I morgen fylder frk fantastisk 7, og da hendes storesøsters 10 års fødselsdag druknede i opkast, slog de sig sammen og holdt en fælles fest i dag.
Alle piger fra deres to klasser + lidt blandede veninder og kusiner – det endte med 20 børn der kunne komme, og vi lånte fritidshjemmet til at holde festen på, for hjemme i vores lillebitte hus, er der ikke plads til den slags.
Fandeme fedt at låne sådan et sted, med storskærm man kunne spille wii-dansespil på, plads til fastelavnstønde og stopdans, puderum, industri-opvaskemaskine, og glas og tallerkener der matchede – meget finere forhold end derhjemme!
Festen gik fantastisk, totalt glade børn, og totalt overskudsagtige forældre, der bød de andre forældre på kaffe og kage da de hentede – shit, hvor var vi bare overskudstjeckede, for en sjælden gangs skyld!
(Indrømmet: min søster var der og hjalp. Det var nok mest hende der havde overblik – men hendes overblik strålede lidt på os!)
Da alle børnene var hentede, kom resten af familien, og så skulle vi spise sammen, mens vi ryddede op – lyder mærkeligt, men vi har tre familiefødselsdage i februar, så det var den eneste måde det kunne lade sig gøre at ses.
Ninjaman hentede takeaway, mine unger og deres kusiner hang ud i puderum, og vi andre sad og ærgrede os lidt over at der var lidt stort og stille, og egentlig ikke så stemnigsfuldt, nu hvor det var mørkt og vi ikke var så mange.
Så blev der pludselig mørkt – HELT mørkt!!
“IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHHHHHHHH!” lød det fra puderummet – samme decibel skrigen som den smågrise laver. Seks pigebørn i bælgmørkt puderum kan virkeligt skrige højt af skræk!
Gadelys og lys i de andre huse var også væk, så der var bare kulsort…
Jeg forsøgte febrilsk at finde min mobil til at lyse med, skvattede over min svoger, væltede ind i en knagerække og tågede ned af den lange gang, efter lyden af desperate børn.
“IIIIIIHHHHHHHHH!!!” blev de ved med at hvine, mens min søster, min mor og jeg prøvede at indfange dem og trøste.
Efter at have samlet flokken af børn i en sofa(hvor yngste kusine benyttede mørket som skjul til lige at forsøge at kværke superbaby), lykkedes det os at lokalisere små stearinlys, i farvede glas – og da Ninjaman kom med maden, sad vi andægtigt om de små lys, og kunne konstatere at nu var her sgu da blevet stemningsfuldt og rart!
Spiste i hyggeligt halvmørke, mens oplevelserne fra en hektisk dag bundfældede sig – og lyset kom igen i tide til oprydning.

Related posts:

Om at flashe bryster til fremmede damer Om mærkelig julepynt Om superheltemor – indlæg nr 100 Om prioriteringer