01/31/12

Om sne og opkastfeer

Efter at have pralet til alle der gad høre på det, om hvordan jeg er totalt immun over for virus og influenza, og altid går fri, selv om resten af verden bliver syg i flæng – fik jeg så besøg af opkastfeen… Måtte nærmest løbe ud af døren på arbejdet, en time før jeg havde fri, og sov på badeværelset i nat…
Uanset hvor meget jeg havde lyst til at ligge og kramme toilettet i morges, var der børn der skulle afleveres – og her kom så dagens fine oplevelse: superbaby opdagede sne.
Her rører hun undrende ved det:
20120131-101243.jpg
Og smager:

20120131-104824.jpg
Uuuuuuuuh – det er koldt!!

20120131-104912.jpg
Uh moderpral – det burde have givet de fleste af jer kvalme nu. Join the club…

01/30/12

Om hvordan man får styr på rod – et mandagstip

På bloggens facebookside, sidste uge, gav søde læsere forslag til emner for mandagstips, og pigerne har udvalgt emnet:”hvordan holder man orden på huset, og på sit værelse?”.
At dømme efter hvor rodet vi bor, og hvor rodet pigernes værelse i særdeleshed er, burde ingen af os være kvalificerede til at svare, men pigerne syntes selv de havde masser af viden om emnet!
Hulk og frk fantastisk – mandagstip om oprydning:
Ff:”det er jo nemt – man skal bare rydde op!”
Hulk:” man skal bare lade som om man har slået sig, så rydder de andre op mens man ligger ned. Altså – det kunne jeg ikke finde på…”
Ff:”JO du kunne! ”
Hulk:”hvis det skal gå hurtigt kan man bare læsse en masse ting op i sin kjole eller trøje, så bliver man hurtigere færdig med at bære – det gør jeg henne i min børnehave, når vi har leget med playmobil og sådan noget.”
Ff:” hvis man var rig skulle man bare købe en tjener, og sige at den kunne alt muligt.”
Hulk:”så kan man sige:”bær mig på toilettet, og tør mig!” måske?”
Ff:”ja eller rydde op.”
Hulk:”det mest irriterende er at rydde op, i hele verden!”
Ff:”ja, jeg gider tit ikke at lege, for jeg orker ikke at rydde op bagefter. Så er det nemmere bare at spille, fx uno. Det er let at rydde op.”
Hulk:”vendespil er svært at rydde op, der er mange brikker. Så det er sjovt, men lidt kedeligt…”
Ff:”jeg leger ikke så tit – men jeg har det alligevel godt!”
Hulk:”mig og min ældste storesøster plejede at lege med petshop, og bygge store byer i hele værelset. Men nu gider hun aldrig lege med mig igen, for der var engang hvor jeg bare ikke gad rydde op!”
Ff:”man skal rydde op!”
Hulk:” nå, men jeg gider aldrig lege med dig heller, for engang slog du mig med en petshop og et juletræ!”
Ff:”det var fordi du var helt vildt tarvelig og sagde jeg masede mig ind i legen…”
Hulk:”nå og hva så! Mor og far er også nogle rodehoveder. Men de er søde.”
Ff:”ja, man skal sige folk er søde, ellers får man ingen venner.”
Hulk:”der er en fra børnehaven som er dum – det må jeg godt sige, når han ikke hører det. Han er god til at rydde kuglebanen op, men han er stadig dum – virkelig, virkelig dum!”

01/29/12

Om at tage æren for ting

I fredags arvede ninjaman babyens bræktendenser, og stod og brækkede sig i skraldespanden, da jeg (med dårlig samvittighed) smuttede afsted til fest, og efterlod ham alene hjemme, med fire unger og kvalme.
I går lå han i fosterstilling i et hjørne af sofaen hele dagen, mens jeg fakede at jeg muligvis også var smittet, selv om mit nok mest var tømmermænd. (ville jo ikke lige minde ham om at jeg havde været til god fest)

I nat havde han det så så ringe, at han stod op kl 02, og lå og rystede inde i stuen. Mellempigerne troede det var morgen og fulgte efter ham, men blev smidt i seng igen.
Han vækkede mig i morges, så jeg kunne tage mig af børn og han kunne ligge i sengen.
Og her kommer så pointen: Hulk var helt oppe at køre da jeg kom ind til dem, og råbte begejstret:” se lige hvad far har lavet i nat!!” mens hun pegede ud i haven. ” Det var derfor han var oppe i nat – han har brugt hele natten på at lave sne! Er han ikke bare sej?”
Stor respekt for at han, trods febertåger, formår at tage æren for vejret!
Desværre er hun ved at være for snedig, og efter lidt havekig og tænketid, sagde hun:”Arh, jeg tror sgu han er fuld af fis, ham far: han har jo feber, så kan man altså ikke lave noget der er koldt!”
Godt tænkt!
Her billedebevis: klatretårn, med sne. Fremstillet af en, der ikke havde feber.

20120129-094309.jpg

01/28/12

Om stor filmkunst

Ninjaman og jeg, forsøgte på et tidspunkt at lave en lille film sammen. Lavede sej drejebog, med en virkeligt syret historie – kan faktisk ikke helt huske den længere, men det var noget med nogle børn der var bange for at være alene hjemme, og så gav deres mor dem en vagtskildpadde, der viste sig at være psykopatisk, og den åd deres arme, men det gjorde ikke så meget, for så fik de bare sat en klo på i stedet, og så var de ikke længere bange for noget.
Handlingen var muligvis ikke så satans børnevenlig, men det var også processen vi var interesserede i, og vi sad og lavede små lerfigurer, hvor øjnene kunne drejes og lemmerne bevæges, og så bevægede vi dem sirligt, mens vi tog billede efter billede, der burde kunne sættes sammen til en stop-motion film.
Et eller andet computermæssigtvirkede ikke, så en hel weekends arbejde, blev til ingenting…

I frustration ødelagde vi lerfigurerne og tog et par fotos, for måske ville vi beskrive processen i en senere opgave. Det skete vist heller aldrig, men det her foto fandt jeg i min skuffe, da jeg ryddede op forleden.
Absolut sært, med aliens-ællinger…
Ærgrer mig stadig over at filmen ikke blev til noget – er sikker på den ville have været smuk…

20120128-184051.jpg

01/27/12

Om det der kærlighed, del.10

Nå, det er tid til lidt fredags-føljeton.
Sidste afsnit efterlod jer med den spændende cliffhanger: er det virkeligt sandt, at det irriterende forelskede kærestepar fik ens frisurer?

Det var der så. Altså – det var ikke helt med vilje, men faktum var, at vi i et par år, havde samme frisurer.
Vi var jo så forelskede, Ninjaman og jeg, på den øretæveindbydende måde, hvor vi kunne bruge alt for meget tid på at sidde og se hinanden ind i øjnene, tegne billeder af hinanden, ligge vågne hele natten og dele hinandens livshistorier, og når vi tog til større fester endte det ofte med at vi knaldede på toiletterne, eller tog tidligt hjem for at gøre det samme – oh yes: vi har været SÅ irriterende at gå på uddannelse med…

Ninjaman luftede en mening om, at jeg var skoblind, og jeg overdrog med glæde retten til at købe mine nye sko til ham, og blev udstyret med smarte sneakers – temmeligt meget magen til dem han selv havde.

Jeg luftede til gengæld tanken om at jeg altid havde syntes langhårede mænd var lækre – og samme sekund lod han sit hår vokse.
Et halvt års tid efter vi var flyttet sammen, var jeg til en frisør der påstod at mit, næsten numselange, hår var meget slidt, så hun klippede det i en kort page – der tilfældigvis matchede den længde Ninjamans hår havde nået…

20120127-090742.jpg
Da vi jo hele tiden var sammen, og iøvrigt syntes at alt hvad den anden gjorde var fantastisk, lod vi os naturligvis også inspirere af den andens måde at sætte den korte page på, med indbukkede spidser.

Som håret voksede, blev vi ved med at have samme længde hår og frisurer – først en lang periode med 2 x hestehaler, så en lige så lang med 2 x virkeligt langt pjuskehår.

(Det er fra sidstnævnte periode, at et barn i en bus skuffet sagde til Ninjaman:”øv jeg troede først du var Pocahontas, der kom for at underholde i bussen!”)

20120127-091256.jpg
De ens frisurers æra sluttede faktisk først da jeg var højgravid, og Ninjaman følte at han burde anskaffe sig “far-hår”, og derfor blev klippet i en kikset revisorfrisure, og jeg til gengæld fik farvet mit hår rigtigt forstadsagtigt tofarvet. (Uh, hader fotos af mig selv fra den periode…)

01/26/12

Om onde gerninger

Jeg er ikke bange for dyr – undtaget naturligvis hajer, krokodiller og heste – og forstår ikke helt det der med at stå og skrige over en edderkop.
Jeg slår helst ikke edderkopper ihjel, bliver faktisk lidt trist hvis nogen gør det foran mig, og bruger hellere tid på at fange dem og bære dem udenfor – for da vi ikke er de store rengøringsentusiaster, skal vi helst ikke have dem til at lave flere spind herinde…
I går da jeg fangede og smed en edderkop ud, vendte den sig om og så på mig med sådan et blik her, og jeg fik dårlig samvittighed..
For jeg VED jo godt at jeg ikke sender den ud til et liv med sambarytmer og pina coladas, men bare en forsinket død i sneen. Så ingen grund til at føle mig hellig over ikke at klaske den fra starten af!
Ninjaman forstod ikke helt problematikken, før jeg tegnede den her. Nu synes han også det er synd, og at jeg er et dårligt menneske.
Tror vi ender med at indrette et kælderrum til edderkopper, så de kan have en lun og tryg vinter, uden at lave spind i hele vores hus!

01/26/12

Om nice komplimenter

Dagens kompliment, fra den 5 årige, mens jeg tog tøj på:” Det er en meganice brystebeholder du har!”
Sådan!
Det kan kun blive en god dag, når man ved at ens brystebeholder er nice,ikke?

Edit: 10 minutter efter at jeg havde fået den nice brystebeholder og resten af mit tøj på, kastede superbaby op i min kavalergang. Ikke spor nice…
Så nu sidder vi og venter på at hendes far kommer hjem og passer hende, og da hun formåede at kaste op på alt mit pæne varme tøj, er jeg nu iført uens uldsokker, grim bh, og kluntet strik…
Måske var det galt antaget, at dagen blev god, når den startede med en kompliment?

01/24/12

Om pekingand

Har I nogensinde smagt peking-and?
Det er en specielt krydret and, som man får serveret på flere måder: andesuppe, forårsruller med and, pandekager med and og blommesauce og and i ris.

For 15 års tid siden var jeg i Singapore, og alle jeg mødte, talte om at DET skulle man altså smage!
Min rejsemakker og jeg bookede bord på en fancy restaurant – han var kræsen og bestilte noget andet, men jeg åd and, til det stod mig ud af ørerne – jeg åd så meget, at jeg er overbevist om, at når jeg engang dør, og nogen skal vurdere om jeg er værdig til himmel eller helvede, vil der stå mindst tre ænder og vende tommelfingeren nedad….
(Altså – hvis ænder havde tomler…

Næste dag skulle vi ud af hotelværelserne kl 12, men først flyve hjem kl 02 om natten. Jeg brækkede mig hele natten…
Min rejsemakker ville i botanisk have – jeg ville helst ligge i fosterstilling og brække mig – han fik sin vilje.
Jeg har ca 15 fotos som dette, hvor jeg surmuler med kvalme og ironisk thumbs up.

20120124-112326.jpg
Til sidst blev jeg vred over at glo på blomster, mens kvalmen rullede i min krop, det var 38 grader, og luftfugtigheden var næsten 100.
Jeg brækkede mig på en orkide’ og skred hen i et gigantisk indkøbscenter, med svalende aircondition og smarte damer med lakerede negle, der shoppede Gucci.

Og så mærkede jeg pludselig, at kvalmen havde bredt sig gennem min krop – og nu var nået nedad…
Med ydmygende brune striber bag på min hvide kjole, gemte jeg mig på dametoilettet, og efter en halv times tilløb, fik jeg endelig spurgt ældre forretningsdame, om hun kunne lokkes til at købe mig en kjole og et par underhylere….
Gav hende resten af de penge jeg havde – det var ikke mange – og ventede.

Nåede at tænke hun havde glemt mig, men pludselig stod hun der igen, med smarte indkøbsposer og et medlidende klap på mit hoved, før hun forsvandt.
Først bagefter så jeg at kjolen hun havde købt havde kostet en formue – hun havde åbenbart ikke kunne finde billig nok butik i det fancy center, og havde valgt selv at poste et par tusind efter en backpacker med tyndskid.

Tak, flinke dame!

Flyveturen hjem var meget lang, og jeg var nærmest på fornavn med alle dem der havde sæder ved siden af flytoilettet. Kom der hver halve time.
Og pekingand?
Har ikke rørt det siden…
Heller ikke hvide kjoler, faktisk.

01/23/12

Om babyer der ikke vil ud af maven – et mandagstip

En læser har bedt om mandagstip til hvad man skal gøre, hvis man er gravid og utålmodig efter at få sin baby ud.
Mellempigerne blev født henholdsvis 11 og 14 dage over termin, og synes de ved meget om det af den grund!
Hulk og frk fantastisk:om babyer, der ikke vil fødes
Hulk:”ja jeg har prøvet det – men jeg kan faktisk ikke huske noget fra min barndom”
Ff:” hvis i havde sagt:”vi har en slikkepind til dig”, så var jeg kommet ud!”
Hulk:”jeg var kommet ud hvis i lokkede med blåbær!”
Ff:”da jeg var inde i maven var jeg rig. Jeg gemte madrester og havde et køleskab lavet af guld!”
Hulk:”ja! Jeg var også skiderig inde i maven! Vi boede faktisk derinde sammen i 20 uger, indtil hun flyttede ud og blev født. Så savnede jeg hende – men jeg havde desuden et flot guldhus. Så kom superbaby faktisk også derind, dengang var hun lille som en haletudse, men vi havde det godt. Det var derfor jeg blev derinde så længe, for jeg hyggede mig”
Ff:”hvis ens baby er klar til at blive født, men ikke gider blive født, så kan man sige noget til maven.”
Hulk:” ja:”KAN DU SNART KOMME UD, FISTER!”
Ff:”fister løgsovs.”
Hulk:”hvis den virkelig ikke vil ud skal man lave kejsersnit. Et kejsersnit er at man skærer op i maven. Moren skal lige bedøves og så tager de babyen ud af maven, når de har skæret den op. Jeg ved ikke lige så meget mere.”
Ff:”hunde kan dø af kejsersnit, hvis de har en slags sygdom. Det så jeg i et dyreprogram.”
Hulk:”jeg blev ikke kejsersnittet, jeg var bare længe om det. Jeg blev født i en sofa, og jeg var en tyk basse. Jeg blev født om natten.”
Ff:”vores lillesøster var også længere derinde. Hun blev født i et badekar. Mormor vækkede vores storesøster og sagde at babyen kom om lidt, og jeg vågnede da jeg hørte den græde nedenunder. Det er længe siden, jeg kan ikke huske så meget”
Hulk:” tiden går, der er allerede erantis i vores have!”
Ff:”så hvis man har en baby der ikke vil ud, skal man lokke med noget lækkert, eller skære kejsersnit.”
Hulk:” eller sige:”nej hvor er her flot!”, så bliver den nysgerrig og kommer ud. Da jeg blev født stod solen op og strålede i mine øjne. Så min mormor gav mig en ravhalskæde, der ligner sollys.”