Om onsdagstræthed

Syntes jeg var godt ovenpå i morges.
Havde god tid til at aflevere børn, og huskede alle de ting de havde bedt om hjælp til: fik fortalt børnehavepædagogen at Hulk var meget bange for at starte i skole og for at miste sin bedsteveninde, fik undskyldt over for krea-girls lærer at vi ikke havde lånt biblioteksbøger til hendes emnearbejde endnu, og fik nævnt at frk fantastisk mente at hun var blevet sprunget over som ordstyrer i børnehaveklassen, men ikke selv turde sige det til de voksne.
Tre meget glade piger, der følte at de var blevet hørt, og jeg var meget stolt af mig selv(plejer ikke at være så skarp til at få videreformidlet til deres lærere/pædagoger når der er noget de tumler med), og jeg havde endda tid til at deltage i onsdagsmorgensang på deres skole.
Wow – stolt af mig selv, ovenpå, styr på tingene: det kunne kun blive en bedre og mere overskudsagtig dag end i går var, sagde jeg til mig selv, mens jeg gik ud af skolen og hen til min bil.
Trykkede på den der fjernbetjening for at åbne bilen: den åbnede ikke.
Trykkede igen.
Ingen reaktion.
Hev i dør – stadig låst.
Trykkede hårdere.
Ingen reaktion.
Gik rundt om bil og tog i alle døre: alle låste.
Trykkede på fjernbetjening fra flere vinkler.
Ingen reaktion.
Prøvede at se om der var batterier jeg kunne gøre noget ved – tror der skulle skruetrækker til.
Løb et par desperate runder rundt om bilen, mens jeg trykkede vildt på knappen.
Flåede i døre.
Overvejede kortvarigt hvor dyre smadrede bilruder var?

Først efter al for lang tids hovedløs kaglen og panik, bemærkede jeg, at der faktisk ikke var børnesæder i den bil jeg løb rundt om.
Det var ikke min bil.
Det lignede ikke engang min bil – som er sådan en stor en – men den holdt på den plads jeg ofte holder på, og den var også sølvgrå.
Min bil holdt lige over for, på den anden side af gaden – og var ulåst.

Tror ikke jeg skal satse på en dag med ekstra overskud i dag heller.
Men den startede godt!

8 thoughts on “Om onsdagstræthed

  1. Jeg griner stadig…Virkelig griner, kan sagtens se det for mig:) Du er nu ikke ene om det. For godt 6 år siden skal vi hente min svigerfar i Heathrow lufthavn, vi har vores lille 7 måneder pige med og det er en overraskelse, at det er os der henter! Vi kunne ikke finde bilen efter go’ dag og hej og åh hun er blevet stor! Der er en del etager i parkeringshuset og det tog en time at finde bilen. Svigerfar var ikke imponeret!! Overraskelsen med, at bringe barnebarn og svigerdatter med når der skulle hentes gang, er blevet frabedt fremover!!

    • HAHA Mette!
      De har jeg også prøvet – med min eksmand i England. Lejede en bil, parkerede i stort p-hus, glemte hvilken bil det var.

  2. Ha ha ha. Så skønt at det ikke kun er mig sådan noget sker for. Igår klappede jeg mig selv på skulderen hele vejen på arbejde fordi det havde været en fantastisk morgen. Jeg havde husket ALT til ungerne: gymnastiktøj, ren (tør) flyverdragt, støvler, huer, handsker, biblioteksbøger – you name it. Det var SKØNT – indtil jeg nåede kørte ind på firmaets parkeringsplads, og opdagede at min taske med pung, mad osv. ikke lige var kommet med ud i bilen:-(

  3. Ha ha, det er vi sgu da mange, der har gjort! Sidst jeg gjorde det, blev Gemalen sur, da jeg fortalte om det. Den anden bil var jo både mindre og ældre..

    Og selvfølgelig var din bil ikke låst. Du havde jo allerede låst op 17 gange med fjernbetjeningen uden at opdage, at den stod overfor og prøvede at tiltrække sig din opmærksomhed 🙂

  4. Hvis det havde været din bil OG dimsen var løbet tør for strøm, så kan man vel også bare stikke nøglen i låsen og låse op? Eller hvad?

    Jeg har kun haft gamle biler så er ikke vant til sådan noget nymodens noget 😀

  5. Da der kun var nøgler til, stod jeg på en parkeringsplads og baksede vildt med at låse vores bil op….indtil jeg opdagede – som du, at det IKKE var min Volvo 245 – lyseblå – årgang 1977….Havde ikke fantasi til at forstille mig, at der var biler der lignede den…..
    Kh Joan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *