Om grise- dillere

Mellempigerne sad sammen og bladrede i en stak billedbøger fra biblioteket, mens jeg lavede mad i går.
“Mor, kom og læs den her!” hvinede kagemesteren (tidligere kendt som Hulk), og så brød de fnisende sammen.
Jeg havde ikke tid der, så de læste videre selv, helt opløste af grin over en af bøgerne.
Da vi havde spist, kom de forventningsfulde hen til mig med bogen, og jeg læste den højt – en egentlig ret underholdende bog, om en gris der blev ond.
Men jeg forstod ikke helt hvorfor de stadig var så overstadige og fnisende.
Så kom vi til det her billede:

Det fik dem til at hulkegrine, og frk fantastisk måtte holde en akut tissepause.
Jeg læste teksten, og de så spændte på mig , som om de forventede mere.
“står der ikke mere?” spurgte frk fantastisk, men det gjorde der ikke. “jamen… Hvorfor står der ikke noget om hvorfor grisens diller er sort?”
Og så kunne jeg pludselig godt se det.
Og måtte fnise lidt med.
Men der stod altså ikke noget om det…