I dag er det de tre store superpiger: krea-Girl, frk fantastisk og Hulk, der svarer på et mandagstip-emne fra en læser: “hvordan bliver man rig?”
krea-Girl:”altså… Hvis du nu lige skal til at få et job, så vælg et man tjener penge på, hvis du vil være rig”
Ff:” ja sanger eller skuespiller, ligesom Justin bieber”
krea-Girl:” jo, men ikke alle sangere tjener mange penge, de arbejder ved siden af, mens de venter på at blive berømte.”
Hulk:”jeg er kun 5 år, jeg er ligeglad og forstår ingenting. Jeg har ikke engang et arbejde selv!”
krea-Girl:” nogle jobs tjener man godt på – forhandlingsmand, læge eller sådan noget. Jeg er ikke så klog om penge og al sådan noget halløjsa. Jeg ved ikke hvad der er meget af penge.”
Ff:”hvis man vinder xfactor bliver man milliardær.”
Hulk: ” man kan også vinde i lotto! Det har vi prøvet! Vi vandt nok penge til at få en stor is hver!”
krea-Girl:”jeg vil ikke vælge arbejde efter hvad man bliver rig af, jeg vil ikke lave noget der er pissekedeligt og tænke:”åh nej nu skal jeg på arbejde…”, jeg vil hellere glæde mig til det, og så tjene kun lidt. Måske vil jeg gerne arbejde på en skole eller med at tegne ting.”
Hulk:”jeg behøver heller ikke være rig, for heldigvis tjener jeg penge. Jeg får 5 kroner når jeg laver arbejde: vasker støv af og tørrer vindueskarme. Og vasker håndvask.”
Ff:”jeg tror man kan sælge sine gamle ting og blive rig. Hvis man har nogle kjoler man ikke kan lide, eller nogle smykker, så kan man sælge dem og blive rig.
krea-Girl:”jeg kender nogle der er rige. De har et kæmpehus med mange rum i. Og en rustning og et klaver og et skab med glas-halløjsa. Den ene af dem arbejder med at skyde dyr – eller også er det bare i fritiden?”
Hulk:”de har også deres egen skov. Jeg har aldrig været i den.”
Ff:”hvis man hurtigt blev berømt, fik man hurtigt penge. Jeg vil gerne være skuespiller, fordi jeg kan lide at de klapper. Jeg har spillet på marimba til en fest på skolen, og det var sjovt at være på en scene med mine venner.”
krea-Girl:”penge er ikke det vigtigste i verden. Det er mere sådan nogle hippieting, som familie og venner og passe på hinanden, der er vigtige.”
Ff:”ja og kærlighed,”
De har da deres prioriteringer i orden – og man kan høre hvem der er den ældste 🙂
dejligt at man sådan kan høre sine egne værdier gentaget tænker jeg, så er det ikke helt forgæves, at man er blevet mor.
Elsker også når jeg kan høre mine unger sige fx at det vigtigeste ved julen er at være sammen (og så er gaverne selvfølgelig det næstvigtigeste) selvom man får tanken om de mon siger det for min skyld hehe.
Sådan siger mine også, om julen. Tror det er en kombi af noget de
Mener og noget de tror man godt vil høre(;
Jeg har det ligesom Hulk. Bortset fra at jeg er 26, er jeg fuldstændig enig.
Haha!
Hvor er de unger fantastiske 🙂
Tak for svaret…
Selv tak!
Jeg anede ikke at familie, venner og at passe på hinanden blev opfundet af hippierne! Så lærte jeg også noget i dag. Tak for hjælpen, Superhelte-unger!
Nej den var også ny for mig;)
Ah… så lærte jeg lidt i dag. Skønne kloge børn du har:) Min svigermor kalder mig en hippie… Mon det er et kompliment:)
http://hvisvindenvender.blogspot.com/
Det tror jeg?
Orv, jeg vil gerne være sådan en der skyder dyr og har en rustning!
Også mig…
Åh, altså, de tøser lyder bare for søde! Det ser da også ud til, at du har opdraget dem ganske fint – deres prioriteter er i hvert fald i orden – sådan 🙂
Ja var også selv lidt imponeret!
Hold kæft hvor må du være (hippie-)stolt af dine kloge unger!!!
Jamen det er jeg da;)
Jeg skal nok blive rig. Og få et hus med mange rum i. Godt dine piger kan vejlede!