01/11/12

Om onsdagstræthed

Syntes jeg var godt ovenpå i morges.
Havde god tid til at aflevere børn, og huskede alle de ting de havde bedt om hjælp til: fik fortalt børnehavepædagogen at Hulk var meget bange for at starte i skole og for at miste sin bedsteveninde, fik undskyldt over for krea-girls lærer at vi ikke havde lånt biblioteksbøger til hendes emnearbejde endnu, og fik nævnt at frk fantastisk mente at hun var blevet sprunget over som ordstyrer i børnehaveklassen, men ikke selv turde sige det til de voksne.
Tre meget glade piger, der følte at de var blevet hørt, og jeg var meget stolt af mig selv(plejer ikke at være så skarp til at få videreformidlet til deres lærere/pædagoger når der er noget de tumler med), og jeg havde endda tid til at deltage i onsdagsmorgensang på deres skole.
Wow – stolt af mig selv, ovenpå, styr på tingene: det kunne kun blive en bedre og mere overskudsagtig dag end i går var, sagde jeg til mig selv, mens jeg gik ud af skolen og hen til min bil.
Trykkede på den der fjernbetjening for at åbne bilen: den åbnede ikke.
Trykkede igen.
Ingen reaktion.
Hev i dør – stadig låst.
Trykkede hårdere.
Ingen reaktion.
Gik rundt om bil og tog i alle døre: alle låste.
Trykkede på fjernbetjening fra flere vinkler.
Ingen reaktion.
Prøvede at se om der var batterier jeg kunne gøre noget ved – tror der skulle skruetrækker til.
Løb et par desperate runder rundt om bilen, mens jeg trykkede vildt på knappen.
Flåede i døre.
Overvejede kortvarigt hvor dyre smadrede bilruder var?

Først efter al for lang tids hovedløs kaglen og panik, bemærkede jeg, at der faktisk ikke var børnesæder i den bil jeg løb rundt om.
Det var ikke min bil.
Det lignede ikke engang min bil – som er sådan en stor en – men den holdt på den plads jeg ofte holder på, og den var også sølvgrå.
Min bil holdt lige over for, på den anden side af gaden – og var ulåst.

Tror ikke jeg skal satse på en dag med ekstra overskud i dag heller.
Men den startede godt!