fløde, løg, hvidløg, peberfrugt, to af de der grønne firkanter med smag, og så enten smuldret brød eller kartoffel til at gøre det tykkere. Så blender man det, når det er blevet blødt.
Jeg elsker at lave al slags mad, men mest kager, fordi der skal flest ting i, og det er sjovt at pynte.
Det eneste der ikke er sjovt, er at skrælle æbler… Engang skrællede jeg noget finger af, og jeg blev så ked af det, fordi jeg jo lige hyggede mig, og så virkede det så strengt pludselig at bløde så meget…
Hvis man skal skrælle æbler, skal man bruge sådan en skræller som der er på min mors arbejde, for den skræller udad. Sådan en ønsker jeg mig.
Jeg gad godt have en restaurant. Der skal være kagebord til 30 kroner, for alt det man kan spise. Ligesom på min og mors hemmelige restaurant, hvor vi kommer uden de andre. Her er min yndlingskage cheesecake.
Der skal også være mad: byg-selv burgere. Så får man bolle og bøf, og putter selv salat i. Så lærer gæsterne faktisk også at lave mad helt selv.
Jeg prøvede det engang på en restaurant på Bakken – jeg vidste slet ikke jeg kunne lave burgere, men den blev bare så saftig!

Skarpe knive er faktisk nemmere at styre end børneknive, for de skærer bedre.
Jeg bruger alle de store knive derhjemme, men man må aldrig løbe med en kniv i stuen!

Min livret er boller i karry. Det er nemt at lave: man skal bare bruge boller og så karry, og så blande det sammen.
Jeg ved bare ikke om man selv skal lave karryen… Det må man lige læse i en opskriftbog.
Jeg elsker madbøger og film med madlavning.
Engang lavede jeg bagte æbler på bål, fordi Mette blomsterberg viste hvordan jeg skulle gøre på en film.
De duftede godt og jeg glædede mig – men så fandt jeg ud af at jeg slet ikke kan lide varm frugt, og så græd jeg, fordi der ikke var noget andet dessert… Men det var sjovt at lave alligevel.
Børn der gerne vil hjælpe med mad, skal bare have lov. Så bliver de gode til det – ligesom mig, jeg er megagod!”

04/16/12

Om gamle mandagstips

Nåede ikke en skid i morges – det planlagte mandagstips-interview gik lidt i vasken, da ældstebarnet pludselig huskede at hun skulle møde et kvarter før tid, pga tur…

Jeg håber jeg når det senere, ellers må I genlæse noget gammelt – kan anbefale det om hvordan man får en kæreste eller det om bryllupper. Så bliver det da en romantisk mandag, ikke?