02/16/12

Om at få medlidenhed

Ninjaman forsøgte at få lidt medlidenhed fra pigerne, med en sørgelig historie fra sin barndom i det mørkeste jylland, ved at fortælle om en fastelavnsfest, hvor hans far havde lavet en tønde selv.
Ninjaman: “Ja, så slog jeg faktisk bunden ud og blev kattedronning – men jeg nåede aldrig at få min præmie, for der tønden var samlet med søm, og da jeg løb frem for at samle slik op, så fik jeg et stort søm lige op i min fod….” (indsæt lang pause, med plads til at blive ynket her).
Barn tre:”ja… Men det var mere synd for ham der Jesus!”
Ninjaman:”Jesus?”
Barn tre:”ja han trådte søm op i BEGGE sine fødder og i sine hænder også.”
Barn to:”gjorde han? Det er eddermaneme synd for Jesus…”
Barn tre:”Nå, men fik du noget slik fra tønden far?”
Ninjaman:”ja… Altså EFTER jeg havde været på skadestuen…” (indsæt pause til ynk igen)
Barn to:” Fik Jesus egentlig nogen påskeæg bagefter det med hans søm?”

 

Åh ja – tænk at blive slået på den måde – stakkels mand. Altså Ninjaman – men også lidt ham der Jesus, der blev snydt for påskeæg…

02/16/12

Om ros

Altså – tak til alle jer der svarede på mit indlæg i går!
Havde egentlig ikke troet det ville give så meget respons, havde blot tænkt at jeg blev nødt til at forklare mig på forhånd, så ingen vil undre sig over at der måske i perioder kan gå nogle dage mellem indlæg – for så vil jeg ikke behøve have dårlig samvittighed over det.
Jeg garanterer jer for at jeg ikke fiskede efter komplimenter på den der:”aiiii helt ærligt, er den her tegning ikke bare grim?”-måde som 6 årige piger indimellem bruger for at få de andre til at garantere at den er flot og de er dygtige, men det er fandeme rart at I skrev så pænt, og jeg et helt rørt og overvældet over støtte og pæne ord.

Og jeg stopper altså ikke med at blogge nu. Og der kommer heller ikke til at gå ugevis mellem indlæg – bare nogle der springes over ind imellem, hvis mit hoved skal kæmpe for meget med at se “the bright side of life” den dag.
Så nu ved i hvorfor. Eller ihvertfald næsten hvorfor…