Frk fantastisk havde en ny legekammerat med hjemme forleden, og nysgerrig som jeg jo er, udfrittede jeg ham lidt om hans familie.
Barn:”min far er lærer – dansklærer”
Nysgerrig mor:” nå da. Er han på en skole eller et gymnasium, eller hvad?”
Barn:”nej det er hvor han lærer dansk til dem der ikke kan: spanskere og kinsere og tyskere. Men IKKE til jyskere. Jyskere kan nemlig godt tale dansk – selv om det lyder underligt..,”
Havde svært ved at holde masken – især da Ninjaman spruttede kaffe ud af næsen af grin.
Han er ellers også oprindeligt jysker – men forstår åbenbart sproget alligevel.
(Visited 35 times, 1 visits today)
Uh ha det har været svært at holde masken der, her griner jeg højt.
Men det er jo rigtig de der jyskere de taler sjovt, og har lidt svært med den der grammatik ;-D
Åh de er sgu skønne de der unger
Ej hvor skægt:) Når man som os lever i en to-sproget familie kan det godt blive lidt blandet eller skal jeg sige vores helt eget sprog sommetider:)
Da faren lærte dansk var grammatikken det han fandt mest svært. Min svigerfar sendte mig dette om den engelske grammatik:) Det er ret sjovt! Læs:
http://oddparent.blogspot.com/
Så skulle der gerne ligge et par opskrifter i din mailbox 😉
Du er for sød! Tak!
Barnet har jo helt ret. Indrømmede denne jysker her… 🙂
De stakkels jyder må lægge navn til meget….
Da jeg gik i skole i de små klasser, lærte vi om jødeforfølgelsen. Jeg kunne ikke forstå hvad de stakkels mennesker i Jylland havde gjort forkert – og da slet ikke hvad min onkel og tante der boede i Randers var skyld i……
Den tænkte jeg også, Kirsten: jeg var ret stolt af at selveste Jesus var jyde – altså en dansker! – og fandt det utroligt strengt at de skulle helt til de varme lande på et æsel, for at en eller anden konge kunne tælle dem!
Hahaha, den var go’… Jydeforfølgelsen! 🙂
Ha! Jeg har hørt det er enormt svært at være andengenerationsjysker i København…
Ja..-da min lillebror var lille, mente han bestemt at han var halv sjællænder og halv jøde 🙂
😉
Åh hvor sødt – det er så befriende lige ud af landevejen.
Men de ER da også langvejs fra de Jyskere. Har fået fortalt, at første gang jeg var i Jyskerland, sad jeg frejdig på bagsædet af mine forældres bil, da den kørte fra færgen. NU skulle vi rigtigt på tur. Jeg udbrød: “Ej – har de også HUSE her”? (Havde nok forestillet mig noget Afrika-agtigt).
(og så er jeg engang af en voksen, jura-studerende i USA helt seriøst blevet kaldt en “Denmarkian”, så legekammeraten har måske en lysende fremtid som jurist foran sig…(kan man jo så snildt konkludere))
Har de huse i Jylland?;)
Ja, det er noget nyt…
Fra fulde børn skal man høre sandheden eller hvordan er det nu?
Fulde børn er kendte for ekstreme mængder ærlighed