Om at få sin egen personlighed

Superbaby – der efterhånden er blevet halvandet år, og snart burde hedde noget andet (fx sit navn – hvis bare jeg kunne huske hvad det var, efter at have kaldt hende nutteberg, flæskekind, gniskebalde og superbaby så længe..) – er ved at få sine egne meninger om tingene.
Det er fascinerende at opleve, hvordan babyer går fra bare at være små, bløde og velduftende væsener, der bare skal have opfyldt fysiske behov og have lidt kram – til at de pludselig en dag har deres egen smag, og vil bestemme selv.
Superbabys yndlingstøj er et par grimme leopardprikkede gamacher og en tshirt med grønlandske ord, hun har fået fra min moster i Grønland.
Hun finder dem altid i vaskebunken, og kræver at de kommer på – med det samme, og så står hun og spejler sig med et selvtilfreds smil.
Hvor kommer det lige fra?

Når hun sætter sig noget i hovedet, der ikke kan lade sig gøre, ser hun sådan her ud:

20120112-110426.jpg
Smider sig på jorden i raseri, og græder vredt.
Det her foto er fra engang, hvor hun havde fundet et løbehjul, som hun ville køre på hen i vuggestuen. Det er større end hende, og hun kan ikke finde ud af det – men derfor kan man jo godt blive vred. Og hulke lidt kunstigt, for at se om det hjælper.

Hun er stadig ikke særligt god til at tale – kan sige de fire nødvendige ord:”Hej, NEJ, mor, sko”.
Og indimellem kan hun lokkes til at gentage et ord, men hun bruger det ikke.
Derfor blev jeg overrasket over at hun i går, blev ved med at tage en af os i hånden og føre os hen til radioen og sige noget der lød som:”Mu sa dagger!!”
Og hun blev ved og ved med “Mu sa dagger!”, og vi tændte fjernsyn, rakte hende ting, bar rundt på hende, mens hun blev mere og mere frustreret.
Indtil Hulk sagde:”jeg tror hun siger “moves like jagger”…”, (en maroon 5 sang), og så nikkede det frustrerede lille menneske begejstret og lavede et par dansetrin.
Jeg fandt nummeret, og hun råbte:”MU SA DAGGER!” og rystede sin lille krop i vilde dansemoves.

Vi har hørt den hele morgenen – nu kan hun jo spørge efter den og blive forstået.
At hendes første sætning blev på engelsk, og var en forespørgsel om at høre musik hun selv havde valgt at kunne lide(ingen af os er rigtigt fan af den sang, men har danset lidt til den i stuen og hørt den i radioen), lover stort for hendes kommende liv, er jeg sikker på…

Jeg er iøvrigt ved at kaste op af at høre den originale, men fandt en god version på youtube, jeg tror hun hed Arlene? Prøv at hør den!

22 thoughts on “Om at få sin egen personlighed

  1. Nååå, hvor er hun sød. Dårlig smag i tøj, god smag i musik (jeg er ikke blevet træt af den endnu, selvom jeg ikke er den store Maroon 5-fan).

    Jeg tror, du kan vente dig noget stort af hende den lille! 🙂

    • @nybegyndermor: præcis! Men du ville nok blive træt af den hvis du hørte den så meget som os – tror det er blevet til 20 gange i dag…

  2. Ehmn.. hvad er “moves like jagger” helt præcist nu lige?

    I øvrigt var min søsters første ord “flue!”. 😛

  3. Min søn på 9 måneder elsker også den sang. Han kan slet ikke sidde stille hvis de spiller den i radioen. Min venindes datter på 13 måneder ryster også bleen til den. Så man må sige at det er en sang der går rent ind ved de små.

  4. Alt bliver pænere i Hipstamatic. Selv et hysterianfald! Og godt gået, vil jeg sige. Mu sa dagger, er ikke de værste første ord.

  5. Min kærestes søsters første ord var benzintank. Sært…

    Kalder du egentligt dine børn hulk, superbaby, fantastisk og krea? Eller har de også rigtige navne?

    • @trine: ja, altså: vi kalder også Hulk for Hulk i perioder hvor hun er meget vred(dog sjældent mens hun hører på det, det tør vi ikke), men de HAR rigtige
      navne også.
      (Skriver dem bare ikke på bloggen, så det kan Googles frem. )

  6. OMG – så sjovt! Kom til at grine højt i toget da jeg læste mu sa dagger (lidt pinligt at grine helt alene og umotiveret). Tror da I har en lille fremtidig x-faktor deltager der!

  7. Shit det er sjovt! Min er også 1 1/2 år…glæder mig til noget lignende, selvom det godt nok er eksceptionelt morsomt og klog ikke mindst 🙂

  8. Åh det der fjæs! Vi ser et magen til virkelig mange gange om dagen herhjemme. Svesken første ord ud over Hej, Nej og Ja var Barbapapa. Vi ved også godt hvorfor, der er nemlig aldrig et problem herhjemme der er så slemt, det ikke kan løses med Barbapapa eller sæbebobler.

  9. Nuij, hun er virkelig noget så sød! Også selvom hun spasser ud på trappen – virker meget bekendt. Über-cool med musikforespørgelsen!

  10. Hvis jeg engang får børn – så håber jeg at de bliver ligeså seje som dine!!! Kan være at jeg vender tilbage for tips og tricks, hvis det bliver relevant 😉

    • Vil altså ikke tage æren for opskrift på seje børn – alle børn er sgu seje, på en eller anden måde.
      (Men spørg endelig alligevel, jeg elsker hvis nogen tror jeg er klog, og kan bruge noget jeg har prøvet til noget!;-))

  11. Sikke et dejligt indlæg, og ikke mindst en skøn superbaby.

    Lige den sang elsker min datter på 12 mdr også (det gør moren også må jeg indrømme) men jeg er så heller ikke tvangsindlagt til den 20 gange om dagen 🙂

  12. I øvrigt var en af mine (meget lyshårede med blå øjne)venners første ord ‘Allah’, da hans familie på daværende tidspunkt var udstationerede i Tunesien og boede lige overfor en moske:)

  13. Pingback: Om Tivoli-ost | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *