01/15/12

Om drengebørn

Både Ninjaman og jeg, er vokset op i familier med flest kvinder: massevis af stærke (og snakkende) søstre, bedstemødre, mostre og fastre.
Vores søstre har døtre, og det har vi i høj grad også selv.

Hver gang vi har ventet et barn, har omgivelserne forventet at vi nok ønskede os en dreng denne gang, men jeg tror at vi begge egentlig har tænkt at børn ikke behøver at have hver sit køn for at være forskellige, og det har ikke betydet noget.
Vores piger er ret forskellige af sind – og det er sådan set spændende nok at forsøge at finde ud af hvad der foregår i deres små kringlede hjerner, og jeg tænker aldrig over om det mon er meget anderledes at have drengebørn.
Men så stod jeg forleden i frk fantastisks klasse, og beundrede de selvportrætter de havde lavet.
Hendes så sådan her ud:

20120114-204941.jpg
Det ligner ret godt, vil jeg lige prale med. Og man kan se hun har gjort sig umage, med fine små læber og mange detaljer.
Frk fantastisk er umiddelbart et meget fysisk barn, der elsker at tumle, råbe og løbe, men opgaver som denne kan hun godt være omhyggelig og detaljeorienteret omkring.
Hendes venindes var lige så fint udført, med nænsomme streger:

20120114-205315.jpg
Jeg så lidt på alle billederne, og opdagede pludselig at min fordom omkring at drenge og piger ikke var så pokkers forskellige fra hinanden, måske var lidt for firkantet.
Alle pigernes var i samme pertentlige stil – men drengenes så sådan her ud:

20120114-205546.jpg

20120114-205631.jpg
Der er lidt mere dramatik og vilde armbevægelser over det, ikke sandt? Spidse tænder, pjusket hår, generøse mængder farver.
Ærgrede mig pludselig over at vi absolut ikke skal have flere børn…. Fik lige fornemmelsen af at det måtte være helt anderledes at være forældre til sådan en dreng der, og gad godt opleve det.
Tror der generelt er meget action over det – eller aner jeg ikke hvad jeg taler om?