Om babyer der ikke vil ud af maven – et mandagstip

En læser har bedt om mandagstip til hvad man skal gøre, hvis man er gravid og utålmodig efter at få sin baby ud.
Mellempigerne blev født henholdsvis 11 og 14 dage over termin, og synes de ved meget om det af den grund!
Hulk og frk fantastisk:om babyer, der ikke vil fødes
Hulk:”ja jeg har prøvet det – men jeg kan faktisk ikke huske noget fra min barndom”
Ff:” hvis i havde sagt:”vi har en slikkepind til dig”, så var jeg kommet ud!”
Hulk:”jeg var kommet ud hvis i lokkede med blåbær!”
Ff:”da jeg var inde i maven var jeg rig. Jeg gemte madrester og havde et køleskab lavet af guld!”
Hulk:”ja! Jeg var også skiderig inde i maven! Vi boede faktisk derinde sammen i 20 uger, indtil hun flyttede ud og blev født. Så savnede jeg hende – men jeg havde desuden et flot guldhus. Så kom superbaby faktisk også derind, dengang var hun lille som en haletudse, men vi havde det godt. Det var derfor jeg blev derinde så længe, for jeg hyggede mig”
Ff:”hvis ens baby er klar til at blive født, men ikke gider blive født, så kan man sige noget til maven.”
Hulk:” ja:”KAN DU SNART KOMME UD, FISTER!”
Ff:”fister løgsovs.”
Hulk:”hvis den virkelig ikke vil ud skal man lave kejsersnit. Et kejsersnit er at man skærer op i maven. Moren skal lige bedøves og så tager de babyen ud af maven, når de har skæret den op. Jeg ved ikke lige så meget mere.”
Ff:”hunde kan dø af kejsersnit, hvis de har en slags sygdom. Det så jeg i et dyreprogram.”
Hulk:”jeg blev ikke kejsersnittet, jeg var bare længe om det. Jeg blev født i en sofa, og jeg var en tyk basse. Jeg blev født om natten.”
Ff:”vores lillesøster var også længere derinde. Hun blev født i et badekar. Mormor vækkede vores storesøster og sagde at babyen kom om lidt, og jeg vågnede da jeg hørte den græde nedenunder. Det er længe siden, jeg kan ikke huske så meget”
Hulk:” tiden går, der er allerede erantis i vores have!”
Ff:”så hvis man har en baby der ikke vil ud, skal man lokke med noget lækkert, eller skære kejsersnit.”
Hulk:” eller sige:”nej hvor er her flot!”, så bliver den nysgerrig og kommer ud. Da jeg blev født stod solen op og strålede i mine øjne. Så min mormor gav mig en ravhalskæde, der ligner sollys.”

17 thoughts on “Om babyer der ikke vil ud af maven – et mandagstip

  1. Hvor ER de skønne altså!
    Venter selv en bette til juli, må se om det bliver nødvendigt at bruge de her små fif der kommer 😉

    Især den der med “Nej hvor er her flot”, dén må vi bruge 😀

  2. Bedste mandagstip ever, prøver ikke at grine højt for ikke at vække babyen (som er tre måneder og dermed ude ;P) Erantis-kommentaren er priceless!!

  3. Hahaha hvor er det sjovt.
    I øvrigt ret poetisk med solen, der stod op netop som Hulk blev født, og at hun fik en ravhalskæde. Er det noget hun selv har fundet på, eller hænger det sammen med noget I har fortalt hende?

    • Det er rigtigt nok det med solen der stod op da hun blev født – min mor gav hende en ravkæde og fortalte hende det

  4. Er ærgerlig og lidt glad over at andre end mig elsker erantis kommentaren. Hulk er sej og mormor på en og samme tid. Halskæder af rav…

    • Syntes også erantiskommentaren var klasse! Var faktisk lige ved at udelade den, fordi den jo var uden for emnet, men syntes selv den var sjov;-)

  5. Sikke en fantastisk fantasi. Kan roligt forestille mig, at de har hygget sig rigtigt inde i mavsen.
    Er bare også ret så vild med, at ‘fister løgsovs’ er et udtryk, der bliver brugt af de mindste mensklinger stadigvæk.

  6. Kunne vi få et tip om hvordan man får babyen til at blive længere i maven?
    Jeg fødte 5 uger før tid og næste gang vil jeg gerne have babyen til at blive bare lidt længere i maven.
    Knus elsker mandags tip’s!
    Skønne unger

  7. Simpelthen fuldstændig fantastisk underholdning helt uden sammebligning. Det er jo alt for sjovt. Tak fordi du deler dine søde og sjove borns tanker med os. Jeg elsker børns sind, alt, alt for sjovt 🙂 erantis…Hahaha

  8. ELSKER at det var mit forslag, der blev valgt!! Her sidder jeg stadig – stor-gravid med en stor-boksende baby i maven og der er ikke optræk til noget som helst føderi.
    Men jeg vil straks gå i gang med at lokke med blåbær og “nej, hvor er her flot”-kommentarer. Og hvis det ikke meget snart hjælper, må jeg hive noget med fister løgsovs op af hatten! Jeg er nemlig ikke så meget for det der med kejsersnittet…

    Tak for helt genialt mandagstip – sig det meget gerne videre til dine skønne børn!!

  9. Pingback: Om hvor de små børn kommer fra |

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *