Om blogging og backstage

Advarsel – følgende indlæg er både navlepillende, meta-agtigt og ikke morsomt,

Har nogle ting jeg har brug for at få ud, hvis jeg skal blive ved med at blogge – og så må I selv om I læser med, eller lader være.

En klog mand satte for nyligt ord på noget jeg har tænkt længe over, i dette indlæg: HER.

Det satte en del tanker i gang om min blog, og dens frontstage/backstage, og de begrænsninger det medfører at have dem.

Da jeg begyndte at blogge, var hovedreglen, at jeg ikke ville blogge om noget der “udstillede” mennesker jeg holdt af, eller fik hevet mig ind i fx politiske debatter af folk jeg ikke kendte, så jeg opstillede følgende “regler” for bloggen:
indlæggene skal være lidt sjove – både at læse og skrive, de skal primært tage udgangspunkt i mig selv, og min egen hverdag, og hvis der skal peges fingre af nogen skal det være af mig selv, der skal ikke stå noget om nogen, som de kan blive kede af at læse, (altså – det er muligt at jeg ville kunne støde en ekskæreste eller et par gamle klassekammerater med noget jeg har skrevet, men fx mine venners problemer skriver jeg ikke om, intet fra mit job, og det der står om børn og mand, får de lov til at godkende.), og så skal der blogges hver dag – og er indlægget et kedeligt konkurrence-indlæg, skal der blogges to gange den dag.

Jeg synes at mine begrænsninger strammer mig over skuldrene for tiden…

Børnene er stadig sjove, vores liv er generelt godt, men der foregår sørgelige og hårde ting i mit backstage for tiden, med sygdomme og ulykker.

Og jeg kan ikke blogge om det, fordi det ikke er mine historier. Jeg involverer mig,og bekymrer mig helt hudløs – men blogger jeg om det, overskrider jeg andre menneskers intimsfære.

De sidste mange måneder har det derfor gået op og ned med min lyst til at blogge – nogle gange føler jeg stor lyst til det, og føler at bloggen giver mig energi og får mig til at se det sjove i det sure – andre gange føler jeg at det det er kunstigt og forlorent, at jeg sidder her og hiver alle mine sjove tanker frem fra dybet, når jeg i virkeligheden har brugt hele gårsdagen på at trøste mennesker i krise, og hele natten på at ligge vågen i min seng og bekymre mig om alt det grimme der er i verden, og åbenbart kan ramme selv folk man holder af.

Ind imellem har jeg tænkt at jeg ville stoppe med at blogge, for det er jo ikke meningen at man skal have dårlig samvittighed over ikke at udføre noget der gøres frivilligt – og jeg bruger for meget tid på at sammenligne mig med gode bloggere, og føle mig utilstrækkelig – men så er lysten alligevel hver gang kommet igen, og indlæggene er kommet nemt.

Jeg ville ønske at jeg ikke havde begrænset mig sådan med min blog – at jeg var lidt mere anonymiseret, som fx dygtige Dines eller tænksomme AmarOrama, så jeg kunne dykke længere ned i at skrive om de ting der er rigtigt svære, men uden at dem det involverer, genkender sig selv.

Jeg synes min blog kan være lidt flad i forhold til, fordi jeg netop begrænser mig til, at det helst skal være sjovt. Jeg er jo som sagt en pleaser, der fortsætter mandagstips og føljeton pga forespørgsler, og ikke vil lave om på at denne blog skal være lidt sjov, samtidigt med at den skal være sandfærdig.
Nå, nu mistede jeg lige evnen til at runde indlæg elegant af…

Tror at det jeg ville have rundet af med er følgende: jeg gider ikke længere blogge, de dage hvor jeg ikke har overskud. Meget af tiden HAR jeg overskud, og der sker også sjove ting omkring mig som jeg kan blogge om, så bloggen kan blive ved med at følge mine egne begrænsningssættende regler – men det bliver muligvis ikke hver dag der kommer noget, og jeg gider ikke længere være sur på mig selv over det, når jeg ikke får skrevet.

Det skal jo for pokker ikke være en pligt, når nu jeg generelt holder meget af det… Jeg håber I læste med så langt, og har forståelse på backstageproblemernes indflydelse på mængden af frontstageblogging.

Eller noget.

84 thoughts on “Om blogging og backstage

  1. Tænk engang, det er jo klogt og sandt det du skriver. Mon ikke dine venner er glade for at have en ven som dig, der ikke udstiller dem – anonymiseret eller ej.

    God skrivelyst på de gode dage, jeg bliver hængende og læser med.

  2. Det forstår jeg simpelthen så godt. I store træk har jeg været samme tur igennem flere gange og i sensommeren i år holdte jeg et par måneders pause, fordi det simpelthen blev for lektie-agtigt eller uvedkommende for mig, når jeg bloggede (gjorde mig en masse tanker om blogging som sådan og havde i det store hele ikke hverken energi eller lyst til at skrive). Det gav mig ikke den energi, det indledningsvist havde gjort, og som var tanken med bloggen, men drænede mig bare, så jeg tænkte over mine krav til mig selv igen. Løsningen blev netop, at jeg aldrig igen gider at tvangsblogge. Heller ikke selv om det koster mig læsere. Og nu fungerer det faktisk en del bedre for mig, fordi jeg kan lægge den dårlige samvittighed til side og huske mig selv på, at det med at blogge udelukkende er givende for mig og læserne, hvis jeg har overskuddet til at dele. Jeg håber, at du får ro på backstage-livet og kan slippe de skrappe krav til dig selv uden at slå dig selv oven i hovedet. Kh. Louise

  3. Kære du, det vigtigste er at passe på sig selv og sine værdier.
    Derfor skriv kun når noget virkelig trænger sig på for at komme ud.
    Slæk på dine krav til dig selv, og kors hvor er det svært at gøre 😉

    knus

  4. Selvfølgelig. Den fine ved forskellige blogs er jo netop deres forskellighed, inkl. forskellige berøringsflader. Derfor er der ikke noget fladt ved din blog – den kan noget andet end Dines kan og visa versa. Jeg glæder mig til at fortsat følge med i det fine og sjove, der også sker i dit liv.

  5. Fint, vil glæde mig til de indlæg der kommer:) Du mister ikke læsere af den grund og ja, dine venner kan være glade for en god ven som dig:) Håber du får styr på hele:)

  6. Kære Superheltemor.
    Helt forståeligt! Du skal kun skrive når du har LYST til at trække i superheltekostumet. Jeg vil i hvert fald sætte lige så meget pris på dine indlæg selv om de kommer sjældnere. Det vigtigste er at du passer på dig selv.
    Mentalt knus fra Charlotte

  7. Melder mig i koret af de andre trofaste læsere- jeg læser gerne alt hvad der kommer fra din hånd, både de lidt mere reflekterende indlæg som dette, de sentimentale og tilbageskuende og de lårklaskende sjove.

    Og med hensyn til ‘fladheden’ så var det blandt andet din dejligt livsbekræftende og opmuntrende blog, der fik mig igennem en svær graviditet, hvor jeg fra uge 20 og frem var på vej i al for tidlig fødsel og derfor var strengt sengeliggende med meget lidt at gøre andet end at være bange, men dine ord og tanker var små lyspunkter i de mange lange uger. Så skriv når du lyster jeg læser ihvertfald meget gerne med.

    Kh/Line

    • Årh for pokker altså – det var nok det jeg trængte til at høre! Tak! Synes virkeligt ikke jeg kan noget som helst for tiden, så det er godt at blive mindet om at nogen virkeligt gider det!

  8. Jeg synes generelt at det er vigtigt at gøre de ting man får energi af, og droppe de ting der dræner én for energi – særligt når det sidste kun er noget man gør fordi man selv har pålagt sig det og ikke skader andre… og så er det at læse din blog en af de ting der giver mig energi (og det er skønt i en tid hvor mit bagland er meget kaotisk og mennesker der står mig nær har det dårligt), så derfor vil jeg følge med, selvom du ikke blogger på daglig basis.
    Knus

  9. Det giver mening – jeg bliver hængende uanset om du blogger flere gange om dagen eller kun et par gange om ugen 🙂

    (Sender lige et par cyper-kram til dig og din dejlige familie)

  10. Du skal blogge når du har tid, lyst og overskud. Jeg bliver hængende.

    Og så skal du måske overveje at starte endnu en blog, hvor du er anonym?

    Held og lykke med alt det ikke-rare i backstage.

  11. Åh men altså. Hvorfor tænker vi egentlig så meget over, om vores blogge er ligeså gode og sjove som andres? Jeg har ofte læst din og tænkt, at gid jeg havde en sjov blog, i stedet for en momentvis sjov, momentvis alvorlig blog. Jeg er imponeret over din evne til at sætte grænser op.

    Jeg er ikke god til det. Skriver om alt det der gør ondt i mit liv – og alt det der gør godt! Jeg er så impulsstyret, at det er den eneste måde, jeg kan skrive på. Det virker for mig. Jeg skriver ikke for at please, men for at få luft for noget. Lette trykket fra ventilen lidt…. Men man snyder sig selv, hvis man tror, an ikke går op i læserne også. Ligesom du også gør. Og det er sødt af dig. Men baglandet kommer i første række. Er enig med ovenstående kommentarer!

    Du skal kun skrive, når du har lyst. Der er intet pres herfra. Læser lystigt med og beundrer det, du kan!

    • Taktaktak. Kloge ord. Jamen altså – jeg tænker lidt, at når folk nu ulejliger sig med at kigge med, så skylder jeg at skrive ofte – ellers er det synd de gik forgæves. Egentlig fjollet….oprindeligt fik jeg nok ud af bare at skrive noget godt, meget tilfredsstillende at folk gav respons. Sådan har jeg det stadig også – men det kan overskygges af at jeg føler jeg skylder folk indlæg – gode indlæg

      • Nej du skylder ikke at skrive. Vi tager da bare en runde til med mega Nice brystbeholder og kloge mandags råd om oprydning – de kan nemlig sagtens tåle en genlæsning:-) Drop egne forventninger, du spreder så meget sjov og glæde – tak for det

  12. Jeg har aldrig oplevet Superheltemor som forloren, men kan godt forstå, hvis hun prioriterer backstage i en periode. Blogtrangen vender garanteret tilbage.

  13. Kære superheltemor/ helt almindelige menneske

    Jeg strømmer helt over med varme tanker til dig lige nu. Nogen gange er det nødvendigt og helt lovligt at sige: fuck lige alle ‘de andre’. I øjeblikket handler det om mig og dem der er mig nærmest. Lige nu giver jeg der, hvor det giver mening for mig, og det MÅ jeg godt. Man kan blive syg af det modsatte. Det vil dine læsere forstå – og hvis nogen ikke gør, så ER det kun deres problem. Dine indlæg beriger bare vores dage, men du skylder dem aldrig. Du blogger for din skyld, når det giver dig energi, vi andre er bare taknemmelige tilskuere.

    De allerstørste knus
    C

  14. Jeg synes overhovedet ikke du er forloren eller ‘mindre værd’ end andre af de etablerede bloggere!
    Jeg vil fortsat læse med! 🙂

  15. Selvfølgelig skal du først og fremmest passe på dit bagland og dine kære!!!
    Jeg læser på en del andre blogs, hvor der ofte går en uge mellem indlæg (skriblerier, blogsbjerg, stilhedførstorm) men er stadig lige vild med at læse med – og det samme vil være gældende for din!

  16. Godt skrevet! Jeg er fuldstændig enig – jeg er nået frem til, at det at blogge skal være sjovt, ellers går man kold i det. Det betyder også, at travle dage, hvor jeg bare spiser mad, jeg har puttet i fryseren en måned før, der blogger jeg ikke (fordi der ikke sker noget nyt, og fordi det er en madblog). Men jeg genkender den dårlige samvittighed – og ud med den, Superheltemor. Jeg er tosset med din blog, den er simpelthen så skæg og hyggelig og hjertevarm. Bliv ved, men hold pauser, når du trænger. 🙂

  17. Puha var helt nervøs for at du var ved at fortælle at du ville stoppe med at blogge!! Elsker at læse om din skønne familie:) Så tag nogle pauser når du trænger og vi glæder os over de dage hvor du blogger:)

  18. Uden dybde? Selvom dine indlæg kommer af humor betragter jeg dem på ingen måde uden dybde. Humor kan ofte være vejen til nogle faktiske hverdagsdilemmaer, og dem elsker jeg, når du præsenterer for mig, så jeg selv kan sidde tilbage og tænke, hvordan jeg selv vil håndtere sådan situationer.

    Jeg vil se frem til at følge dine indlæg ligeså meget, hvis de “kun” udkommer et par gange om ugen eller måneden. Så jeg håber, at du har lyst til at forsætte – og ikke vil droppe det helt.

  19. Jeg synes, at du skal købe nogle fastelavnsboller i morgen og spise den helt uden dårlig samvittighed (så kan du begynde at øve dig, hehe) 🙂
    Syntes stadig din blog er blandt mine yndlings (sammen med bla. fuckyouverymuch.dk og kimjongillookingatthings.tumblr.com/ og nogle af dem oppe på blogrullen ) og det vil den fortsat være selvom der ikke kommer noget hver dag.
    Så god fastelavnsweekend til dig og din familie (det er jo lille fredag i morgen).

  20. Du kan med god samvittighed blogge, når du har tid og lyst, for jeg følger med alligevel. Jeg læser mange forskellige blogs, og de fleste springer en dag eller flere over…..hvis man skriver dagbog, står der jo heller ikke lige meget hver dag…hvis der ikke kun står datoen. Pas på dig selv og familien

  21. Jeg synes du er fantastisk, Superheltemor. Og jeg læser med om du skriver hver dag eller en gang om ugen eller hvordan du nu vælger at gøre det. Det er bare dejligt du findes! Håber, alt “backstage” ordner sig til det bedste.

  22. Jeg forstår så godt. Jeg har ikke nogen blog, men har ikke kunnet skrive en eneste facebookupdate siden min far døde for lidt over et år siden. Et vittigt og ellers humorfyldt online-jeg kan også have lidt ondt i sjælen og brug for fred.

    Jeg håber det bedste for dem, du bekymrer dig om. Har ikke kommenteret før, men læser glad med på din blog som er dejlig og ærlig. Og ikke middelmådig:-)

    • Jamen det er også lidt sådan det føles her… Er ikke stoppet helt, og har heldigvis masser af ting at glædes over, så der stadig er positive ting at skrive – men i perioder har det føltes forlorent at skrive om mine glade børn, når jeg lige har brugt en time på at trøste andre mennesker

  23. Elsker at læse din blog og vil følge dig om der kommer et indlæg om dagen eller et om ugen.
    Skriv når det gør dig godt der gør du også godt for os der følger dig og din fanatiske familie.

    Selv superhelte har brug for opladning. Tag den tid du har brug for. Er her stadigt når du har lysten til at fortælle.

    Kram.

  24. Hvis bare du lover, vi får et lille superheltefix en gang imellem, så er jeg glad! Er jo blevet helt afhængig af din fantastiske blog, som er min alleryndlings af slagsen! Det er godt, du passer på dig selv – dét er nemlig meget vigtigere end at blogge! Jeg er ret imponeret af, at du har overskud til at blogge (bare sådan generelt – for det har jeg ikke selv) og at du også har overskud til det i krisetider.

    Tak for sjove og hyggelige stunder med superfamilien!

  25. Om du så kun bloggede en gang om ugen ville jeg, og sikkert også mange andre, med glæde læse med alligevel! 🙂 Din blog er, i min verden i hvert fald, bare lige lidt bedre end nogen andre! 🙂

    Du ska blogge fordi du lyster, ikke fordi du føler at folk dikterer dig at du skal! 🙂

    En cyberkrammer til dig..

  26. Hej du,

    Det er fuldt forståeligt at det ikke skal være en pligt. Det skal netop både være sjovt at skrive og læse.

    Jeg har stor respekt for dit regelsæt med ikke at udstille dine venner og familie.

    Til slut vil jeg lige fortælle dig at din blog på ingen måde er flad og jeg synes du er i gruppen af rigtig gode bloggere! Jeg har kun 2 blogs som jeg følger og det der din og Marens.
    Af og til læser jeg andre, men der er indtil videre ikke andre der har kunne holde min opmærksomhed som i to kan.

    Håber at kriserne backstage løser sig til det bedste.

    Pas godt på dig og dine.

  27. Nu skal du altså høre!
    Jeg starter lige med mig selv, men jeg skal nok komme til pointen: Jeg forstår rigtig godt hvad du mener og min blog har kun eksisteret i 6 uger. MEN! Jeg forsøgte først at skrive en blog anonymt. Det gik overhovedet ikke. Jeg kunne slet ikke hitte ud af, hvordan jeg skulle anonymisere tingene. I mit tilfælde var det største problem at jeg jo for helvede er den eneste PhD studenrende i Australien der er kriminolog og laver noget om Grønland. Der skal ikke meget cyperstalking til for at finde et billede af mig. Men altså.

    Skulle det være anonymnt, kunne jeg ikke skrive, hvor jeg boede, hvem jeg var gift med, osv osv. Men hvad gør man så med billederne? Er vi så ude i at skulle have programmer der kan sløre steder og ansigter? Det er fandme for svært altså. I mit tilfælde skete der ikke en dyt – total skriveblok efter to indlæg. NU flyder det som skidt fra en spædekalv, jeg nyder det og er glad for det jeg KAN gøre. Der er vildt mange begrænsninger, men også nogle helt andre muligheder, de andre ikke har.

    Og nu kommer vi så til det: I hele denne proces har jeg kigget rigtig grundigt og meget længe på, hvordan du gør. Der er noget sindssygt vildt ved at få lov at komme længere indenfor, noget intimt og varmt. Jeg ELSKER det. De andre kan måske gå dybere i deres personlige emner, men døren er lukket på andre planer. På din blog tager man thekoppen med, retter på sin plaid og tager skoene af. Det er et helt unikt univers. Som læser føler jeg mig jo næsten som en veninde der kigger forbi – og i det univers er vi, dine læsere, da godt klar over at du har en dårlig dag en gang i mellem – det ville vi da heller ikke sige til nogen, hvis det var.

    Din blog giver MEGET mere end du tror. Og noget helt andet end de andre. I mit tilfælde kommer jeg sådan til at knuselske dig (og dine børn) på en måde som de andre ikke lægger op til. Jeg er helt parat til at vandre ind i dit hjem og voldkysse jer alle på kinderne.

    Som en sidste salut kan jeg så afsløre at jeg rendte fuldstændigt hysterisk henrykt rundt med hænderne over hovedet i 6 timer da du på et tidspunkt skrev på min blog. Du er en meget stor superhelt – også som blogger – med det du nu kan.

    • Ih Signe
      Blev megaglad for dine ord! Elsker din blog, og mails med dine indlæg er
      Det første jeg læser om
      Morgenen!

  28. Kære Superheltemor
    Jeg læser altså ikke med, fordi du blogger hver dag, men fordi jeg kan lide din stil og evne til at se på hverdagens vasketøjsbjerge og snotnæser med humor. Blog, når du har lyst. Jeg skal nok blive hængende.
    *Knus* for alt det ude i virkeligheden.
    /Dorte

  29. Jeg vil bare lige fortælle dig, at din blog er den eneste, der har fanget mig 100% og som jeg altid lige skal ind forbi 🙂 den er sjov, hyggelig og skøn, jeg elsker din måde at skrive på, og vil ikke undvære den! Til trods for jeg ikke selv har børn, elsker jeg at læse om dine små superhelte og deres superhelteforældre og der er endnu ikke et indlæg, som jeg ikke har fundet sjovt, hyggeligt og lige hvad jeg trængte til at læse! Så lad være med at gøre, som alle os kvinder gør, nemlig at føle os mindre værd end alle de andre! Du er sej og skriver den bedste blog, basta! Og jeg tvivler på, at du mister læsere ved ikke at blogge hver dag, og hvis du gør, så var de bare ikke de rigtige for dig 😀

  30. Jeg er meget enig i, hvad Signe (og en masse af de andre) skriver! Du kan noget helt særligt med dine ord, og det må du endelig ikke tro er mindre eller ringere end hvad andre gør.

    Og så er jeg samtidig rigtig ked af at høre, at livet gør ondt på dig og mennesker, du holder af. Må I alle sammen få styrke og håb til at stå midt i alt det svære!

  31. Du har selvfølgelig allerede fået det at vide 548 gange, men så alligevel: det er sgu da pga indholdet og ikke frekvensen, at vi allesammen læser din blog. Fortsæt i samme stil og skriv så bare, når du gider. Vi skal nok hænge ved.

    Er iøvrigt helt forundret over, at du OVERHOVEDET KAN blogge, hvis der er problemer backstage, som gør dig ked og holder dig vågen. Selv kan jeg ikke skrive en linie, hvis jeg går og bekymrer mig..

  32. Jeg er bare glad for at du skriver…. skidt med at det ikke er hver eller hveranden dag… Jeg læser jo heller ikke – som du kan se – med herinde hver dag:-))

  33. Jeg holder rigtig meget af din blog! Og jeg må indrømme, at jeg er ret vild med, at den er sjov og hyggeligt og hjertevarm med masser af kærlighed og børn. For når man går igennem en tid, hvor tunge tanker trænger sig på, er det skønt med et ‘helle’. Men jeg er sikker på, at jeg ikke vil holde mindre af din blog, hvis du ikke blogger hver dag eller får brug for at lukke mere backstage ind. Gør det du har det bedst med. Jeg vil være her og læse med og heppe på dig.

    Med tak for mange gode læseoplevelser,
    Trine

  34. 21 årig pige sidder bag skærmen og voldelsker din blog ligesom så mange andre! Selvom du er superheltemor, så er der ingen der forventer at du er perfekt, så slæk på dine krav og skriv når du har lyst. Vi har alle dårlige dage.
    OG du skal bare vide at du fremtvinger boblende latter, som er svær at undertrykke når man skulle forestille at læse psykologi på læsesalen(og lade som om man er arbejdsom), når man i stedet sidder og læser din blog! DIN BLOG ER FABELAGTIG GOD!

  35. Først og fremmest…. du skylder ikke en skid! Du har allerede givet så meget af dig selv og ja jeg har grinet så meget, at jeg ikke kunne holde med at græde, men jeg har også taget en masse ting til mig om hvordan det er at være mor – en mor der vil det hele og en mor der gøre alt det gode for sine børn, men også en mor der ved, at nogen gange må man godt snyde lidt. Det er så befriende og jeg har kunne se så meget af mig i dine skøre, skæve hverdagsberetninger. Jeg tror ikke der er nogle af dine læsere der bilder sig ind at lus, omgangssyge, stress og lignede er sjovt, men du er god at få sat et skævt ansigt på det. Jeg hører også gerne om der hårde, triste og frygtelige ting og om du vil fortælle dem med eller uden kappen på – det er op til dig. Du er mit frikvarter, mit frirum og min eftertanke.
    og jeg glæder mig til hvert et indlæg og venter gerne en uge, en måned eller et år. For du er nemlig værd at vente på.

  36. Jeg er vild med dig og din blog, skulle den blive lidt mere “blue” nogengange. Fint med mig! Men stop ikke:-)

    • Tak Eva – og ja, det er muligt at den bliver lidt anderledes hen af vejen og ikke kun haha-sjov. Men kan nu godt lide at den er let og humoristisk, det gør mig glad at skrive om de ting der er gode

  37. Hej!
    Først og fremmest, ja han er en klog mand! Læser troligt alt hvad han skriver.
    Hvordan skulle jeg kunne lade være med at læse din blog? ligemeget om de kommer sjældnere end normalt eller ej. Du er virkelig sjov, klog og meget underholdende. Jeg finder ro i at læse dine indlæg, og jeg viser tit dine mandagstip til min mor, så vi fniser lidt af dem sammen.
    Og for at det ikke skal være løgn, du har virkelig hjulpet mig igennem en MEGET svær periode i mit unge liv. Kort og sagt: Stress, meget stress så meget at jeg går hjemme for tiden… Ikke sjovt når man kun er 16, nu vil jeg dog ikke sidde og klynke over det. Bare lille fortælle at du hjælper mig med at komme ”op og stå” igen.
    Do what you have to. Jeg vil blive lige her og læse hver gang der kommer noget nyt;-)
    Pas nu på dig selv og din familie!!
    KNUS Amalie 😉

    • Hej amalie
      Årh hvor jeg føler med dig – stress er en bitch! Jeg er uendeligt glad for hvis mine små bloggerier har kunnet hjælpe noget…
      Og håber du kommer ovenpå hurtigt!

  38. Din blog, dine regler, og helt fair med blogning efter lystprincippet!
    I’ll stick around anyway 🙂

    Det er al ære og respekt værd, at du ikke udstiller andre eller dine egne seriøse problemer på bloggen. Hold endelig fast i det.
    Men helt ærligt, så synes jeg, at dette indlæg var rigtig rart at få fra dig — altså ikke rart, at nogen tæt på dig har det svært. Sådan skal det endelig ikke forstås! Men rart at du viser en flig af, at også dit liv (selvfølgelig) er fuld af meget mere end spas og sjove påfund, og bræk og mandagstips. Der blev du nemmelig lige et vaskeægte 3D menneske for mig. Og ikke kun en ‘superheltemor’ på en blog 🙂

    • Tak for søde ord og tanker. Og du har ret – har også tænkt det selv: har tendens til at være lidt for klovnefjollet og ikke lukke folk ind der hvor jeg er sårbar. Men sådan gør jeg også i virkeligheden, så det er en grænse der kræver tankevirksomhed at krydse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *