01/9/12

Om gode madpakker – et mandagstip

På bloggens facebooksside, er der kommet en forespørgsel om et mandagstip om hvordan man kan lave spændende madpakker.
De tre madpakkeeksperter sidder klar med gode råd her:
krea-Girl: “når jeg sover hos min mormor får jeg tit pizza om aftenen, og rester med på madpakken. Sidste gang fik jeg så meget pizza med, at min madkasse var helt fyldt”
frk fantastisk:”min drømmemadpakke skulle have is og slikkepinde og cola. Men måske smelter isen? Så jeg vil bare spise madpakken inden skolen starter!”
krea-Girl:”for tiden får jeg rugbrød med æble, og rugbrød med chokolade, og så en hel masse grøntsager og måske nogle nødder.”
FF“jeg får bare alt muligt kedeligt… Sådan noget sundt noget.”
Hulk:” det er kun fædre der kan lave madpakker. Mødre – de skal altid lige noget andet… Min far laver flotte madpakker, og han dupper rødbederne med papir, så de ikke splatter ud og han tegner hjerter på min frugtpose.”
krea-Girl:” hvis vi var rige gad jeg godt have en sushiboks med i skole! Agurkeruller, en lille soya-tingeling, en omelet og en tofulomme, og nogle kyllingeboller jeg kunne varme i skolens mikroovn. Og grøntsager med miso!”
Hulk:” jeg ville gerne have der kom en tjener hen i min børnehave, og lagde en dug på mit bord, og serverede en varm og saftig pizza til mig og mine venner!”
FF:”til jul lavede nogle af de store børn på skolen mad man kunne købe. Det bedste var flæskestegsburger! Jeg elsker varm mad, det ville jeg gerne have til frokost hver dag. Pizza, og usynlig suppe med kødboller (hun mener hønsekødssuppe) var noget jeg godt gad få i skolen. Men suppe faldt nok ud af min madkasse! Så skal det ligge i en lille skål med plastikpose ovenpå. Jeg har en ret flot madkasse – der er en superpige på. Kan du ikke tage et foto til din blog, og sige til folk at den synes børn er sej? Drenge kan lide den fordi de kan lide helte og pigerne fordi de er seje. I dag har jeg gulerod, agurk, peberfrugt, æble, nødder og to pølsemadder med. Det er sådan okay. Vi bytter nogle gange madder i skolen, det må vi godt.”
Hulk:” jeg synes det er snyd at de små henne i børnehaven får lækker mad. Så sidder man der og er glad nok for sin madpakke, men så kommer mad-damen forbi med en vogn med duftende kartofler og sovs og kød, og så løber der vand i mine tænder… Nogle gange har jeg fået lov til at spise inde i vuggestuen hos min Lillesøster, og så har jeg fået lov til at smage. Det er bare lækkert! Af mad der ikke er varmt, kan jeg godt lide noget der skal dyppes i dressing eller miso: agurk eller brødpinde.”

Tja, gav det inspiration nok?

20120109-084120.jpg